DDR grundlægges 1949
12. maj 1949 ophævede Sovjetunionen endelig sin langvarige blokade af Berlin. Det stod klart på begge sider, at samarbejde og samhandel næppe ville blive et tema i nær fremtid.
I DDR ensrettede man i endnu højere grad det politiske liv. De forskellige partier blev opstillet på nogle fælles lister, hvilke kaldtes enhedslister. Disse lister trådte i maj 1949 sammen på anbefaling af kommunisterne, hvor de fik gennemtvunget vedtagelsen af det forfatningsforslag, Otto Grotewohl havde fremlagt tidligere samme år. Formelt set var forfatningen rettet mod hele Tyskland, men reelt set kun mod den sovjetiske besættelseszone. Kommunisterne fik i første omgang ikke flertal for deres forfatningsforslag, men da man tolkede de afgivne stemmer på den 3. folkekongres således, at tomme og overstregede stemmesedler måtte gælde for ja-stemmer, var man 16. maj 1949 i stand til at fremlægge en vedtaget forfatning med 66.1 % af stemmerne som ja-stemmer.
3. maj 1949 blev Forbundsrepublikken (BRD/Vesttyskland) dannet i områderne for de tre vestallierede USA, Storbritannien og Frankrig. I protest mod dette kundgjorde den 3. folkekongres 30. maj 1949 forfatningen for hele det tyske område. 7. oktober 1949 proklamerede det 2. tyske folkeråd sig for provisorisk folkekammer i en ny og midlertidig stat, Deutsche Demokratische Republik (DDR). En ny forfatning ville blive vedtaget, når den i DDR´s henseende ulovlige vesttyske stat blev indlemmet.
Anders´ rejseråd til at følge denne tid
– DDR blev udråbt i bygningen, der dengang lød navnet “Gebäude der Deutschen Wirtschaftskommission“, og som i dag lyder navnet “Detlev Rohwedder Haus”, der ligger på Wilhelmstrasse i hjørnet mellem Leipziger Strasse og Niederkirchner Strasse.