Dresden i tiden omkring Murens Fald
Dresden spillede en særdeles aktiv rolle i det folkelige pres mod DDR-regimet i de demonstrationer, der førte op til murens fald i efteråret 1989. Sachsen udmærkede sig endvidere ved at være den folkelige modstands højborg mod regimet, og modstanden fik særlig kraft fra de kirkelige miljøer, der var betydeligt stærkere end fra Berlins langt mere regimetro befolkningsgrundlag. Dresden var næstefter Leipzig det vigtigste centrum for regimemodstanden.
Demonstranterne ville et nyt Tyskland. Kilde: Wikipedia
Dresden var placeret i det, der er blevet kaldt de Intetanendes dal, fordi det ikke var muligt at fange vestligt satellit-tv i dette område. Det ændrede sig en smule i slutningen af 1980´erne, hvilket imidlertid ikke hindrede byen i at spille en rolle i forbindelse med murens fald.
I Sachsens anden store by Leipzig, der ligger cirka 100 kilometer i vest-nord-vestlig retning fra Dresden, havde borgerne foranstaltet adskillige demonstrationsoptog. I begyndelsen af september 1989 havde disse demonstrationer i Leipzig fået et omfang og en organisationskraft, der fik dem til at sprede sig. I Dresden begyndte man at følge trop ved at gå i demonstrationstog igennem byen.
Imidlertid var det i særdeleshed den østtyske flygtningesituation, hvor tusindvis af DDR-borgere flygtede til den vesttyske ambassade i Prag, der fik Dresdens borgere til at demonstrere. I løbet af september måned 1989 var det kommet til en aftale mellem de to Tysklande samt USA og Sovjetunionen, om at de DDR-borgere, der opholdt sig på ambassaden, kunne få lov at få opholdstilladelse i BRD. Imidlertid forlangte DDR, at de skulle køre i togvogne igennem DDR, hvor de første vogne passerede igennem Dresden natten mellem 30. september og 1. oktober 1989. Det var angiveligt lykkedes nogle borgere i Dresden at komme ombord på et af togene, hvilket bevirkede, at da de næste toge kørte igennem natten mellem 4. og 5. oktober, var der troppet mere end 20.000 Dresden-borgere op, som ligeledes prøvede at komme med togene. Det forhindrede et gigantisk opbud af politibetjente dem i.
Derefter var der dagligt fredelige demonstrationer i Dresden på Leninplatz (Wienerplatz) foran banegården. Det var under en af disse demonstrationer, at det første gang i DDR kom til fredelig samtale mellem ordensmagt og demonstranter. Det skete, da repræsentanter fra Gruppe der 20, som havde deres primære udspring i utilfredsheden med opførelsen af et siliciumrensningsværk i bydelen Gittersee ved Dresden, førte samtaler med politiet og den politiske overmagt ved den daværende overborgmester Wolfgang Oberhofer (SED). Det var et vigtigt nybrud i DDR, at demonstranter blev anerkendt til at få lov at fremføre deres ord. Det gav de demonstrerende mod på at fortsætte demonstrationerne frem mod murens fald en måned senere.
Samtaler i Dresden mellem demonstrerende og overborgmester Berghofer fra SED i oktober 1989. Kilde: Wikipedia
19. december 1989 holdt Helmut Kohl en tale foran 100.000 begejstrede borgere fra Dresden på Neumarkt ved ruinerne af Frauenkirche. Her lod borgerne ingen tvivl om, at de begejstret ville gå ind for en genforening af de to tysklande.
Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen siger: På Historiske Rejser er vi stærkt interesseret i at give opmærksomhed til det faktum, at der uden for Berlin var en stærk opposition der kæmpede for at DDR-regimet brød sammen. Derfor har vi også lavet en rejse, hvor vi prøver at besøge flere af de væsentlige steder der har med Murens fald i byen at gøre. Vi bor i Dresden i gåafstand til disse steder. Se nærmere
