Flensborgs bybefæstning

Flensborgs bybefæstning var det tidligere befæstningsanlæg i Flensborg. Der er i dag kun enkelte dele bevaret. Det bestod af en bymur og en række byporte såvel som mindre borganlæg, som var integreret i forsvarssystemet.

Flensborgs byforsvar fra begyndelsen

Siden omkring år 500 e.v.t var halvøen Angel forsvaret mod syd af Dannevirke, der skridt for skridt blev udvidet. Det store forsvarssystem havde til opgave at sikre hele den jyske halvø.

Lidt længere fra Flensborg Fjord – på halvøen Angel – opstod bebyggelsen Adelby, den mindre kendte kim til Flensborg. Omkring år 1120 – efter at de konstante overfald fra søsiden havde taget lidt af i styrke – dannede der sig flere bosiddelser direkte ned til fjorden i form af menigheden Sankt Hans (tysk: St. Johannis). Det er fra denne tid, at sagnet om Ridder Flenob stammer, der af sine landsherrer fik befalingen om at tage til Flensborg og sikre forsvaret af den lille bebyggelse ved at opføre en forsvarsborg. Historisk kan dette sagn naturligvis ikke bekræftes. Der skulle være opstået en borg i Dammhof-området, som dog allerede blev ødelagt i det 13. århundrede. Arkæologiske undersøgelser kan til gengæld eftervise, at der var en spærring af Flensborg Havn ud mod søsiden, som formodes at være opført under Kong Valdemar I. den Store som værn mod de krigeriske vendere. Beskyttelsen bestod af en form for beskyttelsesvolde af pæle, der lå under havoverfladen og skulle kunne holde angribende skibe væk fra byen. I 1170 opstod menigheden St. Marien og omkring år 1200 Sankt Nikolaj. På denne tid berettes der om borganlæg, som var rettet imod flensborgerne. Fem røverbaroner holdt til på borganlægget Eddebo, hvor de ifølge sagnet skulle have angrebet byen. I 1284 fik Flensborg byrettigheder, hvorefter at byens borgere begyndte at bygge en bymur med byporte.

Print siden her