Floden Spree
Floden, der mest kendes for sit nederste flodløb, som i Berlin-Spandau udmunder i floden Havel. Tæt på dens udspring har den et kort forløb i den yderste del af det nordlige Tjekkiet. På tysk lyder den Spree, på sorbisk: Sprjewja/Sprewja og på tjekkisk Spréva. Syd for Berlin løber den i mange grene i området Spreewald med en hovedgren som stærkeste strøm, der kaldes Großer Spree. Dens samlede forløb strækker sig over cirka 400 kilometer.
Fakta om Spree
Sprees længde angives normalt som cirka 400, idet der er forskellige udregningsmodeller for længden, som veksler mellem 382, 398 og 403 kilometer. 182 kilometer af floden er sejlbar, hvilket er det længste tilfælde i Tyskland for en tredjerangsflod. Floden afvander 10.100 kvadratkilometer.
Spree munder ud i floden Havel og regnes for en biflod til denne. Spree er imidlertid længere end Havel, og ved udmundingspunktet tilfører Spree sin hovedflod mere end dobbelt mængde vand. (Pejlepunktet ved Sophienwerder måler, at der i Spree løber 36 kubikmeter vand i sekundet, mens det i Havel er 15 kubikmeter i sekundet.
Navnet Spree
I en bog fra 1719 om området Ober-Lausitz hedder det:
”Tyskerne kalder floden Spree, venderne (sorberne) kalder den for Sprowa og bøhmnerne (tjekkerne) den for Spro…, hvilket sandsynligvis må få mange til at tro, at navnet Spree stammer fra det tyske sprog i ordet Spreuen/spröen/sparger (da: sprøjter), som man siger: det sprøjter. Men hovedkilden bruser og sprøjter ikke som andre floder … men løber stille som regn og flyder nærmere ubemærket”
Senere tyske forfattere hæftede sig også ved det sprøjtende, men som de i stedet forbandt med de mange urkilder til floden. Eksempelvis har Ebersbacher Oberbach på Kottmar fem kilder, der alle bliver kaldt kilder til Spree.
Floden nævnes første gang skriftligt i 965 som Spreva i et skrift af Otto I, der er bevaret i Monumenta Germaniae Historica.
Ifølge den brandenburgiske navnebog stammer navnet fra den germanske grundform spreu- sprøjter, hvorfra at det tyske Spree skulle stamme. Det blev overtaget af det slaviske Sprěva, der blev tydet som sprøjtende.
Flodens forløb
Spree flyder igennem de tyske delstater Sachsen, Brandenburg og Berlin. Netop, hvor Spree dannes af de to kilder Ebersbach-kilde og Neugersdorf-kilde, udgør den grænsen mellem Tjekkiet og Tyskland nogle få hundrede meter. I byparken i Ebersbach støder Kottmar-kilden til.
Kilder
Floden udspringer i det område, der kaldes Oberlausitzer Bergland tæt på grænsen mellem Tyskland og Tjekkiet. Som nævnt indledningsvis opstår den fra de 3 kilder i: Kottmar, Ebersbach og Neugersdorf.
I Oberlausitz´ sagnskat har der været fortalt en legende om, hvordan de tre kilder til Spree opstod:
”Imens kæmpen Sprejnik var på vandring imellem Bautzen og bjerglandet i Oberlausitz i længst forgangne tider, da snittede han en stor stærk bue, således at han bedre ville være i stand til at beskytte sit folk. For at se, hvor langt hans pile kunne flyve, skød han nogle pile mod sydøst. Da han efterfølgende forsøgte at finde pilene, fandt han disse langt borte i en dal i bjerglandet. Det var ikke muligt at samle dem op fra jorden, så de måtte i stedet udgraves. Fra hullerne i jorden begyndte der at pible frisk vand fra kilden. Dermed var de tre kilder til Spree i Kottmar, Neugersdorf, og i dag flyder den igennem Lausitz. Vores forfædre gav floden navn for at ære kæmpen Sprejnik.”
Kilden i Kottmar
Er den højestbeliggende kilde til Spree. Den befinder sig i den vestlige del af Kottmar 478 m.o.h. I 1921 blev der opført en lille halvmåneformet stenmur rundt om det synlige kildefremspring, hvor man ærede de faldne i 1. verdenskrig, der var medlemmer af bjergforeningen Lusatia (Lausitz)
Kilden i Ebersbach
Af de tre kildearme til Spree udspringer en i det historiske Spreeborn, et par meter derefter følger sammenløbet med kilden Neugersdorfer. Spreeborg ligger på bygrænsen mellem Ebersbach og Neugersdorf. Det er den ældste kilde til Spree, der er nævnt.
”Hovedkilden til floden Spree ligger på Oberlausitz´ jord, netop hvor den folkerige by Ebersbach møder den tilgrænsende by Neugersdorf…Her risler vandet stille frem”
De to førstnævnte kilder blev først omtalt som kilder til Spree mange år efter. I år 1887 blev dette bekræftet af generalfeltmarskal Helmuth Karl Bernhard von Molte på baggrund af et militærlandkort. I 1736 blev der bygget et lille hus, der hvilede på træpiller og havde løgkuppeltag hen over den gamle kilde til Spree. Kronprins Frederik (4 år efter Frederik den Store) gav 50 daler til byggeriet. I 1848 blev dette lille hus nedrevet grundet sammenstyrtningsfare af Zittau kommune. Derpå blev der rejst et simpelt træhus, som henimod slutningen af århundredet også viste sig sammenstyrtningstruet. Det var her, at Spreekildens Forening blev dannet, og de etablerede en indsamling til opførelse af en ottekantet smedejernspavillon, der blev placeret ovenpå urkilden med våbenskjold på de byer, som lå langs Spree.
Kilden i Neugersdorf
Ved indgangen til badene i bydelen Neugersdorf er der placeret endnu en kunstig kilde, der blev forflyttet en smule i forbindelse med bybadene i 1926. De befandt sig oprindeligt syd for folkebadet i Spreequellstrasse. De tidligere kildeenge i byens udkant er forlængst blevet overbygget med huse. Denne kilde er den med mest vandrige af de tre kilder.
Øvre løb (Sachsen og Tjekkiet)
I Neusalza-Spremberg flyder den – på dette sted – unge bjergbæk igennem den såkaldte Spreepark, et landskabsmæssigt særdeles attraktivt stykke natur. Mellem Neusalza og Taubenheim strækker Fugauertoppene sig fra syd på tjekkisk område indtil den lille flods nordlige bred. På dette område løber Spree i 700 meter på tjekkisk område, inden den i Taubenheim igen bliver en tysk flod. I bjerglandet efter Taubenheim gennemløber Spree nogle få kilometers højslette mellem byerne Grosspostwitz og Bautzen. I Bautzen løber den igennem byens dal, inden den forlader byen i dens nordlige del og bliver til lavlandsflod.
Lausitzer Lavland (Sachsen og Brandenburg)
9 kilometer efter floden har forladt Bautzen når den sit første indre delta: Lille Spree drejer fra hovedfloden (Spree) i vestlig retning og opnår på sit fjerneste sted hele 10 kilometers afstand til hovedfloden, som den vender tilbage til cirka 30 kilometer længere nede ved byen Spreewitz. Spree kaldes i det følgende for Store Spree for bedre at kunne skelne. Hvor floden deler sig, er området at regne for skovrigt, hvilket det vedbliver at være hele vejen til Berlin-Köpenick med undtagelse af områderne Oberspreewald og Beeskow. Nord for byen Uhyst blev Sprees løb omdirigeret grundet de store brunkulslejre ved Bärwalde og Nochten. Ved byen Sprey støder bifloden Schwarze Schöps til Spree. I det følgende løber Spree ind i delstaten Brandenburg, hvor den første by, den møder, er Spremberg in Niederlausitz, som har fået sit navn opkaldt efter floden. Efter floden er løbet igennem byen, bliver dele af den opdæmmet i Dalspærren Spremberg.
Denne del af Spree har været ramt af forurening fra de tidligere brunkulslejre, da jernhydroxid er sivet ud i floden derfra.
Cottbus og Spreewald (Brandenburg)
Den næste by, Spree møder på sit løb, er hovedbyen i Niederlausitz Cottbus. Kort efter Cottbus møder den urstrømsdalen Baruth, hvor den forgrener sig til et 30 kilometer langt og 10 kilometer bredt indre delta, der kaldes Oberspreewald. Dette område kendetegnes af at have flere enge end skov og har småbyer med typisk sorbiske træhuse. I byen Lübben munder bifloden Berste ud i Spree, hvilket den gør samtidig med, at den modtager en del vand fra voldene langs den gamle grænsemur i Lausitz. Efter Lübben afsluttes det nu væsentligt mindre delta i et område, der er skovrigt, og som kendes som Unterspreewald. I den nordlige del af Spreewald højvandssikres floden, da Dahme-Umflutkanal afvander den.
Brandenburg
Spree løber derefter i østlig retning til den nordlige del af søerne ved Schwieloch. Derefter flyder den mod Beeskow, hvorfra Oder-Spree-kanalen – der nås via slusen i Kersdorf – flyder i østlig retning. Indtil området Grosse Tränke lyder floden navnet Fürstenwalder Spree, og i cirka 19 kilometer udgør den en del af vandvejen Spree-Oder. Spree slanger sig derefter som Müggelspree i retning af Müggelsee, mens Oder-Spree-kanal fortsætter i retning mod Seddinsee (Seddinsøen).
Berlin
Spree har et løb på 44 kilometer igennem Berlin. Den del, der løber mellem Dämeritzsee, Müggelsee og på den anden side af Berlin-Köpenick, bliver betegnet Müggelspree. I Köpenick løber bifloden Dahme ud i Spree. Herfra er der cirka 32 kilometer til, at Spree udmunder i Havel. Den kendes som Treptower-Spree indtil Britzer-Verbindungskanal går fra og som Berliner-Spree indtil Landwehrkanal aflaster den. Mellem de to broer Elsenbrücke og Jannowitzbrücke kaldes floden for Mediaspree. Den indre del af Spree blev i årene 1882-85 udbygget til skibstransporten, hvilket betød, at dens kajer blev muret op.
I Berlins centrum findes Spreeøen, der dannes af to arme på floden, hvoraf den vestlige kaldes Kupfergraben. Tæt ved Weidendammer Brücke i centrum udmunder det oprindelige løb fra floden Panke (i dag overdækket) i Spree. Derefter løber Spree igennem Charlottenburg tæt på Tiergarten, hvorpå den i Spandau endegyldigt udmunder i floden Havel.
Flodens hydrologi og hyddrografi
Spreeflodens vand flyder særdeles langsomt, hvilket skyldes et særdeles ringe niveaufald. Gennemsnittetsstrømningen er 50 centimeter/sekund. På strækningen mellem Cottbus og Berlin-Köpenick er det kun 17 centimeter/sekund og de 44 kilometer igennem Berlin kun sølle 9 centimeter/sekund.
Grundet brunkulslejrene syd for Berlin i 1960´erne og 1970´erne blev betydelige mængder grundvand fjernet fra disse områder og ledt ud i Spree. Da brunkulslejrene blev indstillet, steg grundvandsspejlet igen, men Spree kom til at mangle vand, særligt i sommermånederne. Mellem flere af de opdæmmede områder er Spree i vidt omfang et næsten stillestående stykke vand.
Ved måleområdet Leibsch i Unterspreewald har der flere gange i de tørre somre målt en afvanding på 0 kubikmeter. I sommeren 2003 blev der i Köpenick målt, at Spree decideret løb baglæns. Da Spree modtager flere vandveje, kan det i de tørre sommermåneder sagtens forekomme, at Spree fuldstændig består af vand tilført fra tilførende vandveje.
Siden 1997 har opdæmningssøer i Berlin og Brandenburg sikret, at der altid vil være garanteret et mindstemål af tilflydende vand. Tredive år tidligere var de 3 opdæmninger Spremberg, Bautzen og Quitzdorf blevet anlagt.
Turisme langs Spree
Fra urkilderne indtil Erkner ved Berlins sydlige bygrænse er der langs flodløbet en cykelvej.
Spreewald byder på et vidt forgrenet vandvejssystem, der består af flere arme af Spree og en del åer, og ydermere er dette området præget af den traditionelle sorbiske kultur, som er er en magnet for turister.
Besynderligheder
Siden 2011 har projektet Spree2011 forsøgt at genetablere Spree som en badeflod.
Hvert år i påskeweekenden finder det såkaldte Spreetreiben (Spreedrivning) sted mellem byerne Neu Zittau og Erkner, hvor deltagerne usædvanligt forsøger at drive Spree mod strømmen.
I vinterhalvåret forsøger isbrydere at holde det berlinske byområde isfri og sejlbar.
Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen siger:
Spree flyder stille gennem Berlin, og den er ikke en dominerende flod i bybilledet, som man oplever det med Donau i Budapest, Seinen i Paris eller Moldau i Prag. Spree kan man mange steder komme ned til via adskillige strandbarer og områder, der stadig er åbne for, at man bare kan gå derned. Skal man sejle på Spree, så er den mest intensive strækning med seværdigheder at sejle fra Haus der Kulturen der Welt (den gravide østers) og til Berliner Dom. Vil man gøre turen lidt længere, vil jeg anbefale cirka 1½ time mellem Charlottenburg Slot og Jannowitzbrücke, da du både får tid til at fordøje og se midtbyen med Rigsdagen og Museumsøen, hvor der findes intenst mange seværdigheder.