Forstenrieder Park

Forstenrieder Park er et stort skovområde sydvest for München. Statsskoven – der udgør hoveddelen af parken – ligger i landamt München og for størstedelen i kommunefrit område. Det samlede areal er 37,09 km². Sammen med områderne mod nordvest Forst Kasten og Fürstenrieder Wald danner de et 49,12 km² stort landskabsbeskyttelsesområde. Den tidligere urskov og det tidligere jagtområde for adelen og for landsherrerne af slægten Wittelsbach har en rig historie mens den idag overvejende består af nåleskov og blandede træsorter. Området er kendt råstofskilde, drikkevandsområde og endelig som et område der sikrer CO-2-absorbering til München. En del sjældne plante og dyrearter nyder også godt af området. Den er del af Münchens grønområde. Endelig tjener parken som ophold for utallige fritidsaktiviteter for Münchens bybefolkning.

Billede af Forstenrieder Park. Foto: wikipedia

Beliggenhed

Forstenrieder Park ligger direkte op af den sydlige bygrænse for München og dermed bydelene Solln, Forstenried og Fürstenried. Derudover grænser den op til byedelene Pullach, Baierbrunn, Hohenschäftlarn, Oberdill, Leutstetten, Buchendorf og Neuried. Motorvej A95 München-Garmisch Partenkirchen løber direkte igennem Forstenrieder Park, hvilket også er tilfældet med landevejen mellem München og Starnberg (statsvejen 2065) med ligeledes mange parallelle og retvinklede skovveje. Vejene har en afstand på minimum 850 meter. Mod øst løber B11 mellem München og Wolfratshausen.

Det samlede statsskov i området er 3900 hektar.

Tidligere gik parken helt til Hirschgarten mod nord, afgrænset af Isar mod øst og af Starnbergersøen mod syd. Byerne Buchendorf, Krailing, Planegg og Lochham.

Forstenrieder Park hvor mange veje går igennem naturområdet. Foto fra wikipedia

Forstenrieders historie fra det 14. til det 18.århundrede

I 1399 købte Hertug Ludwig VII. (den skæggede) fæstningen Veste Baierbrunn sammen med den tilhørende skov. Fra dette tidspunkt var Forstenrieder Park Wittelsbachernes foretrukne jagtområde, hvilket gjorde at området i århundrede nød særlig beskyttelse. Ifølge overleveringen var parken præget af en ulveplage i årene 1640-50. For at udføre Parforcejagt lod Kurfyrst Max Emanuel fra 1687 ramper, veje og stjernepladser anlægge.

Tidligere strakte parken sig helt til Schloss Fürstenried, hvilket Kurfyrste Max Emanuel lod opføre som Jagtslot midt hjortejagtparken. Forbilledet var slottet Bouchefort ved Bruxelles. Slottet havde til formål at huse jagtselskaber, banketter, fester og baller. Max Emanuels efterfølger Kurfyrste Karl Albrecht lod i årene 1733-45 fire yderligere lystjagthuse, de såkaldte gule, blå, røde og grønne hus. Det var den tid hvor der var de store parforcejagt.

Det gule hus (Gelbe Haus) hørte til det fra 1733 opførte lystjagthus. Det var bygget af træ og fik navn efter dets farve. Det tjente hoffets jagtselskab til forplejmning og overnatning. Johann Jakob Küchel beskrev det på sin rejse igennem München og havde en Pagodeborg ligesom i Nymphenburg Park der er sammenlignelig i sit grundrids omgivet af otte pavilloner. Idag ligger stedet uden at skinne i skoven og via en stjerneformet vej (Carlsstern) fører det til Fürstenrieder Schloss. Det gule hus blev nedrevet i 1746.

Maleriet “Parforcejagt am Gelben Haus” af Peter Jakob Horemans. Det hænger på jagtværelset på Amalienburg i Schlosspark Nymphenburg. Kilde: Wikipedia

Parken i det 19.århundrede

I anledning af at Bayern blev udråbt som kongerige deltog Napoleon I. i en hofjagt i Forstenrieder Park.

I begyndelsen af det 19.århundrede handlede meget om hvordan at skoven skulle bruges. I 1810 kom det til de første skovindretninger hvor de tidligere jagttårne blev rømmet for at skabe plads til veje. I midten af det 19.århundrede så man ofte store jagter foregå under Kong Maximillian II. og efterfølgende festligheder på Schloss Fürstenried. Ved disse jagter var der mere end 60 dagsværk af net og hvor man ofte så at vildtet blev jagtet via hunde natten lang. Fra en tribune i nærheden skød “jægerne” det jagtede vildt. Da jagtformen var meget omkostningsfuld hvor man ofte have sat mere end 100 ædelhjorte, damhjorte, 100 vildsvine, 20 bukke og talrige harer og ræve blev den igen afskaffet som jagtform.

For at beskytte skaderne på vildt blev der i 1850 sat hegn op rundt om området. Den vestlige del af parken fik sit hegn taget ned igen i 1919.

Siden 1853 Pullachs private skove såvel som Buchendorfs fællesskov blev indlemmet har parken eksisteret i sin nuværende form.

I årene mellem 1889 til 1892 ødelagde sommerfugle en betragtelig del af træbestanden i den østlige del af parken. Cirka 550.000 kubikmeter træ måtte fældes. Derpå blev der plantet ny skov på de ramte områder.

Forstenrieder Park – kort fra 1877. Kort fra wikipedia

I over 500 år har familien Wittelsbach haft nær tilknytning til skoven, slottene og landskabet i området. Kort før at Monarkiet ophørte med at eksistere nedlagde Kong Ludwig III. den sidste bayerske kongelige hjort. Det skete 7.oktober 1918 hvilket en mindesøjle erindrer om. Den står dog noget skjult idag.

Parken har været stærkt hjemsøgt af skovbrande i årene 1912, 1915, 1920, 1921 og igen i 1926 hvilket var i forlængelse af brande i 1747 og 1815, hvor skovene også havde været hjemsøgt. Mange af disse brande opstod grundet uforsigtige handlinger. Mange af disse brande opstod igennem uforsigtige handlinger. I nyere tid undgik skoven brande primært grundet en bedre og udbygget infrastruktur.

Print siden her