Fredstraktaten i Roskilde
Ofte omtales denne i den danske historie blot som Freden i Roskilde. Den betød, at Danmark mistede en tredjedel af sit landområde, og reelt set var Danmark som stat truet på sin eksistens. Fredstraktaten blev underskrevet 8. marts 1658 af kong Frederik III af Danmark-Norge og Karl X Gustav af Sverige. Danmark mistede områder, der havde været regnet for danske altid såsom Blekinge, Bornholm, Bohuslen, Skåne, Trøndelag og Halland.
De grønne områder blev afstået til Sverige i 1658. Kilde: Wikipedia
Da aftalen var trådt i kraft, fortsatte svenske tropper deres militære kampagne mod det tilbageblevne Danmark-Norge, men måtte trække sig tilbage fra de danske øer og Trøndelag som følge af den dansk-norsk-hollandske alliance. Denne sidste del af krigen endte med en fredstraktat sluttet i København, hvor Danmark fik Bornholm retur og Norge Trøndelag . De øvrige områder – der udgjorde hovedparten – forblev svenske efter 1660.
Baggrund for konflikten
Danmark-Norge og Sverige havde udkæmpet adskillige krige, fra svenskerne havde meldt sig ud af den oprindelige skandinaviske union Kalmarunionen omkring år 1520. Fra at Danmark-Norge i det 16. århundrede gennemgående havde været stærkest, var denne balance tippet i det 17. århundrede til fordel for Sverige, hvilket særligt kan ses i svenskernes enorme militære succeser i Europa under og lige efter Trediveårskrigen. I 1657 befandt de svenske hære sig i en opslidende krig i deres polske besiddelser. Den danske konge Frederik III troede, at dette var en enestående chance til at udnytte, at svenskerne var engageret andetsteds til at svække svenskerne. Imidlertid så den svenske kong Karl X Gustav i stedet chancen for at tage et endegyldigt opgør med Danmark. Svenskerne stormede den nyanlagte fæstningsby Fredericia. Vinteren 1657/58 viste sig at være ualmindelig hård, og de danske bælter var frosset til is, således at de svenske hære med udstyr kunne gå fra Fyn til Langeland over Lolland til Sjælland og true København og dermed det danske riges eksistens. 18. februar 1658 blev der underskrevet en midlertidig fredsaftale ved Taastrup, hvor Høje Taastrup præstegård var ramme om de fleste forhandlinger. 26. februar blev den endegyldige traktat underskrevet i Roskilde Domkirke.
Karl Gustav overværer sine tropper gå over Storebælt: Kilde: Wikipedia
Traktatens indhold
Fredsbetingelserne var som følger; Øjeblikkelig overdragelse af de danske provinser Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm til Sverige. Halland havde været på svenske hænder siden fredstraktaten i Bromsebro i 1645, hvor Danmark havde måttet afstå området i 30 år til Sverige. Dette blev nu gjort permanent. Norge måtte afstå Bohuslen og Trøndelagen til Sverige, hvoraf førstnævnte sikrede Sverige et fremskudt havneområde, der gjorde det muligt at blive en magtfaktor i den vestvendte handel. Danmark måtte derudover afstå fra at indgå i enhver form for alliancedannelse vendt mod Sverige. Danmark forpligtede sig til at stoppe ethvert krigsskib, der var fjendtligt stemt mod Sverige i Østersøen, og den anti-danske Hertug Frederik III. af Slesvig-Holsten-Gottorp skulle have sine landområder tilbage. Endelig skulle danskerne betale for den svenske krigsførelse i Danmark samt stille danske soldater til rådighed for Karls krige andre steder i Europa.
Fredstraktatens efterspil
Den svenske konge var imidlertid ikke tilfreds med sin overvældende sejr. Ved det svenske rigsråd afholdt på Gottorp Slot 7. juli samme å, besluttede Karl Gustav sig for at eliminere sine arvefjender fra europakortet en gang for alle. Karl Gustav gav ingen advarsler, men stik imod international krigsret beordrede han sine til igen at angribe Danmark-Norge. København blev angrebet i, hvad der blev kendt som Stormen på København 10.-11. februar 1659, hvor byens borgere kæmpede tappert og med hjælp fra den hollandske ekspeditionsstyrke holdt svenskerne ude af byen. Hollænderne holdt en aftale fra 1649 i hævd, hvor de lovede at yde Danmark støtte, såfremt landet blev angrebet uprovokeret. De besejrede den svenske flåde, som måtte slippe sin belejring af hovedstaden. De svenske tropper fra det svenske hovedland blev fanget ved Landskrona, og de, der befandt sig på de danske øer, blev spredt. I 1659 var Karl Gustav tvunget til at trække sig tilbage.
Stormen på København 11.februar 1659 (kilde: Frederiksborg Museum)
Bornholm og Trøndelag
I 1660 i København blev der sluttet en ny fredstraktat, der justerede dele af Roskildetraktaten, som dog i hovedtræk blev overholdt. Ændringerne var, at Bornholm blev leveret tilbage til Danmark, og at norske Trøndelag blev leveret tilbage til Norge, sidstnævnte skyldtes, at norske tropper havde fordrevet svenskerne fra området.
Tilbageleveringen af Trøndelag ved Københavnstraktaten kom i stand på baggrund af massive spændinger mellem de norske indbyggere og de svenske besættere. Indledningsvis havde lokalbefolkningen ikke umiddelbart set de nye svenske magthavere som et problem, men da svenskerne introducerede værnepligt i området og udskrev mere end 2000 mænd ned i 15-årsalderen til at udkæmpe krige i Brandenburg og Polen, kom det til modstand og opstand mod svenskerne. Karl Gustav frygtede, at lokalbefolkningen ville rejse sig i opstand mod ham, så derfor sendte han store andele af dem væk. Kun en tredjedel returnerede til området, hvilket trækker stærke antisvenske tråde op til i dag.
De få måneder med svensk skatteinddrivning og værnepligt efterlod en så bitter eftersmag, at det formodentlig har været med til at styrke det dansk-norske fællesskab og patriotisme.
Skåne
Ifølge den niende artikel i Roskildefreden var indbyggerne i Skåne sikret deres landområder, privilegier, gamle love og sædvaner. Trods retten til dette særpræg blev områderne gradvis integreret i den svenske sfære. Adelen blev snart udskiftet med den svenske adels privilegier. Skånske lov blev i 1683 udskiftet med den generelle svenske lov. I Skåne debatteres det stadig, hvordan Skåne blev forsvensket, og om det skulle foregå som naturlig eller voldelig tvungen integration. Emnet er kilde til heftig debat den dag i dag i en provins, hvor mange stadig føler sig tættere på København end på Stockholm.
Enevældens indførelse i København 1660. Kilde: Wikipedia
I Danmark blev den overordnede svækkelse af landets geografiske enhed startskuddet for indførelsen af enevælden. Dette fulgte en generel europæisk tendens og var en logisk styrkelse af centralmagten i landet som konsekvens af, at man næsten havde set sig udslettet som stat.
Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen siger: Jeg havde besluttet at ville skrive noget fra 8 .marts, så jeg noterede forskellige mærkedage. Jeg må sige, at jeg fandt det oplagt at skrive noget, som jeg føler mig ret overbevist om, ikke vil have det store fokus 8. marts. Begivenheden er en milepæl i dansk historie, en dag lige så skelsættende negativ som 1864. Krigen mod svenskerne 1657-58, hvor landgangen over isen gør, at Danmark mister en tredjedel af sit landområde. Det er kun med forståelsen af, at Danmark havde, hvad der i dag er det sydlige Sverige, man kan forstå, at hovedstaden ligger i det yderste Østdanmark. Personlig har denne krig altid fascineret mig med dens fortællinger om snaphaner og Gøngehøvdingen.
