Gaetano Chiaveri
Gaetano Chiaveri var en italiensk arkitekt, der mest kendes for sin aktivitet i Dresden, hvor han var hovedarkitekt på den katolske Hofkirche. Han regnes som en af hovedarkitekterne i den anden fase af Dresden barokken. Han blev født i Rom i 1689 og døde i Foligno 5. marts 1770.
Gaetano Chiaveris liv
Chiaveri blev tidligt uddannet i Rom, og i 1717 drog han til Sankt Petersborg, hvor han af Peter den Store fik byggeledelsen af Biblioteket for det Russiske Videnskabernes Akademi samt det tilhørende skatkammer. I 1727 ankom han til Warszawa, hvor han fik til opgave af Jacob Heinrich von Flemming – August den Stærkes vigtigste minister i Polen – at opføre et palæ, hvilket blev imidlertid udskudt som følge af ministerens pludselige død.
I 1730 trådte Chiaveri i saksisk tjeneste. Han var med i 1734, da August III. blev kronet som konge af Polen i Krakow. I perioden 1. april 1736 til 30. september 1749 stod han i spidsen for opførelsen af Katholische Hofkirche i Dresden. Han var i denne periode i stand til at få talrige italienske håndværkere til Dresden, og de bosatte sig ved siden af byggepladsen i den såkaldte Italienisches Dörfchen. Chiaveri forlod Dresden før færdiggørelsen af kirken, der i perioden frem til 1755 blev færdiggjort af Johann Christoph Knöffel og Julius Schwarze. Den katolske hofkirke gælder stadig som hans hovedværk. Han boede indtil 1750 i Rom og fra 1760 til sin død i Foligno.
Værker i Chiaveris liv
- Biblioteket for det Russiske Videnskabernes Akademi samt Kunstkammer i Sankt Petersborg.
- Sørgekapen for August den Stærke
- Hofkirche i Dresden
- Prinz-Max-Palais i Dresden som eget beboelsessted (i dag nedrevet)
- Nordøstfløjen opå Kongeslottet i Warszawa
- Udkast til et kongeligt palæ i Dresden (ikke udført)
Pingback: Italienisches Dörfchen | Historiskerejser.dk
Pingback: Katholische Hofkirche (Dresden) | Historiskerejser.dk
Pingback: Elbens Firenze | Historiskerejser.dk
Pingback: Dresden: Seværdigheder A-Z | Historiskerejser.dk