August den Stærke af Sachsen

Friedrich August I. von Sachsen – også kaldt August den Stærke – var Kurfyrste og Hertug af Sachsen fra 1694 og Konge af personalunionen Polen-Lithauen fra 1697 til sin død 1. februar 1733 i Warszawa. August blev født 12. maj 1670 i Dresden som del af den Albertinske linje hos Wettinerne.

Han er en af de mest skildrede figurer, når det gælder hoffets pragtudfoldning i det sene 17. århundrede og starten af det 18. århundrede, og han var med til at grundlægge en prototype for absolutistisk selvfremstilling igennem sin store byggeaktivitet og udbredte samlerlidenskab, der i al sin væsentlighed gjorde Dresden til en prangende barok metropol, hvilket man tydeligt ser den dag i dag. Kurfyrstendømmet oplevede under hans regentskab en enorm økonomisk, infrastrukturel og kulturel opblomstring. Samtidig bragte han sine lande – uden særligt held – ind i  Store Nordiske Krig, hvor han genvandt den polske krone, hvilket imidlertid forårsagede nye krige og i længden til forøget russisk indflydelse i Polen.

August den Stærke. Fremstillet af hans hofmaler Louis de Silvestre på et maleri,  der hænger i Gemäldegalerie Alte Meister, Dresden. Til venstre ses de polske kronjuveler og den saksiske kurhat.

August den Stærkes liv

August blev født i Dresden den 12.maj 1670 omkring klokken 9 som den næstældste søn af Johann Georg III. Hertug af Sachsen og prinsesse Anna Sophie af Danmark og Norge. Han blev delvis opdraget i Slottet Lichtenburg i byen Prettin og brugte en del af sine barndomsår sammen med hans regerende farfar Johann Georg II. og den unge August blev dybt påvirket af farfarens pragt-, og luksuselskende hofhold. 

Han nød fra barnsben en tidlig standsmæssig uddannelse, i 1676 blev følgende opdragere udråbt: 

• Johann Ernst von Knock der lærte August fremmedsprogene Italiensk, Fransk og Spansk
• Christoph Bernhardi i Musik
• Wolf Caspar von Klengel der lærte om Militærvæsen, tegnekunst, befæstningsvæsenet og Matematik.

Der modtog han undervisning i Teologi og Historie, først og fremmest om de regerende slægter i Europa. 

Det arkitektoniske område hvor han voksede op rundt om Residensslottet i Dresden – derudover med Stallhof, Reithaus, Palais im Grossen Garten og Lusthaus auf der Jungfernbastei – var med til at inspirere den unge August. Han fandt yderligere inspiration i adelens livsførsel og festtraditioner, hvilket gav ham en bevidsthed om at tilhøre en af de mest traditionsrige tyske fyrstehuse. I August 1678 oplevede August en af de festligheder i form af Durchlauchtigsten Zusammenkunft, alle medlemmer af det saksiske fyrstehus var samlet og udover Operaforestillinger, skuespil og balletopførsler da fandt der også ridderturneringer sted. Derudover fandt der også mange fester sted, hvilket ikke indskrænkede sig til slottet alene men også bredte sig rundt i byen. Disse oplevelser huskede han livet igennem.

August den Stærke i hofkustume i hans tid som konge af Polen. Maleri af Louis de Silvestre fra 1723. Det hænger på Gemäldegalerie Alte Meister.

August voksede op i fællesskab med hans ældre bror Johann Georg, det kom dog hyppigt til stridigheder mellem brødrene, således at Friedrich August i en alder af 15 år fik sin egen Hofmester Christian August von Haxthausen. 

I 1686 havde August sin første kærlighedsoplevelse med hofdamen Marie Elisabeth von Brockdorf, som efterfølgende blev forvist fra slottet, da det kom offentligheden for øre. Med hjælp fra hans far blev den smukke kvinde dog ikke opsagt og kunne senere vende tilbage til hoffet. I efteråret samme år deltog August i fællesskab med hans moder hans første store rejse, da han besøgte hans onkel Christian V. af Danmark. 

Efter denne rejse tog August på den obligatoriske Grand Tour, der skulle lære Prins August om hvordan det foregik ved de udenlandske gårde. Han skulle på rejsen lære om andre landes arkitektur og kultur, udvide hans kendskab til fremmede sprog samt indsamle erfaringer om diplomatiske sædvaner. Rejsen tog sin begyndelse 19.maj 1687 – få dage efter hans 17-års-fødselsdag – og inkognito rejste han som Graf von Meissen. Rejsen var planlagt til at tage 3 år og skulle følge ruten fra Dresden over Frankfurt am Main, Strasbourg, Paris, Spanien, Portugal, England, Holland, Danmark, Sverige, Nürnberg, Augsburg, München, Innsbruck, Milano, Venedig – hvor han mødte Graf Königsmarck – og endelig Wien og hvorpå han på ordre fra hans far blev kaldt tilbage til Dresden den 28.april 1689. Med på hans rejse havde han som hofmester førnævnte von Haxthausen, der samtidig underviste ham i ridning, fægtning og skydning, præsten Anton, Staldmesteren  von Einsiedel, Kammerjunkeren von Thielau, lægen Pauli og Johann Jacob Bartholomaei, der i 1708 blev udnævnt til Arkanist der skulle overvåge Böttgers forsøg på at lave der endte med at blive til opfindelsen af porcellæn. 

August blev i 1690 syg med Kopper, hvilket ofte endte dødeligt dengang. Prinsen havde imidlertid et meget godt sygdomsforløb, der betød at han snart kom sig. I de følgende år tog han del i krigen mod Frankrig ved Oberrhein, han var en stor del af tiden ved kejserlige hof i Wien men deltog i et felttog i de Spanske Nederlande. 

Den 20.januar 1693 giftede han sig i Bayreuth med Christiane Eberhardine, der var prinsesse af Brandenburg-Bayreuth, for at afværge hans fader i at bortgifte ham til anden side. 

Print siden her