Katholische Hofkirche (Dresden)

Den katolske Hofkirche i Dresden, som er viet til Den hellige Treenighed – Sanctissimae Trinitatis, er katedral for bispedømmet Dresden-Meissen samt sognekirke i Dresden. Den blev grundlagt under Kurfyrsten Friedrich August II. von Sachsen og opført af arkitekten Gaetano Chiaveri i årene 1739-55 i italiensk barok. Den har fungeret som bispedømmet Dresden-Meissens hovedkirke siden 1980.

Som tidligere Hofkirke er den via en overgang – en art sukkenes bro – forbundet med Residensslottet henover den smalle gyde Chiaverigasse. Den ligger i Dresdens Altstadt – gamle by – mellem Residensslottet og Theaterplatz tæt ved Elben. Den opstod stort set samtidig med den evangeliske Frauenkirche, der ligger 300 meter derfra på pladsen Neumarkt.

Hofkirche i Dresden med den imponerende barokke facade. Foto fra wikipedia

Hofkirches historie

I 1697 konverterede August den Stærke til katolicismen, hvilket var et krav for at han kunne erhverve sig den polske kongekrone. Dette førte til en vis uro i det protestantiske Sachsen, der kun blev yderligere forstærket da hans søn Kurprins Friedrich August ydermere konverterede. Sønnens bryllup med Kejserdatteren Maria Josepha fik August den Stærke til at nære håb om en dag at vinde kejsertitlen i det Hellige Tysk Romerske Rige. Han forkyndte garantier for trosfrihed til hans befolkning. Trods dette holdt han sig ikke tilbage med at opføre et demonstrativt kirkebyggeri der førte til en del utilfredshed: han fejrede hellig messe diskret i slotskapellet eller fra og med 1708 i det ombyggede Opernhaus am Taschenberg, der var blevet omdannet til kirke. For at tilfredsstille det protestantiske borgerskab i byen finansierede han den imponerende Frauenkirche i byen der stod for hele byens monumentale bevis for deres tro og sikrede kongen en fantastisk silhuet i byen. 

Det var imidlertid først hans søn – Friedrich August II. – der i 1733 blev kurfyrste af Sachsen og i 1734 også blev valgt til konge af Polen (som August III.) – der i al hemmelighed planlagde at bygge en katolsk hofkirke. Man talte kun om et vist byggeri. Romeren Gaetano Chiaveri, der også arbejdede for kongen i Warszawa blev i 1736 givet arbejdet. Opførelsen af kirken blev udført i årene 1739-55. 

Den katolske hofkirke skulle ligge mellem Elbbroen (Augustusbrücke) og Slottet i Dresden, det gjorde at man var nødt til at nedrive Mondbastei (Månebastionen af forsvarsværket), Münze (møntprægningen) og Komödienhaus. Allerede i første halvdel af det 16.århundrede var buerne på den middelalderlige bro over Elben til den 6 bropille overvejende overdækket for at gøre plads til Georgentor og to årtier senere for at skaffe plads til Dresdens fæstningsanlæg. For at gøre plads til den katolske hofkirke blev bropillerne nu fyldt op med materiale helt frem til 8.bropille. I foråret 1740 var grundbyggeriet som Chiaveri havde stået for gennemført i sine grundtræk. I lighed med Dreikönigskirche – en anden kirke i Dresden – afveg også Hofkirche fra den traditionelle østvendte retning ved at have koret placeret i sydvest. 

Kirken regnes for at være blandt hovedværkerne i Dresden Barok, der er det eneste kongelige storbyggeri, der er tegnet af en udlænding og ikke fra en arkitekt der opfostret i Dresden. De stilistiske forbilleder for Chiaveris bygning er Francesco Borrominis kirkebyggerier og Slotskapellet ved Versailles. Den væsentlige målestok for dens barokke pragt er nabobygningen Zwinger der blev kendt som Theatrum Heroicum udført af August den Stærke mens hans søn opførte et Theatrum Sacrum ved siden af. Chiaveris mesterværk kan sagtens tåle sammenligning med Matthäus Daniel Pöppelmanns hovedværk. 

Chiaveri forlod Dresden i 1748 uden at byggeriet var færdigt; årsagerne har man gættet på skulle være ærgrelse over det langsomme byggeri og forskellene til de lokale arkitekter. Efter han tog bort kom det til ændringer i forhold til hans udkast, det gjlaldt orgelets placering og kongefamiliens loge, der blev udført af Johann Christoph Knöffel i rokoko stil, hvilket den italienske barokmester ikke kunne acceptere; mens at Chiaveris plan om et loftmaleri blev droppet. Angående tårnets udformning kom Knöffel og hans efterfølger Julius Heinrich Schwarze samt hans efterfølger Friedrich August Krubsacius deres forestillinger gældende. Sammen med kuplen på Frauenkirche prægede den byens silhuet. “I datidens Europa hvor der var hårde kampe mellem de to konfessioner fandt man ingen andre hovedstæder, hvor to så repræsentative kirker for de store konfessioner lå så tæt på hinanden og definerede bybilledet” (citat af Joachim Menzhausen).

Blik fra kajen i Neustadt på Altstadt hvor Hofkirches tårn var under opførelse. Maleriet “Elbe bei Dresden” udført af Bernardo Bellotto også kaldt Canaletto der hænger på Gemäldegalerie Alte Meister i Dresden-Zwinger

Den apostolske Nuntius i Polen, Ærkebiskop Alberico Archinto indviede Hofkirche den 29.juni 1751. Til indvielsen blev der spillet Te Deum af Johann Adolph Hasse. Efter at Hofkirche stod færdig i 1755 blev Hofkapellet i Opernhaus am Taschenberg igen omdannet til spillested. I 1765 opholdt Chiaveri sig i Dresden i en kortere periode. 

I årene 1867-68 blev tårnet kraftigt udbedret af Adolph Canzler, da sandstenene fra Pirna var begyndt at falde ned på slotspladsen. En ny istandsættelse af tårnet fandt sted i årene 1901-03. Denne gang var det med sandsten fra Posta og med kobberdækning på. 

Kirken blev i år 1900 via en underjordisk fjernvarmekanal tilsluttet til det første tyske fjernvarme og elektricitetsværk, der udover Hofkirche også sørgede for opvarmning i andre bygninger på Theaterplatz på de Brühlske Terrasser.

Den katolske Hofkirche i Sächsische Zeitung 1840. Kilde: wikipedia

Kirken blev ramt flere gange af sprængbomber under luftangrebene på Dresden 13.-15.februar 1945. Taget og hvælvingene i det indre styrtede sammen. De ydre vægge blev beskadiget og delvis blev de fuldstændig ødelagt. Genopførslen varede frem til 1965. Man kan stadig se sporene fra ødelæggelsen i form af forskellige farvetoning i stenene i kirkeskibet. Tre af de prægtige hjørnekapeller er blevet næsten originaltro restaureret. Det fjerde kapel har fået en ny form. Det ikke udførte loftmaleri af Tiepolo havde oprindeligt fået et loftspejl, dette blev først saneret omkring år 1990.

Det ødelagte tag på Hofkirche. Taget i 1948. Foto af Roger Rösing i Deutsche Fotothek med serienummeret: df_roe_neg_000043_004

I perioden marts 2020 og til februar 2021 var katedralen lukket grundet omfangsrigt saneringsarbejde. Hovedskibet var med tiden blevet forfalden med mange skader. Sakristiet er blevet komplet nydannet og katedralen har fået nyt lysanlæg og højttalersystem. Gudstjenesten fandt i denne tid sted i Marienalteret. 

Print siden her