Hertug Hans den Yngre
Hertug Hans den Yngre var af slægten Slesvig-Holsten-Sønderborg. Han grundlagde byggeriet af Glücksborg Slot i Glücksborg ved Flensborg Fjord. Han blev født 25. marts 1545 i Haderslev og døde 2. oktober 1622 i Glücksborg.
Slægtsforhold
Hans var den tredje søn af den danske konge Christian III. (1534-59) og Dorothea af Sachsen-Lauenburg (1511-1571). Hans ældre bror regerede fra 1559 som Kong Frederik II. af Danmark og Norge og fortsatte dette frem til 1588. Han bliver kaldt Den Yngre for ikke at sammenblande ham med hans onkel Hans den Ældre (1521-80). Han påbegyndte den oldenborgske gren af slægten Slesvig-Holsten-Sønderborg.
Afdelt Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg
Siden starten af 1560´erne havde Kong Frederik II. af Danmark søgt at etablere hans yngre broder Hans (tysk: Johann) i en standsmæssig og økonomisk virksom stilling. Planen var i første omgang at sikre ham stillingen som efterfølger for Ærkebiskoppen i Bremen, hvilket dog mislykkedes under hård konkurrence fra de stærke nordtyske fyrster. Da den Nordiske 7-årskrig – også kaldt Trekronerkrigen – brød ud i 1563, da havde Danmark hårdt brug for alliancer mod Sverige, og kunne derfor ikke gå ind i konkurrence mod nordtyske fyrster om stillinger hvor man havde brug for de selvsamme som alliancepartnere.
Kong Frederik II. besluttede sig i 1564 i egenskab af ligeledes at være Hertug af Slesvig – der var kongeligt dansk Rigslen – og Hertug af Holsten – der var Rigslen i det Hellige Tysk-Romerske Kejserrige – at skabe et nyt Hertugdømme for hans yngre broder: det bestod af slottene og områderne ved Sønderborg, Nordborg, Ærø, Pløn og Ahrensbøk. Sønderborg, Nordborg og Pløn blev beboet af dronningeenkerne Sophie af Pommern og Dorothea og først da de var døde i hhv. 1568 og 1571 overgik de fuldt ud i hans eje. I 1564 var det netop sekulariserede Kloster Ahrensbøk det eneste område han i første omgang besad.
Pingback: Lyksborg / Glücksburg Slot | Historiskerejser.dk
Pingback: Kloster Reinfeld | Historiskerejser.dk