Hessen (Delstat)
Hessen er en suveræn delstat i Forbundsrepublikken Tyskland. I den sydlige del af delstaten er området Regierungsbezirk Darmstadt en af de tættest befolkede og økonomisk vigtigste regioner i Tyskland. Delstatshovedstaden er Wiesbaden og den befolkningsrigeste er Frankfurt am Main.
Efter Wienerkongressen i 1815 bestod dagens Hessen overvejende af Storhertugdømmet Hessen, Kurfyrstendømmet Hessen, Hertugdømmet Nassau, den Frie By Frankfurt, Fyrstendømmet Waldeck, Landgrevskabet Hessen-Homburg såvel det rhinprøjsiske område ved Wetzlar. I 1866 blev Kurhessen, Nassau, Hessen-Homburg og Frankfurt annekteret af Kongeriget Preussen efter nederlaget til selvsamme Preussen og ud af disse områder skabt Provinz Hessen-Nassau. I Weimarrepublikken blev der skabt Volksstaat Hessen og Waldeck blev indlemmet. I 1944 blev provinsen delt i Kurhessen og Nassau.
Efter Anden Verdenskrig blev delstaten Hessen skabt den 19.september 1945 under navnet Gross-Hessen og blev del af den amerikanske besættelseszone, hvor de som den første delstat fik en demokratisk forfatning. Den del af den hidtidige Volksstaat Hessen der lå vest for Rhinen i Rheinhessen og havde været del af Nassau blev fransk besættelseszone og tilfaldt delstaten Rheinland-Pfalz.
Geografisk er Hessen præget af mellemhøje bjerge med skove med undtagelse af rhindalene. I Rheingau og på bjergvejene finder man endvidere vinmarker samt frugtplantager og endelig æblevin som er en lokal specialitet. Dialekten i Hessen er præget af det Rhinfrankiske.
I den sydlige del af delstaten ligger Darmstadt som en af de stærkeste erhvervsregioner i Tyskland. Delstatshovedstaden er Wiesbaden, den befolkningsrigeste by er Frankfurt am Main. Derudover er byerne Kassel og Offenbach forholdsvis store.
Pingback: Hannoversch Münden | Historiskerejser.dk
Pingback: Thüringen (delstat) | Historiskerejser.dk