Thüringen (delstat)
Thüringen er en delstat i det centrale Tyskland. Der bor cirka 2.1 millioner indenfor et areal på cirka 16.000 kvadratkilometer. Dermed er det blandt de mindre delstater i Tyskland. Delstatshovedstaden er Erfurt, der også er den største by. Andre vigtige byer er Jena, Gera og Weimar. De grænser op til delstaterne Sachsen mod øst, Sachsen-Anhalt mod nord, Niedersachsen i nordvest, Hessen i vest og Bayern mod syd. I den nordvestlige del af delstaten hævder man at have midtpunktet af Tyskland.
Navnet Thüringen kommer fra Thüringerriget der eksisterede i det tidlige 6.århundrede. Derpå eksisterede der ikke længere et sammenhængende magtområde, også selvom det lykkedes Landgreverne af Thüringen i relativ kort tid at kontrollere området. Man beholdt navnet i området og i 1920 forenede syv fristater sig til Fristaten Thüringen. Tidligere prøjsiske områder som Erfurt og det nordlige Thüringen blev tilføjet til området i 1945. I DDR ophævede man delstaterne i 1952 – og lavede i stedet de mindre enheder Bezirke. Den 3.oktober 1990 blev de 3 bezirke Erfurt, Gera og Suhl nygrundlagt som delstaten Thüringen. Sammen med Bayern og Sachsen er det de delstater der er Fristater.
Erhvervslivet i Thüringen brugte det meste af et årti på at vænne sig til omstillingen af økonomien efter den Tyske Genforening, således at arbejdsløshedskvoten ligger på samme niveau som i resten af landet og er overvejende domineret af mindre erhverv, mens der i det sydlige Thüringen også findes decideret produktionserhverv samt rundt om byerne Jena (Zeiss, Jenoptik og Schott) samt Eisenach (Opel og Bosch) mens Erfurt med sin mangefacetterede struktur er områdets vigtigste erhverscentrum. Det uddannelsesmæssige centrum er Jena med sit store universitet samt Erfurt og Ilmenau, hvor sidstnævnte er kendt for sit Tekniske Universitet.
Endelig er Thüringen også kendt en lang liste af kultursteder af national og international rang. På UNESCO-verdenskulturarvslisten tæller det “Klassiske Weimar” Bauhaus i Weimar, Wartburg ved Eisenach samt Nationalparken Hainich der er del af den europæiske Bøge-urskov. Erfurt er kendt for dens Erfurter Dom, Krämerbrücke og Europas ældste bevarede synagoge samt Augustinerklosteret hvor Luther studerede.
Thüringens Geografi
Thüringen ligger i den centrale del af Tyskland og grænser op til delstaterne Hessen (270 kilometers grænse), Bayern (381 kilometers grænse), Sachsen (265 kilometers grænse), Sachsen-Anhalt (296 kilometers grænse) og Niedersachsen (112 kilometers grænse). Fristaten Thüringen tilhører som Sachsen og dele af Sachsen-Anhalt til regionen Midttyskland. Delstaten strækker over 16.202 kvadratkilometer og der bor 2.1 mio. indbyggere.
Landskabet i Thüringen er særdeles varieret. I det yderste nord finder man bjergene i Harzen. I sydøstlige retning finder man den frugtbare dal rundt om floden Helme, der nyder navnet “Goldene Aue”. I nordvest finder man Eichsfeld, et skovklædt bakkelandskab. I den centrale del af delstaten ligger Thüringer Becken, et fladt frugtbart landskab, der hører til blandt de ældste kulturlandskaber overhovedet i Tyskland, hvor man kender til en bygrundlæggelse så tidligt som året 704. Bækkenet er omgivet af forskellige mindre højdedrag; i nordvest Dün; Hainleite og Windleite og nord for denne Kyffhäuser. I nordøst ligger Schmücke, Hohe Schrecke og Finne; i sydøst ligger Ettersberg og i syd ligger Fahner Höhe og i vest Hainich. Nationalparken Hainich er delstatens eneste Nationalpark.
Syd for Thüringer Bækkenet befinder det bakkede forlandskab til Thüringer Wald der går over i selve Thüringer Wald, der er delstatens største bjerge. I den østlige dele går Thüringer Wald over Thüringer Schiefergebirge, hvilke der endvidere sydøstlige går over i Frankenwald i Saale-Orla-Kreis og i Landkreis Sonneberg, omend Frankenwald kun i meget lille grad ligger i Thüringen. I fællesskab danner de Thüringen-Frankiske Mittelgebirge. Denne mindre bjergkæde gennemskæres af Rennsteig – den såkaldte bjergkamsvej. Den udgør vandskellet mellem Elben og Weser i nord og Rhinen i syd. Thüringer Wald er kambjerge, mens Skifferbjergene og Frankenwald skæres igennem af højplateauer og dybe dale. Øst for Thüringer Wald og Bækkenet løber Saaledalen. På den anden side af floden Saale i nord ligger Thüringer Holzland, i syden Vogtland og øst Osterland. Osterland er rundt om Altenburg meget frugtbar og kun i begrænset omfang præget af skov. I Landkreis Sonneberg nordfor amtsbyen Sonneberg løber den Frankiske Linje; denne deler Thüringens Frankenwald fra Obermainischen Hügelland. Sydvest for Thüringer Wald ligger Werra-dalen, der omgives af Rhön og i den allersydligste del af delstaten området Grabfeld.
De vigtigste floder i delstaten er Werra mod sydvest og Saale i øst. Større bifloder til Saale er Unstrut (hvor floden Gera tilflyder), Ilm og Weisse Elster. I nordvest af delstaten udspringer Leine (der løber igennem Hannover). Overordnet set fordeler delstatens afvandingsområder sig over Weser i vest, Elben i midten og mod øst samt mod Rhinen mod syd. Det skiller ved Dreistromstein tæt ved Neuhaus am Rennweg. Derudover ligger to af Tysklands største opdæmmede søer i form af Bleiloch og Hohenwarte i delstaten.
Delstatens højeste punkt er Grosse Beerberg i Thüringer Wald, der er 983 meter over havets overflade. Derudover er andre høje punkter Schneekopf (978 m.o.h), Grosse Finsterberg (944 m.o.h) og Grosse Inselsberg (916 m.o.h). Det højeste kunstige punkt rager 1060 meter op, det er radiotårnet på 195 meter der lægges til de 865 meter på Blessberg i Kreis Sonneberg. Det højeste bjerg i Schiefergebirge er Grosse Farmdenkopf (869 m.o.h) og Thüringens del af Rhön er det Schnitzersberg (816 m.o.h) og den del af Harzen der tilhører Thüringen er det Grosse Ehrenberg (636 m.o.h). Yderligere høje punkter er Birkenberg (533 m.o.h) mellem Harzen og Thüringer Wald ved Eichsfeld, Alte Berg (494 m.o.h.) i Hainich, Kulpenberg (474 m.o.h.) i Kyffhäuser og Ettersberg (482 m.o.h) ved Weimar. I den sydlige del af Thüringer Wald er det Dolmar (740 m.o.h) og Grosse Bleichberg (679 m.o.h.) og øst for Saale er det Rosenbühl med 653 meter over havets overflade. I den centrale del af Thüringer Wald og i de tilgrænsende Schiefergebirge såvel som i Rhön findes der mere end 20 byer der ligger i en højde af mere end 700 meter, herunder Oberhof, Neuhaus am Rennweg og Steinheid samt byerne i Rhön Frankenheim og Birx, der stammer fra middelalderlige bebyggelser. De laveste punkter i delstaten findes i dalene ved Unstrut mellem Wiehe og Rossleben (114 m.o.h), i Saaledalen ved Grossheringen (120 m.o.h), Werradalen ved Lindewerra (145 m.o.h) og Pleissedalen ved Treben (150 m.o.h).
Thüringens klima
Thüringen ligger i mellemeuropas klimazone med overvejende vestlig vind. Mellem de vestlige have og fristaten ligger der nogle beskyttende mellembjerge hvilket gør at Thüringens klima overvejende er som i det vestlige og nordlige Tyskland. Man har overvejende kolde vintre og varme og tørre somre.
Indenfor Thüringen er der dog store klimatiske forskelle. Det mest begunstigede område er Thüringer Bækkenet i landsdelens midte. Det er omgivet af bjerge, hvilket gør det til et område hvor der falder mindst regn i hele Tyskland. Rekorden for mindst nedbør er i Straussfurt med 242 milimeter regn i 1911. Normalt er der mellem 400 og 500 milimeters nedbør med en middeltemperatur på 8,5 grader. Højdedragene i delstaten ligger klimatisk med et tysk gennemsnit. Således falder der i Gera cirka 624 milimeter regn. I højdeområderne falder der langt mere regn, ved Schmücke var det 1289 milimeter. Januartemperaturen ligger på -4 grader mens Julitemperaturen er på 12,8.
Regelmæssige naturkatastrofer som højvand og storm indfinder sig i Thüringen. Oversvømmelser/Højvande forekommer oftest når der kommer lavtryk ind fra middelhavsområdet der trykker luft op fra Adriaterhavet, Østrig, Tjekkiet og Polen mod nord hvilket forårsager heftig regn over Thüringer Wald og Schiefergebirge. Faren ved sneens smeltning er langt mindre farlig, da et fint forgrenet flodsystem sørger for afvandingen. Efter genforeningen i 1990 er højvandsbeskyttelsen blevet betydeligt forbedret med engområder og talrige vanddepoter til at kunne afvande med. Storme er særligt problematisk i bjergegnene, da de grundet miljøproblemer overvejende består af nåletræer der ikke står godt imod vindstødene, hvilket orkanen Kyrill afslørede. Ved at øge antallet af træsorter skulle man kunne modvirke fremtidige stormes ødelæggende effekt.
Pingback: Hannoversch Münden | Historiskerejser.dk
Pingback: Werra (flod) | Historiskerejser.dk