Husumer Protestsvin
Den sjældne svinerace hedder officielt Tysk Saddelsvin og kaldes ofte det danske protestsvin, da det har de danske farver. På tysk er den opkaldt efter byen Husum i Nordfriesland, hvor der var særligt mange der fremavlede svinet.
Det røde dyr med sine brede hvide striber kan minde om det danske nationalflag Dannebrog. Med alderen får grisen tiltagende hårlængde. Den kan blive op til 92 centimeter og vejer maksimalt 350 kilo.
I perioden 1864-1920 var Nordfrisland overgået fra dansk til preussisk/tysk område. Det betød, at det var ulovligt for det danske mindretal at hejse den danske fane Dannebrog. De danske bønder i området ville imidlertid ikke lade sig begrænse af den rød-hvide. De forsøgte at fremavle en helt ny svinerace, der kunne protestere mod forbudet ved at løbe rundt og “vise flaget”. Det lykkedes i en blanding af sorthvide holstensvin, jyske marsksvin, engelske tamsvin og angel-saddelsvin. I 1968 gjaldt det som udryddet. Men i 1984 fik man igen fremavlet svinetypen.
I 1996 blev der stiftet en forening til fremavl af racen. De er i flere zoologiske haver såsom Zoologischer Garten Berlin, Erlebnis Zoo Hannover og Tierpark Arche Werder ved Kiel, Zoom Erlebniswelt Gelsenkirchen, Dalmsdorf (Mecklenburg), Tierpark Hagenbeck samt Zoo Dortmund. På verdensplan er det ikke mere end 140 af sin slags.
Pingback: Husum A-Z | Historiskerejser.dk