Karlsruhe
Karlsruhe er den tredjestørste by i den tyske delstat Baden-Württemberg (Stuttgart og Mannheim er større). Den blev grundlagt som Residens- og hovedstad i det daværende kongerige Baden i året 1715. Dette ses ved at byen centrerer sig om slottet, hvorfra de karakteristiske 32 gader stråler ud i byen som en stjerne..
Det er kun den sydlige del af byen der bebygget centrumsnært; og dens vifteformede opbygning (tysk: fächer) har gjort at byen kaldes “Fächerstadt”. Endelig er arkitekten Friedrich Weinbrenners klassicistiske byggerier noget der præger de flotte byudvidelser fra det tidlige 19.århundrede.
I efterkrigstidens og dagens Tyskland er Karlsruhe primært kendt for at huse tre meget væsentlige Retsinstanser; 1) Bundesgerichtshof; 2) Generalbundesanwalts beim Bundesgerichtshof og 3) Bundesverfassungsgerichtshof og derfor kaldes byen også “Residens des Rechts” (Residens for Retten). Derudover ligger en lang række af administrative enheder samt forskningsenheder der dækker et større opland til Karlsruhe.
Blandt de 9 højere læreanstalter i byen er Karlsruher Institut für Technologie det såvel ældste som største og siden 2019 med en status som Exzellenzuniversität. Større infrastruktur som begge Rhinhavne samt Tysklands næststørste Raffinaderi blander sig sammen med et mere klassisk erhverv.
Karlsruhe har en lang række vigtige kulturinstitutioner såsom Badische Landesmuseum, Staatliche Kunsthalle og mere nutidigt har byen fundet vej på UNESCO´s verdensarvsliste som “Mediekunstby”.
Pingback: Baden-Württemberg (delstat) - Historiskerejser.dk