Knowth
Det største af de stenalderhøje, der ligger indenfor stenalderkomplekset Brú na Boínne.
Gravhøjen Knowth. Kilde: Wikipedia
Den består af en stor jordhøj (højde: 12 meter, diameter: 67 meter og et areal på mere end 1 hektar) samt hele to passagegange, der forløber på en øst-vest linje på tværs af højen. 17 mindre gravhøje i området rundt om har Knowth som deres moderhøj. Den menes opført omkring 2500-2000 f.v.t. De to passagegange er uafhængige af hinanden og fører begge frem til et gravkammer.
Tegning af Knowths to passager
Den østlige passage fører frem til et korsformet gravkammer med pladser til de kremerede døde. Den anden passage er større og rigt dekoreret med stenalderkunst. Den ender i et kammer, der ikke adskiller sig fra passagen i udformning. Knowth indeholder over en tredjedel af al kendt stenalderkunst i Vesteuropa. De fleste motiver findes på de sten, der afkanter passagegangene. Det interessante er, at motiverne ofte vender væk fra beskuerens vinkel, hvorfor de kaldes Skjult Kunst. Det kan have en endnu ikke fastlagt mening, men det kan også være udtryk for genbrug af stenene.
En tredjedel af Vesteuropas stenaldermotiver findes i Knowth
Knowth formodes at have været opført som gravhøj i bronzealderen for siden at have fået en mere symbolsk religiøs funktion. Sidstnævnte skyldes de mange bronzealdercirkler, der formodes at stamme fra rillevarefolket. Dette understøttes af de mange offerfund, der er blevet gjort i højen.
Efter denne tid lå den ubrugt hen i cirka 2000 år, dog med funktion af gravplads i den keltiske periode. I sen jernalder og den tidlige kristne periode blev Knowth brugt som fort og fik tilføjet en gangstruktur under sig. Kristen graffiti samt Ogham (et tidligt irsk alfabet og skriftsprog) vidner om denne tid. Det betød, at Knowth blev bebygget og endda voksede sig så stor, at den fungerede som hovedstad for kongerne i det nordlige Brega (kongedømme under Ui Neíll-klanen i det østlige Meath, Louth og nordlige Dublin), hvilket førte til opførelse af en stribe huse og forsvarsfunktioner på, i og ved højen. Efter den normanniske invasion blev Knowth overtaget af cistercienserklosteret Mellifont, hvor dens omgivelser mest overgik til landbrug. I 1939 overtog den irske stat Knowth.
Det menes, at Knowth har været skabt i forbindelse med at fange lyset til vintersolhverv, hvilket er svært at afgøre, eftersom passagegangene har været ødelagt og først blev rekonstrueret i årene 1962-75. Det kan ikke lade sig gøre at komme ind i gravkamrene, men dog at kigge ned i gravkamrene.
Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen anbefaler:
Jeg har besøgt Knowth 2 gange med grupper. På trods af, at det ikke er den historiske periode, jeg normalt er beskæftiget med, er det en helt igennem fascinerende oplevelse. Der er væsentligt større chance for at kunne komme til at se Knowth end dens mere berømte nabohøj Newgrange. De tre høje Knowth, Dowth og Newgrange kan kun besøges med udgangspunkt i besøgscenteret Brú ná Boinne. Herfra ankommer man i minibusser og vises rundt. En rundvisning byder på visuelle fremstillinger af højens udseende over tid i brug. Derudover kommer man ind i højen, ser en masse af stenaldermotiverne og til slut ovenpå højen og nyder den fine udsigt i Boyne-dalen.
