Kongeriget Serbien

Kongeriget Serbien var en stat på Balkan, der opstod ud af Fyrstendømmet Serbien, og som i 1878 på Berliner Kongressen blev erklæret selvstændig. I 1882 blev Serbien til et kongerige. Staten eksisterede indtil 1918 og overgik derefter i Kongeriget for Serbere, Kroatere og Slovenere – der siden blev til Jugoslavien. 

Kongeriget Serbien alment

Kongeriget eksisterede fra 1882-1918 og havde hovedstad i Beograd. Sproget var serbisk. Arealet var på 47.900 kvadratkilometer fra 1882-1913, hvorefter det var på 86.500 kvadratkilometer. Nationalhymnen hed Boze Pravda.

Kongeriget Serbien dækkede imidlertid ikke det areal, hvor hele den serbiske befolkning boede. På baggrund af dette udviklede der sig i større dele af befolkningen, men i særdeleshed i hæren og i de ledende kredse en ambition om at annektere områder fra nabolandene og oprette et serbisk storrige, der omfattede alle serbere. Bestræbelserne på at oprette et sådant Storserbien blev nedfældet af den daværende serbiske indenrigsminister Ilija Garasanin i år 1844. Indholdet blev først offentliggjort i 1906 under navnet Nacertanije og blev opfattet som hovedformålet i den serbiske nationalbevægelse. En ledende sætning var: “Hvor der bor en serber, er Serbien”. Disse udenrigspolitiske forestillinger baserede sig på middelalderlige erindringer om et stort serbisk rige under ledelse af Zar Dusan. Dette Rige var gået tabt efter nederlaget i Kosovo Polje 28. uni 1389 og ødelagt af tyrkerne. Man håbede her at genetablere dette Storserbien. 

Artikel pr. 14.11.2018

Print siden her