Krämerbrücke
Erfurts ældste profane bygningsværk og et af byens mest kendte vartegn. Broen er lukket og bebygget på begge sider med handelshuse i bindingsværksstil. Et sådant byggeri er enestående i Europa nord for alperne. Fodgængerbroen strækker sig henover en sidestrøm til floden Gera, og forbinder Benediktsplatz i den historiske gamle bydel med Wenigemarkt på den østlige side af den gamle by.
Historie og Konstruktion
Broen opstod omkring et vadested ved floden Gera på den vigtige handelsvej Via Regia, der forbandt Østeuropa med Vesteuropa og gik igennem byen. Broen blev første gang nævnt i 1117 som træbro, da den var brændt efter en af de mange brande, der ofte hærgede byen. Den første betegnelse af en eksisterende bro under navnet „pons rerum venalium“ kan føres tilbage til 1156. Da holdt de handlende til i venstre side og kræmmere til højre.
Grundet gentagne brande i årene 1175, 1178, 1213, 1222,1245, 1265 og 1293 erhvervede byrådet i Erfurt i 1293 alle rettigheder over broerne i byen fra klostrene. Rådet besluttede at opføre en ny stenbro, der i 1325 var færdig med ubeboede bindingsværkshuse. Begge brohoveder blev der anlagt stenkirker med portgennemgang. I den vestlige ende Benedektikirk, den østlige ende Ægidiekirken. Sidstnævnte hvor brokapellet havde ligget siden 1110.
Den 79 meter lange hvælvingebro blev fremstillet i et bygningsværk bestående af kalk og sandsten, det består af seks anskuelige tøndehvælvinger med en bredde på 4.8 til 7.8 meter og en længde på 2.4 og op til 3.9 meter. Hvælvingernes bredde er mellem 19 og 22 meter.
En bybrand i 1472 ødelagde halvdelen af byen samt husene på broen, den efterfølgende genopførsel skabte broen i dens nuværende form. Der blev genopført 62 bindingsværkshuse. Flere af husene blev opført i 3 etager og var 13-15 meter høje. Det betød, at man understøttede disse huse med trækonstruktioner underneden. Det gjorde, at husene fremadrettet også blev beboet. I 1486 da broen var genopbygget, var bredden cirka 26 meter. I 1510 var navnet Krämerbrücke normalt for broen.
Indtil det 18.århundrede kom antallet af brohuse op på 38, idag er der stadig 32 beboede huse. I 1807 blev Benedektikirken solgt, og i 1810 blev den nedrevet for at gøre plads til et beboet hus. Kirketårnet blev først nedrevet i 1895 for at gøre plads til den parallelle Rådhusbro, ved den lejlighed havde det været under overvejelse fra byrådet at nedrive hele broen.
Brohusene med numrene 12 og 13 blev efter 2.verdenskrig nedrevet i 1952 og genopbygget, idet de var blevet ramt af amerikansk artelleribeskydning i april 1945. I nabohusene med numrene 11 og 14 var der i de bærende trækonstruktioner så store skader, at også disse måtte udskiftes. Dertil måtte blev også midterstammen understøttet.
Grundet broens særlige betydning for byen og for den generelle bygningshistorie blev den også i DDR sat under mindesmærkebeskyttelse. I tidsperioden 1967-73 blev alle huse restaureret. Hvælvingerne i broen blev gennemgående restaureret i 1985/86 og igen i 2002.
Dagens bro
De fleste af dagens brohuse består af småbutikker for kunsthånndværk og antikviteter. Husnumrene 15, 20, 24 og 33 er alle i byen Erfurts besiddelse. Broen er stadig en af byens største turistattraktioner.
I brohus nummer 31 fortælles der i en fast udstilling om broens historie i fortid og nutid, og med en model i størrelsesforholdet 1:100.
Den største byfest i Erfurt er opkaldt efter broen “Krämerbrückenfest”. Den finder sted i en weekend i juni rundt om broen og generelt i den gamle bydel.
Anders anbefaler:
Krämerbrücke er en turistmagnet og oplevelsen af at gå over broen er i turistsæsonen at være omgivet af et væld af mennesker, der går og fryder sig over dens oprindelige udseende. Hvis man blot ønsker et flot billede af broen, så vil jeg anbefale at søge mod enten Rathausbrücke, der går parallel med broen, her er der gode billeder, men endnu bedre er det at gå ud på selve broen, kommer du fra Benediktsplatz og går over, så går du midtvejs til venstre ned på øen i Gera. Her kommer du ned i det gamle universitetsområde, der er der mange der sopper i floden lige under Krämerbrücke. Herfra opnås de bedste fotografier uden tvivl, man kan herfra fortsætte til Luthers Augustinerkloster.
Et godt tip til et spisested, så ville jeg tage La Gondola, der er et gå til højre når man kommer over Krämerbrücke (til Wenigemarkt) af Junkersand. Her kan man sidde udenfor ud mod floden og kigge på Krämerbrücke og spise.
Pingback: Byrundtur i Erfurt | Historiskerejser.dk