Kurfyrstendømmet Sachsen

Kurfyrstendømmet Sachsen – Kursachsen eller Chursachsen – var et område i Det Hellige Tysk-Romerske Rige. I 1356 blev Hertugdømmet Sachsen-Wittenberg ophøjet til Kurland i den Gyldne Bulle af Kejser Karl IV. Det var slægten Askanien af Sachsen-Wittenberg, der fik titlen kurfyrste. Da denne linje uddøde i 1422, valgte Kejser Sigismund at overdrage kurværdigheden til markgreverne af Meissen af slægten Wettin – på dette tidspunkt Friedrich der Streitbare (dansk: Frederik den Stridbare). Kurværdigheden hos herskeren blev i det efterfølgende alment benyttet for hele Kurfyrstendømmet Sachsen, hvilket vil sige også for de områder, man havde i Thüringen og Markgrevskabet Meissen. Det var dog ikke korrekt, for kurværdigheden gjaldt kun for det oprindelige Sachsen-Wittenberg. 

I 1485 delte man – ved Delingen i Leipzig – det Wettinske adelshus i 2 linjer – den Ernstinske og Albertinske – kurværdigheden tilfaldt den Ernstinske del. I 1547 tilfaldt kurværdigheden Hertugen Moritz fra den Albertinske linje som følge af Wittenberger kapitulationen. Albertinerne vedblev at være kurfyrster frem til opløsningen af det Hellige Tysk-Romerske Rige i 1806 og opnåede via deres forbund med Napoleon i 1806 at få værdighed som saksiske konger. Det vil altså sige, at ud af Kurfyrstendømmet Sachsen voksede Kongeriget Sachsen, der var medlem af Rhinforbundet. 

Området udviklede en – for denne tid – stærk og effektiv forvaltning og besad en rig facetteret industri og for samtiden høj velstand. På det samfundsmæssige plan forblev de borgerlige strukturer mindre udviklede og tilbagestående end hos vestlige stater som Holland og blev indskrænket af adelsstandens magtdomæne. Sachsen havde været udgangspunkt for Reformationen og de heraf vigtige humanistiske og dannende impulser. I det 18. århundrede blomstrede området indenfor kunst og kultur. 

I årene efter Reformationen var kurfyrstendømmet det næstvigtigste territorium i det Hellige Tysk-Romerske Rige og primær beskytter af de protestantiske fyrstendømmer. Det ændrede sig først fra slutningen af det 17. århundrede. I 1807 havde Sachsen et areal på 34.993 kvadratkilometer  med en befolkning på cirka 2 millioner. 

Tekst påbegyndt 31.10.2018

Print siden her