LETOV Flyfabrik i Kbely
LETOV er en flyfabrikation, der ligger i Letnany. Der er det ældste flyselskab i regionen.
Selskabet blev stiftet i 1919 af det Tjekkoslovakiske Forsvarsministerium med det formål at reparere fly fra 1. verdenskrig, og som havde været brugt af det Østrig-Ungarske Dobbeltmonarki, som området dengang tilhørte. Det lykkedes tidligt at ansætte den yderst talentfulde ingeniør Alois Smolik. Han skabte landets første hjemmefabrikerede fly Letov-S1 på denne fabrik i 1920. Mere end 50 forskellige flytyper blev konstrueret frem til 1939.
Under det nazistiske herredømme fungerede man som reparationsfabrik for Luftwaffe og det slovakiske Luftvåben, samt som producent af flere forskellige varianter af flyet Junker.
I den socialistiske tid lød fabrikken navnet Rudy Letov – Røde Letov, bag produktionen af mærket Mikoyan-Gurevich (MiG) og siden 1970´erne mærket Albatros til landene i Warszawapagten. I 1967 centraliserede Tjekkoslovakiet al sin flyproduktion til Prag-Letnany, så dette var det eneste sted for produktion af fly.
Efter Fløjlsrevolutionen i 1989 havde fabrikken svært ved at omstille sig til markedsøkonomien og blev i år 2000 solgt til det franske Groupe Latecoere, hvor man producerer større passagerfly.