Lier
Lier ligger i den belgiske provins Antwerpen. Udover Lier består den af landsbyen Koningshooikt, hvor busfirmaet Van Hool har sit hovedkvarter. Byen er omgivet af floden Nete, der løber igennem den. Lier har 33.930 indbyggere (2010). Byen er kendt for sit øl Cave, dens helgen Sankt Gummarus og Lierse vlaaikes, som er kager. I Danmark er byen ligeledes kendt for at have været hjemsted for Christian II., da han var i eksil udenfor Danmark.
Lier i etymologien
Hvor navnet Lier kommer fra er til debat. Det mest sandsynlige er, at det refererer til floden Nete og den mudrede undergrund rundt om floden. Det latinske navn er Lyra, hvor den sidste del –ara formodentlig kommer fra det germanske og keltiske for flod. Alternativt kan navnet også være kommet af det germanske ord Ledo/Ledi, som begge refererer til flodsammenløb – i dette tilfælde Lille og Store Nete. Andre forklaringer kan hentes i gammelt hollandsk med ordet laar – skovrydning – eller liere, der betyder brystværn. En mere fjern mulighed kan være det svenske ord leira, som betyder mudrede bred eller det islandske ord leir, der betyder ler som på dansk. En mere fjern og noget urealistisk forklaring kunne være det germanske hieura, som betyder klippeknoldet grund.
Liers Historie
Før år 700 er det sparsomt, hvad man kender til Lier. Sankt Gummarus blev født i byen i det 7. århundrede og døde selvsamme sted 11. oktober i år 714. Han blev kanoniseret i år 754. I 1194 anerkendtes byen som forsvarsby, og i 1212 fik den byrettigheder. I 1258 blev byens Beginerkloster grundlagt – der i 1998 fik status af UNESCO Verdenskulturarv.
I det 14. århundrede var det Hertug Jan II. af Brabant, der bragte den ind i kampen mod byen Mechelen. Som tak fik byen muligheden for valget mellem at få et universitet eller et marked, hvor der blev solgt køer og får. Byen valgte kvægmarkedet, hvor hertugen skulle have udbrudt:
Åh, de elendige fårehoveder
Hertug Jan II. af Brabant
I dag minder hyrden med sine får i bronze tæt ved Zimmertoren om denne skæbnesvangre beslutning. Universitet blev i stedet lagt i Leuven i 1425, hvor det voksede til at blive et af de vigtigste og mest prominente i Europa. Øgenavnet Schapekoppen – fårehoveder – bruges stadig i Flandern til at omtale indbyggerne i Lier.
Lier dannede ramme for brylluppet mellem Filip den Smukke, Hertug af Burgund og søn af Kejser Maximillian af Østrig og Johanne af Kastillien. Ægteskabet var af stor væsentlighed, da det knyttede Østrig og Spanien sammen kort efter. Deres fælles barn – den senere Karl V. – skulle blive Europas mest magtfulde mand. Han blev født i Gent i år 1500 og blev både kejser af det Hellige Romerske Rige samt det Spanske Imperium.
Et af deres andre børn, Karls søster Isabella, blev gift med den danske konge Christian II. I Danmark kaldte man hende Dronning Elisabeth af Habsburg. De ankom til Lier i slutningen af 1524, hvor de håbede på at få hjælp fra Karl V. til at genindtage den danske trone. Isabella døde i 1526, og derefter blev Christians ophold i byen sjældnere, da han lige så ofte tog rundt i det tyske for at forsøge at finde opbakning til et oprør mod Frederik I. I 1531 forsøgte han at genvinde Danmark-Norge. I stedet blev han taget til fange og sad i fangenskab resten af sit liv.
På den centrale markedsplads ligger der en sten, som markerer, hvor Liers sidste hekserelaterede henrettelse fandt sted.
I 1860 blev Lier det første sted i Vesteuropa, hvor man fandt et mammutskelet – lige under det nuværende rådhus.
I starten af Første Verdenskrig oprettede Kong Albert og hans stabschefer midlertidigt hovedkvarter i Lier, før de trak sig tilbage til byen Temse i det østlige Flandern, da de tyske tropper avancerede. Da byen lå som en del af forsvarslinjen ved Antwerpen, blev den kraftigt bombarderet og store dele af dens middelalderlige bygninger ødelagt. De fleste bygninger man ser i dag er ofte genopførelser.
Mange forbinder byen med rimet Liereke Pleziereke – der groft kan oversættes “Sjov i Lier”. Det blev skrevet af Felix Timmermans i 1928 for at fejre guldbryllup for sine naboer.
Byen har stærk forbindelse til det belgiske militær, siden at der i 1888 blev bygget barakker. Det fungerede frem til 1998.
