Europa
Europa er et af verdens 7 kontinenter, der ligger på den nordlige halvkugle og overvejende på den østlige halvkugle. Det grænser mod Ishavet mod nord, mod Atlanterhavet i vest og mod Middelhavet mod syd. Kontinentet udgør den vestligste del af Eurasien.
Siden omkring år 1850 har man alment opfattet Europas grænse mod Asien som værende vandskellet i bjergene fra Ural og Kaukasus. Derudover regnes floden Ural, det Kaspiske Hav og Sortehavet samt de tyrkiske stræder (Bosporus, Dardanellerne og Marmara Havet) som grænser mod Asien. Selvom termen kontinent henviser til en fysisk geografisk grænse, så er landegrænsen tilfældig og har været omdefineret flere gange helt tilbage til Antikken. Delingen af Eurasien i to kontinenter afspejler forskellen i kultur, sprog og etnicitet mellem Østen og Vesten og har varieret forskellige gange. Den geografiske grænse følger ikke politiske afgrænsninger, hvor både Rusland, Tyrkiet og Kazakhstan er transkontinentale lande. I bjergene i Kaukasus er der ydermere Aserbajdsjan og Georgien – to mindre lande, der har områder indenfor begge kontinenter.
Europa dækker et areal på 10.180.000 kvadratkilometer og udgør 2% af jordens overfladeareal – 6.8% af landarealet. Politisk er Europa inddelt i omkring 50 suveræne stater, hvor Rusland er det største og mest befolkningsrige med 39% af arealet og 15% af befolkningen. Der boede 741 millioner i Europa i 2016. Det europæiske klima er stærkt påvirket af Atlanterhavets tempererede klima, som giver temperede somre og vintre, hvor både Nordamerika og Asien har langt mere ekstremt klima. Desto tættere på Atlanterhavskysten des stærkere er denne effekt.
Europa, og i særdeleshed det Antikke Grækenland, var fødested for vestlig civilisation. Romerrigets Fald i 476 markerede afslutningen på antikken og begyndelsen på folkevandringstiden og begyndelsen på middelalderen, som varede i henved 1000 år og blev efterfulgt af renæssancen, opdagelsestiden, der blev påbegyndt af Spanien og Portugal, men som førte til Europas dominerende rolle i globale spørgsmål. Fra det 16. århundrede og frem til det 20. århundrede dominerede forskellige europæiske magter Afrika, Asien og hele det amerikanske kontinent.
Oplysningstiden og den Franske Revolution og napoleonskrigene dannede kontinentet kulturelt, politisk og økonomisk fra det sene 18. århundrede til den tidlige del af det 20. århundede. Den industrielle revolution, der begyndte i Storbritannien, gav anledning til radikale, kulturelle og sociale ændringer i Vesteuropa og siden i resten af verden. Både 1. og 2.verdenskrig fandt sted i Europa og var med til at markere ophøret af kontinentets forrangsstilling, hvor man fra midten af det 20. århundrede så Sovjetunionen og USA være de dominerende magter i verden. Under den kolde krig var Europa delt af et jerntæppe i et østligt socialistisk under Warszawapagten og i et vestligt med NATO. Det ophørte med Berlinmurens fald og de folkelige revolutioner i slutningen af 1980´erne.

Navnet Europa
I klassisk græst mytologi er Europa et navn for en Fønikisk prinsesse eller en dronning fra Kreta. Navnet indeholder elementer εὐρύς (eurús) der betyder bred og ὤψ (ōps, gen. ὠπός, ōpós) der betyder øje, ansigt der får Europa til at betyde noget i retning af bredspektret. Bred har været et tilnavn for selve Jorden i Indoeuropæiske religioner og den poesi der er forbundet med det. De guddommelige kendetegn sættes også i relation til den grå-øjede Athena eller okse-øjede Hera.

Der har været forsøg på at forklare Eurṓpē til en semitisk term der betyder Vest. Det henviser til det Akkadiske sprog med termen erebu der betyder “at gå ned” (solnedgangens land) eller det fønikiske ereb der betyder Aften, vest, der har dets oprindelse i det arabiske Maghreb og hebræiske ma’arav. På en Assyrisk stele har man fundet betegnelsen Ereb med betydningen Nat den står i modsætning til Asu – Solopgangens land Asien. Grækerne tager dette igen ved at kalde øst for Anatolien – Solopgangens land.

De fleste verdenssprog bruger ord der er afledt fra Europa til at beskrive kontinentet. Kinesisk bruger ordet Ōuzhōu (歐洲/欧洲); der er afledt af Ōshū (欧州) hvilket man også hører på japansk i navnet for EU –Ōshū Rengō (欧州連合). På nogle tyrkiske sprog såvel som det originale persiske hører man navnet Frangistan – Frankernes Land.
Definition

Nutidig definition
Europas grænser er defineret geografisk siden midten af det 19.århundrede. Store havområder afgrænser kontinentet mod nord, vest og syd; Europas grænser og har været gældende siden midten af det 19.århundrede. Europas grænser mod øst er normalt Uralbjergene, Ural-floden og det Kaspiske Hav: mod sydøst inkluderer de også Kaukasus, Sortehavet og vandvejene der forbinder Sortehavet med Middelhavet.
Øer er generelt knyttet til det kontinent de ligger nærmest, hvilket betyder at Island er del af Europa, mens den nærliggende ø Grønland normalt forbindes til Nordamerika, omend den politisk hører til Danmark. Der er dog undtagelser fra denne regel baseret på sociale, politiske og kulturelle forskelle. Cypern ligger tættest på Anatolien i Lilleasien, men anses som del af Europa politisk og er medlem af EU. Malta var i århundreder forbundet med at være en ø knyttet til Nordvest Afrika, men forbindes nu også som del af Europa. Til tider er betydningen Europa eller Europe, når det bruges i det britiske ment som det kontinentale Europa.
Termen “Kontinent” refererer til et større landområdes fysiske geografi, og afgrænses normalvis af vand. Her er den Euro-Asiatiske grænse imidlertid mere svær at afgrænse da bjergkæderne Ural og Kaukasus danner grænser og ikke vandveje som Kartografen Herman Moll foreslog i 1715. Vandskellene deler med undtagelser af nogle mindre undtagelser et skel fra de tyrkiske stræder fra Middelhavet og til floden Ob der afvandes ud i de Arktiske farvande. Før man ændrede grænsen til at være defineret af bjerge, havde grænsen været redefineret adskillige gange siden Antikken, men altid med grænser defineret af floder, søer og stræder.
Den nuværende deling af Eurasien i to kontinenter afspejler idag nærmere en Øst-Vest kulturlinje, bestemt af sprog og etnicitet og deles nærmere som et spektrum end af en hård geografisk linje. Den geografiske grænse følger ikke statsgrænser. Tyrkiet anses for at være transkontinentale, mens Rusland og Kasakhstan kun halvvejs kan siges at være delt af vandveje. Frankrig, Portugal, Holland, Spanien og Storbritannien er mere Interkontinentale, da det er større farvande der splitter dem op – hovedparten af deres territorium er i Europa, men små lommer er på andre kontinenter. Spanien har eksempelvis territorier syd for Middelhavet i form af Ceuta og Melilla, der er del af Afrika og deler grænse med Marokko. Georgien og Aserbajdsjan er transkontinentale lande, der har områder placeret i både Asien og Europa.
Pingback: D-Dag – Landgangen i Normandiet 6.juni 1944 | Historiskerejser.dk