Lübecks Seværdigheder
Hansestaden byder på en stribe spændende interessante steder, det være sig fysisk, historisk eller i geografisk forstand.
Altstadt er den gamle bydel, der ligger på øen i Trave.
Bucu var den borg, som den slaviske fyrste Kruto byggede, og som betød, at Lübeck kom til at ligge direkte til Trave og ikke som det gammelslaviske Liubice længere væk. Borgen lå, hvor dagens Borgkloster ligger.
Elbe-Lübeck-Kanal forbinder Lübeck og Trave med Elben ved Lauenburg. Kanalen blev åbnet i år 1900 få år efter Kielerkanalen.
Frie rigsstæder var den ret, hvor Lübeck stod direkte under kejserens beskyttelse og var und-taget indblanding fra fyrster og konger i deres politik.
Hansestæderne var den handelssammenslutning, hvor Lübeck var centrum. Den strakte sig til byer som Novgorod i Rusland, Bergen i Norge, stort set samtlige kystbyer langs Østersøen, en stribe byer ved de større floder i Tyskland, Brügge og Gent i Belgien og sågar med forbindelse til London i England. Lübeck var det vigtigste medlem, hvilket definerede byens rigdom.
Holstentor er byens vartegn og en del af den oprindelige bybefæstning.
Kloster Reinfeld var et tidligere kloster syd for Lübeck, der i 1582 blev nedrevet.
Lübeck Bugt ligger ud for Travemünde og er en sydlig afdeling af Østersøen.
Lübecks Syv Tårne er byens berømte vartegn med de 7 imponerende kirketårne alle i rødstensgo-tik og højt ragende over byen.
Lybske Ret var den lovsamling og ret, som Lübeck i middelalderen gav til omkring 100 andre byer og var den næstmest udbredte lovsamling i Tyskland.
Mariekirken er symbol på byens borgeres velstand og har dannet model for rødstensgotikken langs hele Østersøen.
Soest Byrettigheder var de rettigheder, som Lübeck fik i 1160, og som blev starten på byens selv-stændighed.
Teglstensgotikken er en stilart, der var meget udbredt rundt om Østersøen fra det 12. til det 16. århundrede. Lübeck har en lang række markante byggerier i denne stilart.
Trave er floden, der løber igennem Lübeck, hvor den er kanaliseret i den gamle by som Kanal-Trave og Stadt-Trave. Den løber derudover også igennem byer som Bad Segeberg og Bad Oldesloe.
Travemünde ligger helt ude ved kysten til Lübeck Bugt, men er trods afstanden til centrum af Lübeck en bydel i byen, hvor mange tidligere havde sommerhus ved Travemünde.
Vitaliebrødrene var en form for sørøvere, der blev brugt af magthaverne rundt om Østersøen til at terrorisere modstanderne, men som skiftede side adskillige gange under de mange kampe i 1300-1400-tallet.
Wakenitz er den flod, der forbinder Trave med Ratzeburg See. Den kaldes ofte for Nordens Amazonas, da den er svær at besejle, og dens bredder er fyldt med urskov. Den dannede på et langt stykke grænse mellem BRD og DDR.
Pingback: Lübeck - Dybdegående Guide | Historiskerejser.dk