Maeslantkering

Er en stormflodssikring på Nieuwe Waterweg i Holland, som kontrolleres af en såkaldt supercomputer. Den lukker, såfremt byen Rotterdam er truet af oversvømmelse og er en del af en samlet strategi samt en række tiltag, som hollænderne kalder Deltawerken. Det er en af verdens største mobile strukturer og på niveau med Green Bank Telescope i West Virginia, USA og Bagger 288, der bryder brunkul i det tyske Rhinområde.

Navnet Maeslantkering kommer af de to ord Maeslant og Kering. Det er oldhollandsk for Maasland og henviser til landet, hvor floden Maas strømmer igennem og afvandes. Kering betyder sikring og kan også sættes i relation til det tyske ord gekehrt, der vender/stopper vandet.

De første planer for en sikring

Opførelsen af Maeslantkering var en samlet del af projektet Europoortkering, somvar den afsluttende del af det overordnede projekt Deltawerken. Efter den store oversvømmelse i Holland i 1953, hvor 1.836 mennesker døde, iværksatte man en række initiativer til fremadrettet kystsikring.

Det vigtigste formål med Europoortkering var at sikre Rotterdam Havn samt oplandsbyer med landbrugsjord mod oversvømmelse. Europoort udgør en væsentlig del af havnen i Rotterdam. Det skulle sikres ved at sikre de eksisterende diger så langt som 50 kilometer ind i landet. I løbet af 1980´erne stod det klart, at projektet ville tage op imod 30 år og ville være særdeles bekosteligt. I mange tilfælde ville man være nødt til at nedrive mere end 400 år gamle historiske bycentre og genopbygge dem bag ved større diger.

Planen blev bl.a. derfor skrinlagt af Ministeriet for Vandveje og Anlægsarbejde, og man udskrev derefter en arbejdsopgave, hvor byggefirmaer kunne komme med planer for en konstruktion af en forholdsvis billig stormflodssikring.

Skibe sejler igennem Maeslantkering. Foto fra wikipedia

Stormflodssikringen

Stormflodssikringen skulle placeres som en del af vandvejen Nieuwe Maas – Schuer – Nieuwe Waterweg, der forbinder Rotterdam med Nordsøen. Det spillede en vigtig rolle i planlægningsfasen, da det er den vigtigste vandvej til Rotterdam, som på det tidspunkt var verdens største havn. Man kunne derfor ikke bygge en sikring som Oosterscheldekering i den allersydligste del af Holland eller barrieren, der afsikrer Themsen, da begge typer sikring ville hindre skibssejladsen i at glide frit.

Vinderplanen opererede i stedet med to enorme flydende porte på begge diger ved vandvejen. En kæmpe fordel ved denne plan var, at byggeprocessen kunne foregå i tørdokke og ikke under vand som de to førnævnte projekter. Det ville også være langt nemmere at foretage vedligeholdelse og af stor økonomisk betydning, og det ville det være begrænset, hvor meget det ville genere de forbipasserende skibe. Stormflodssikringen var det første projekt af en sådan størrelse, hvor byggefirmaet både stod for design og byggeri.

Konstruktionen af Maeslantkering

Byggeriet startede i 1991. Man begyndte med at opføre tørdokkene på bredderne af floden og derefter en karm på bunden af Nieuwe Waterweg. Derefter gik man i gang med at opføre de 22 meter høje og 210 meter lange stålporte. Herefter blev portene udstyret med 237 meter lange arme af spær, der hver vejede 6.800 ton. I alt blev der brugt 3 gange så meget stål som ved opførelsen af Eiffeltårnet. Formålet var, at spærrene kan trækkes frem eller tilbage i åbnings- og lukkeprocesserne. Portene kan dermed forholdsvis ubesværet åbne og lukke afhængig af vand, vejr og bølgefriktion. Det fungerer ud fra samme koncept, som når skuldre eller hofter flytter sig. De blev lavet på Skodafabrikkerne i Tjekkiet. Konstruktionen er den største af sin art i verden, og den boldlignende fremdrift har en diameter på 10 meter og vejer 680 ton. Konstruktionen af sikringen kostede 450 millioner Euro, hvor den totale udgift til hele Europoortkering var 660 millioner Euro.

I Madurodam i Haag finder man en miniature af hele projektet. Det tog et halvt år at lave denne miniature, mens det virkelige projekt tog 6 år at fremstille og kunne således tages i brug 10. maj 1997.

Maeslantkering i aktion

Den 10. maj 1997 kunne fronning Beatrix af Holland åbne Maeslantkering. Barrieren er forbundet med et computersystem, der er fuldt ud opdateret på vejr- og vanddata.

Under normale vejrforhold hviler de to kæmpeporte i deres tørdokke, hvor det 360 meter store gab tillader skibene at passere uden nogle problemer. Men når en stormflod får vandet til at stige 3 meter over vanlig stand i Rotterdam, lukker barrieren automatisk. Fire timer før at portene lukker, udgår et varsel til alle indkommende og udgående skibe. To timer før portene lukker på Nieuwe Waterweg, lægges trafikken til vands stille. 30 minutter før portene lukker, fyldes tørdokkene ved portene med vand. Derefter begynder portene at blive flydende, og de såkaldte “locomobiler” flytter portene i retning af hinanden ud på midten af Nieuwe Waterweg. Når portene er omkring 1,5 meter fra hinanden, lukker man vand ind i portenes indre, således at de synker til vandvejens bund. I de tilfælde, hvor portene lukkes for en længere periode, vil det forårsage, at vandet fra floden Rhinen vil stige bagved dem, og da vil porten igen tømmes delvis for vand, således at den vil afvise vandet fra Rhinen, som vil returnere til Nordsøen, inden de igen synkes ned på bunden. De algoritmer, der styrer stormflodsvarslerne, og hvad der sker med Maeslantkering, styres udelukkende af en computer.

Model der viser Maeslantkering lukket. Den viser derudover tørdokkene og spærrene, der holder de enorme porte på plads. På de tre små billeder ser man, hvorledes vandet presser portene mod bunden. Modelfoto fra Pinterest

Stormen 8. november 2007 

I 2007 der ændrede man advarselsniveauet i forbindelse med storm til større varsomhed, og man nedsatte barrieren fra 3 meters varsel til 2,6 meters varsel for, hvornår portene skulle lukke. Den 8. november 2007 ramte en efterårsstorm fra nordvest den hollandske kyst. Et stormvarsel stort nok til at starte lukkemekanismerne begyndte. Det var første gang siden den blev bygget, at portene lukkede. De to andre store sikringer Oosterscheldekering og Hartelkering lukkede også, således at hele den hollandske kystlinje var lukket for første gang siden 1976.  Klokken 23.10 8. november begyndte lukkeproceduren, hvor portene var totalt lukket klokken 01.00, og næste dag 9. november klokken 17.00 kunne portene genåbne.

Het Keringhuis – Publiekscentrum

Der findes i dag et besøgscenter, hvor man kan få en del baggrundsinformation angående vandet og de tekniske detaljer vedr. selve lukkesystemet.

http://www.keringhuis.nl/

Panorama over Maeslantkering. Foto fra wikipedia

Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen siger: Det imponerende Maeslantkering ligger næsten ved Hoek van Holland på den nordlige del af Nieuwe Waterweg (naturligvis også på den sydlige del). Besøgscenteret, hvor det koster 2 euro for en indgang, der forevises der en film af cirka 15 minutters varighed, der fortæller om katastrofen i 1953 samt om byggeriet af Nieuwe Waterweg, hvor man netop ikke kan lukke sejladsen inde. Derfor denne konstruktion. Meget fin film. Museet er også rigtig fint, omend plancherne kun er på hollandsk. Men man kan låne engelsk-tyske tekster. Der er et lille cafeteria, med flot udsyn. Derudover kan man gå op på en høj (cirka 20 meter) og se ud over området. Bussen kan parkere foran. 

Print siden her