Neue Synagoge
Var og er kendt som den mest fornemme jødiske synagoge i Tyskland. Den blev oprindelig opført i årene 1859-66 og siden genopført 1988-93.
I 1271 kendes der til de første jøder i Berlin. I løbet af middelalderen og reformationstiden oplevede de dog pogromer og fordrivelse. Trods dette faktum har Preussen vist sig at være et hjemsted for tolerance overfor den jødiske befolkning før nazisternes magtovertagelse.
I 1671 inviterede Den Store Kurfyrste Friedrich Wilhelm 50 fordrevne jødiske familier til at bosætte sig i Berlin. De fik et stykke jord i Heidereutergasse tæt ved Hackeschen Markt, hvor de i årene 1712-14 byggede den første synagoge i Berlin. På trods af, at jøderne var spredt rundt i byen, var koncentrationen i området større. Den jødiske befolkning i Berlin var i 1858 vokset til 28.000, og behovet for en ny synagoge var stort. Det lykkedes den jødiske menighed at anskaffe sig en grund med tilladelse til byggeri i 1856.
Indledningsvis stod Eduard Knoblauch for udkastet til byggeriet, men da han blev syg, overtog hans gode ven Friedrich August Stüler ansvaret. Byggeriet blev udskudt grundet materialemangel som følge af 2. slesvigske krig i 1864, og først 5. september 1866 til det jødiske nytår blev synagogen indviet. Dens navn Neue modsvarer, at den hidtidige hed Alte Synagoge. Inspirationen hos Knoblauch var Alhambra i Granada, hvis maurisk orientale stil havde haft interesse for denne generation af arkitekter.
Bygningen blev generelt modtaget med stolthed. Theodor Fontane kaldte den Et Moderne Alhambra. Særlig imponerende var den forgyldte kuppel, hovedskibet med plads til 3000 tilhørere samt de mange terrakottafriser. Forbilledet for kuplen var Royal Pavillon i engelske Brighton. Bygningens bærende dele var af støbejern, hvilket var bemærkelsesværdigt dengang. I 1872 brød ortodokse jøder ud af menigheden i protest mod bygningens pragt: Et skønt teater, men ingen synagoge, men de fleste jøder og almindelige berlinere var stolte af bygningen.
Neue Synagoge genopført 1988-93, – oprindeligt opført 1856-66
Natten mellem 9.-10. november 1938 kom det til folkelige angreb på jøder overalt i Tyskland. SA´ere brød ind i synagogen og startede en ild, men den lokale politimand Wilhelm Krützfeld agerede med mod og tvang SA´erne ud af synagogen og slukkede branden. Den fungerede igen fra 1939-42, hvorefter den blev brugt som lager. 23. november 1943 blev synagogen ødelagt i stort omfang af allierede bombardementer. Efter krigen var de fleste berlinske jøder omkommet grundet Holocaust, og de fleste andre ønskede at emigrere. De få tilbageblevne jøder brugte synagogen, men i 1958 blev alle de nedstyrtningstruede dele nedrevet. De resterende dele stod som mindesmærkeruin.
I 1988 besluttede DDR sig for at genopbygge synagogen grundet 50-årsjubilæet for Rigskrystalnatten. Det hører med, at det jødiske samfund havde engageret en amerikansk rabbiner, der blevovervåget af Stasi. Dette var en ydmygelse af DDR, som man gerne ville omgøre. Indledningsvis overvejede man en fuldstændig genopbygning, men da argumentet om, at det ville slette historien, valgte man kun at rekonstruere det udvendige. Indvendig har man valgt et miks af nyt og gammelt.
I 1993 stod bygningen færdig, og i 1995 blev den genindviet som synagoge med bede- og andagtsrum. Derudover fungerer den som museum. Synagogen er stærkt bevogtet, da såvel højreorienterede tyskere samt muslimske terrorister har jøderne som fjendebillede.
