Nordhausen
Nordhausen. Domkirke og borgerhuse. Foto fra wikipedia
41.000 indbyggere og dermed den 6. største by i Thüringen. en ligger i sydranden af Harz-bjergene og ved den frugtbare slette Goldene Aue og med det smukke Rüdigsdorfer Schweiz nordlig for byen. Igennem byen løber floderne Helme og Zorge.
Indtil 1802 var den sammen med Mühlhause, en af 2 frie rigsbyer i Thüringen. I 1943 blev den underjordiske KZ-lejr Mittelbau-Dora anlagt nordvest for byen. I april 1945 blev 75% af byen ødelagt under et luftangreb fra Royal Air Force, og 8.800 mennesker omkom.
Byen er kendt for sin spiritusfremstilling af Nordhäuser Doppelkorn og sin skråtobak i form af G.A.Hanewacker.
Byen hører til en af de oprindelige i Thüringen og sidenhen det frankiske rige. Allerede i 780 nævnes den, og i 1158 gives den domkirkerettigheder, efter at flere centrale bygninger var anlagt i årene før. I 1220får byen status af fri rigsstad, hvilket gav den stor handels- og rådefrihed frem til 1802. I 1430 blev byen medlem af hansestæderne.
I 1507 nævnes første gang produktionen af brændevin i byen, der snart udviklede sig til et center for denne produktion i det tyske rum med over 100 brænderier i byen, hvor også skråtobak blev produceret. I 1523 blev byen reformeret. Der blev også foretaget mange hekseforfølgelser i byen, hvor der kendes til 27 afbrændinger i årene 1559-1644. Trediveårskrigen betød, at byen blev besat flere gange af svenskerne, og igennem 1700-tallet brændte byen op til flere gange.
I 1802 mistede byen sin status som fri rigsstad, da Preussen i bytte for områderne vest for Rhinen, fik tilskikket Nordhausen. Imidlertid blev byen en del af Napoleons bror Jeromes kongerige Westfalen i årene 1807-13, inden den igen blev preussisk. I 1831 nævner Victor Hugo byen i sin roman Klokkeren fra Notre Dame, hvor den roses for at have bevaret sin gotiske stemning bedre end Paris.
Indtil 1866 var Nordhausen kerne om et større smugleri, der foregik mellem Thüringen og kongeriget Hannover, idet sidstnævnte opererede med en langt mindre told på nydelsesmidler som tobak og spiritus. Den tyske vegetarbevægelse blev stiftet i byen i 1867, og i 1866 blev byen forbundet med jernbane til Halle og Northeim. Industrialiseringen i byen betød primært en udbygning af levnedsmiddelindustrien og maskinbyggeriet.
Trods de liberale traditioner havde haft et stærkt tag i befolkningen i Nordhausen, opnåede NSDAP absolut flertal i byen ved rigsdagsvalget i 1932. Efter krigsudbruddet var tvangsarbejdere en fast integreret del af bybilledet og i særdeleshed i forlængelse af, at KZ Mittelbau-Dora blev anlagt i august 1943, hvilket betød, at området blev centrum for en væsentlig del af den tyske rustningsindustri.
Mange lokale firmaer fik stillet tvangsarbejdere til rådighed, hvilket gjorde, at lejren ikke var så skjult, som man ellers normalt så det.
Natten mellem 3. og 4 .april 1945 blev byen ødelagt og mange af de oprindelige kirker og klostre ødelagt, hvilket også betød et farvel til de mange skønne borgerhuse i rokoko, renæssance, gotik og bindingsværk. Genopbygningen i DDR-tiden frem til 1960´erne blev præget af en fuldstændig negligering af den historiske stil. Kun i området rundt om domkirken kan man se denne stil bevaret. Mindesmærker over Bismarck og den militære frihed blev nedrevet i årene under DDR. Byen blev i DDR en vigtig industriby, da den husede såvel VEB Nordbrand og VEB Tabak, der var de største produktionssteder for henholdsvis tobak og alkohol i DDR.
Byens vigtigste seværdigheder er dens domkirke, rådhus med dets figur af Roland samt enkelte bevarede borgerhuse. Museumsmæssigt er KZ Mittelbau-Dora nordvest for byen det vigtigste, men også brænderi og tobaksmuseerne er ret så væsentlige. Byens berømte bysbarn er DDRs sidste ministerpræsident Lothar de Maiziere.
