KZ Mittelbau-Dora
Ligger i bjergene Kohnstein lige nord for Nordhausen i den sydlige del af Harzen i Thüringen. Lejren blev anlagt for at skabe et mere sikkert sted for produktionen af V1 og V2 raketter, da deres hidtidige produktionssteder var blevet bombet.
Lejrens indsatte bestod primært af politiske fanger fra Polen, Sovjetunionen og Frankrig, hvor omkring 20.000 omkom under de kummerlige underjordiske arbejdsforhold i lejren. Denne eksisterede fra 28. august 1943 og til 11. april 1945, hvor lejren blev befriet af amerikanerne, hvis filmoptagelser af dette var nogle af de første, som verden fik at se af befriede KZ-lejre.
Den ledende videnskabsmand i udviklingen af V1 og V2 bomberne, Wernher von Braun, fortsatte sin videnskabelige karriere i amerikansk tjeneste, hvor han var med til at udvikle det amerikanske månelandingsprogram i 1960´erne.
Grundlæggelsen af KZ Mittelbau Dora skal ses i nær sammenhæng med, at den tyske krigsindsats blev kraftigt skærpet efter nederlaget ved Stalingrad i vinteren 1943 og det efterfølgende militære pres, som det tyske militær blev sat under. I foråret havde den tyske rustningsindustri kraftigt arbejdet på at udvikle nye våbentyper, hvis centre havde været Peenemünde på øen Usedom, Rax-værket i Wiener-Neustadt og ved Zeppelin-værftet i Friedrichshafen ved Bodensøen. Det var disse produktioner, der gik under navnet V2. 18. august 1943 blev værket i Peenemünde bombet, hvorpå det blev besluttet at forlægge produktionen til de underjordiske gange, der allerede var blevet udgravet ved Kohlstein nord for Nordhausen i det nordlige Thüringen.
I den resterende del af 1943 ankom 10.500 fanger, primært politiske, fra Frankrig, Rusland og Polen og blev interneret i de underjordiske gange under stærkt kritisable forhold. I januar 1944 blev de overlevende transporteret væk, de fleste til Lublin-Majdanek og Bergen-Belsen, hvoraf det vurderes at kun få overlevede.
Der blev først anlagt barakker i januar 1944, da den midterste minegang blev taget i brug til produktion af V2. Imidlertid flyttede de sidste først ud af minegangene i maj 1944, hvor de sov i støv, fugt og i konstant larm. I løbet af 1944 opstod der mere end 40 underlejre til Mittelbau, og da man ryddede sigøjnerne fra Auschwitz i sommeren 1944, kom der en del af disse til derfra og i efteråret 1944 generelt mange fra de to evakuerede lejre Auschwitz og Gross-Rosen. Indtil 6. april 1945 blev en stor del af fangerne evakueret til Sachsenhausen, Ravensbrück og Bergen-Belsen. Af de ikke evakuerede blev mange skudt af vagtpersonalet. Den værste massakre fandt sted ved Gardelegen i Altmark, hvor lokale SS folk gennede omkring 1000 mennesker sammen i en lade og satte ild til denne.
Lejren blev befriet af amerikanerne 11. april 1945, og de filmoptagelser, der blev foretaget i lejren af udhungrede og forhutlede krigsfanger er nogle af dem, der har været med til at udbrede kendskabet til nazisternes forbrydelser. Det samlede dødstal for lejren kan ikke sættes præcis, men af de 60.000 fanger, der har været i lejren og dets underlejre, er dødstallet minimum 20.000.
Det meste af den overjordiske del af lejren blev pillet ned i juli 1946, idet borgerne i Nordhausen brækkede barakkerne ned og brugte dem til at internere lokale borgere i efter at allierede luftangreb havde ødelagt byen. Lejren blev opbygget i ny form og snart brugt til såkaldte Displaced Persons, hvilket primært gjaldt tyske fordrevne fra Tjekkoslovakiet. Indgangen til minerne blev sprængt i 1947 og først genskabt med adgang for offentligheden i 1995.
I 1947 gennemførte en amerikansk retsinstans i Dachau en proces mod personalet i lejrene Dachau og Mittelbau-Dora. Det kom til en enkelt dødsstraf og en del langvarige fængselsstraffe, men også til løsladelse af en del videnskabsfolk, der indgik i amerikanske projekter, heraf den mest kendte Wernher von Braun, som var med i det amerikanske månelandingsprogram i 1960´erne. Lejren var mindested i DDR, men spillede en tilbagetrukket rolle i forhold til KZ Buchenwald lokalt og til Ravensbrück og Sachsenhausen nationalt set.
Siden 1989 er museumsbygningerne blevet kraftigt udbygget, og der arrangeres mange rundvisninger i lejren, som både inkluderer udendørs ophold og besøg i mineskakterne.
Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen siger:
Mittelbau-Dora ligger i den nordlige del af Nordhausen. Det er mest tilrådeligt at ankomme i enten bus eller privatbil. Togrejsende skal fragte sig selv fra stationen i midtbyen, og derefter til Lejrområdet. En rundvisning vil involvere at komme på paradepladsen og ned i mineskakterne, den sidste del er uden sammenligning den mest uhyggelige. Det er fortællingen om nogle af de mest kummerlige og ringe sanitære forhold. De høje dødstal er sigende for dette. Det er de stærke nerver der skal til inden dette besøg.
Det kan være svært at relatere til, at et egentligt smukt sted som Nordhausen har været ramme om grusomheder som disse.
