Dresden er en af Tysklands smukkeste byer og kendt under navnet Elbens Firenze. Den er beliggende ved floden Elben og har en perlerække af seværdigheder som vi Zwingermuseerne, Semperoperaen og Frauenkirche som vi ser på vores færd rundt i byen. Vi bor centralt tæt på banegården og kun 10 minutters gang fra alle seværdighederne. Sachsen byder på storslået natur som vi oplever på vores tur rundt i det Saksiske Schweiz, hvor vi gør holdt ved klipperne i Bastei hvor Elben bryder igennem. Derudover bliver det besøg ved de saksiske kurfyrsters slot i Pillnitz, hvorfra vi nyder sejlturen tilbage til Dresden på en flot gammel hjuldamper. Vi kommer også til af flere omgange at stifte bekendtskab med arkitekten Hundertwasser både på banegården i Uelzen og vores hotel i Magdeburg har Hundertwasser som arkitekt, endelig kan vi også se frem til en rejse med besøg på Folkevognsfabrikkerne i Wolfsburg samt rigtig meget kørsel langs Elben og sejlads Spodsbjerg-Tårs og Gedser-Rostock.
1.dag: Spodsbjerg – Tårs og Gedser – Rostock
Rejsen starter med opsamling i Rudkøbing hvorfra vi kører til havnen i Spodsbjerg hvor vi sejler til Tårs og videre derfra til Gedser, hvor vi sejler videre til færgehavnen i Rostock mens vi nyder en righoldig frokost ombord på færgen.
Fra Rostock går turen ned igennem det smukke Mecklenborg med de mange søer og Brandenburg samt den tyske hovedstad Berlin og derfra endelig sydpå mod Dresden. Undervejs hører vi om Dresdens spændende historie med elementer som Elbens Firenze og Bombardementerne af byen under Anden Verdenskrig. Vi holder naturligvis flere pauser undervejs inden vi ankommer til vores centralt beliggende hotel Ibis i Dresden. Det ligger få hundrede meter fra de væsentlige seværdigheder som Slottet, Frauenkirche og Semperoperaen. Vi spiser på hotellet første aften i forlængelse af ankomst.
2.dag: Dresden til fods
Efter at have haft god tid til at nyde vores morgenmad der bevæger vi os ud i den smukke by til fods. Vi går til den nærliggende banegård og ser imponerende arkitektur af Norman Foster, vi hører om den rolle Dresden spillede i forbindelse med Murens Fald, hvor der mellem banegård og vores hotel var den demonstration der første gang i DDR fik politiet til at undlade at bruge stokkemetoder overfor demonstranterne. Vi kommer omkring den smukke Kreuzkirche og hører om et af verdens ældste drengekor og videre til den prægtige Frauenkirche, der først blev genopført efter den tyske genforening. Der bliver naturligvis tid til at komme ind i kirken. Vi ser det imponerende galleri i Meissenklinker af de saksiske fyrster kaldt Fyrstetoget og går igennem slotsgårdene inden vi kommer til Zwingermuseerne, der er bygget i imponerende barok. Vi kommer til Theaterplatz hvor Semperoperaen og Hofkirche danner et imponerende ensemble for at slutte af med udsigten fra de Brühlske Terrasser som Goethe kaldte “Europas Balkon” hvor såvel midtbyen og Elben ses allermest fornemt. Eftermiddagen er i udgangspunktet på egen hånd, men for de særligt interesserede kan de gå med Anders (rejselederen) i Dresden-Neustadt og se nogle af de mange spændende baggårde. Om aftenen arrangeres der fælles spisning for de interesserede.
3.dag: Det saksiske Schweiz – klipperne ved Bastei – slotshaven i Pillnitz og sejltur på Elben
Efter vi har spist morgenmad gør vi os klar til en dejlig køretur langs Elben, hvor vi kommer igennem skønne områder med smukke patriciervillaer og små slotte langs Elben, hvor der også er mellembjerge med vinrækker – området har været til inspiration for mange eksempelvis Friedrich Schiller der skrev “Ode an die Freude” her. Vi fortsætter af den kønne rute igennem Richard Wagners Graupa og kommer til det saksiske Schweiz – et vidunderligt naturområde med vulkanske forhøjninger og mange kurbyer. Vi gør holdt ved Bastei-klipperne. Her er der nogle fantastiske naturscenerier, hvor man ser Elben bryde igennem landskabet mange hundrede meter nedenfor os, der er gode muligheder for at gå i dette smukke område.
Efter at have spist frokost fortsætter bussen videre igennem området og vi kommer tæt på Tjekkiet. Vi holder i slotsbyen Pillnitz, hvor den imponerende slotshave med den kæmpe Kamelia og meget andet direkte ned til Elben kan tiltrække mange. Vi sejler fra Pillnitz med hjuldamper tilbage til Dresden, undervejs passerer vi under broen Blaues Wunder samt får det samme blik som den italienske maler Canaletto forevigede byen med, hvor det vandt sig navnet “Elbens Firenze”. I Dresden ved kajen holder bussen og venter på os og kører os til hotellet. Om aftenen er der fælles spisning for de interesserede.
4.dag: Panorama kørsel langs Elben og Hundertwasser Grüne Zitadelle i Magdeburg
Den første del af dagen er programfri, hvilket giver god tid til at gå ud i Dresden på egen hånd. Måske vil man på et af de utallige museer, måske gå en tur i den nærliggende smukke park Grosser Garten med børnejernbanen eller måske vil handle i en af de mange centre. Vi forlader først Dresden til frokost. Her siger vi farvel til den smukke by og kører langs Elben – nu nordpå. Første by vi kommer igennem er den nært forbundne Porcelænsby Meissen, der ligger imponerende med borgen Albrechtsburg der troner over byen
Derefter kommer vi til Riesa, der var det egentlige sted hvor russiske og amerikanske tropper mødtes ved Elben, derpå til Torgau – hvor de vest-saksiske fyrster havde deres residens og endelig til Wittenberg, byen der er kendt for at Luther hang sine 95 teser op på kirkedøren til slotskirken i byen den 31.oktober 1517, og dermed startede Reformationen. Ligeledes ved Elben ligger Magdeburg, der er hovedstad i delstaten Sachsen-Anhalt og derudover kendt som “Otto-byen” da adskillige med det tyske navn Otto har opnået berømmelse. Det er imidlertid arkitekten Hundertwasser der står i centrum. Hundertwasser byggede i Magdeburg Grüne Zitadelle, her ligger vores hotel som del af det kompleks og dermed af Hundertwassers tanker. Hans filosofi er kort: ingen lige linjer og mange farver. Glæd jer. Efter ankomst går vi ud og spiser på en nærliggende restaurant.
5.dag: Folkevognsfabrikkerne i Wolfsburg og frokost på Hundertwassers Banegård i Uelzen
Efter morgenmad forlader vi vores muntre og anderledes hotel i Magdeburg og kører vestpå mod Autostadt Wolfsburg, den by som blev kunstigt anlagt omkring de nystiftede bilfabrikker i nazismens Tyskland i 1938. Byen og fabrikkerne har overlevet og vi skal have en rundvisning i Autostadt, hvor der også bliver mulighed for at se de mange imponerende museer over Folkevogn og deres mange samarbejdspartnere i verden. Efter besøget i Wolfsburg kører vi over Lüneburger Heide til Uelzen, her spiser vi frokost ved banegården der blev bygget af selvsamme Hundertwasser. Vi får en lille fortælling om den omtalte arkitekt og forundres igen over hans mange påfund. Derefter fortsætter vi af landevej mod nord over Lüneburg og Lauenburg og via landegrænsen og hjem.
Prisen er 4999,- DKR
Tillæg:
Tilmelding foregår til Historiske Rejser på mail@historiskerejser
En tilmelding er registreret ved indbetalt depositum på 1500 på depositum. Ved indbetalingen skrives det fulde navn på alle deltagere på rejsen. Send også gerne mail til mail@historiskerejser.dk med oplysninger. Ved tilmelding efter 1.juni opkræves det fulde beløb.
Turen gennemføres ved minimum 28 deltagere.
Opsamling: Trekantsområdet, Odense og Svendborg ved Ærøfærgerne, Rudkøbing.
Hjemkomst forventet midt på aftenen i Rudkøbing.
Turens tekniske arrangør er:
Historiske Rejser ApS medlem af Rejsegarantifonden (2592).
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.