Irland er kendt som den grønne ø, hvor kysterne, dalene, søerne og bjergene slår en med deres naturskønhed. Dertil er der noget nærmest magisk over øen, med dens mange fortællinger om alfer og mytologi, der sammenvæves med landets blodige og begivenhedsrige historie, hvor det ikke altid har været lige nemt at ligge som nabo til den engelske dominans. På denne rejse vil vi opleve både landskaberne og historien i det vestlige og sydlige Irland, men også tage os tid til at få sunget os ind på den irske folkesjæl og få fornemmelsen af de venlige mennesker. Rejsen har Anders Bager Eriksen, ejer af Historiske Rejser – som rejseleder og derudover deltager dansk-irske Joe Reilly, der er kendt for folkemusik fra Reillys Rebels som det musikalske islæt på rejsen.
Rejsen arrangeres i samarbejde med Ældresagen Odense.
På denne tur oplever vi Rhododendron blomstre, fantastiske farverige byer rundt i det irske, enestående landskab med bjerge, søer, kyststrækninger, øer. Derudover vil vi opleve smagen af den søde irske Whiskey, historiens vingesus på steder som Rock of Cashel, Kilkenny og i Dublin.
Historiske Rejser laver denne tur i samarbejde med Ældresagen i Odense og har inviteret den dansk-irske folkesanger Joe Reilly med, der undervejs vil synge og fortælle om Irland.
Rejseleder på turen er Historiske Rejsers ejer Anders Bager Eriksen, med mangeårig erfaring med Irland som rejsemål. I kan på denne hjemmeside erhverve jer Anders´ bog om Irland. Anders er uddannet Cand.Mag i Historie og Religion.
Vi flyver til Dublin med SAS og kører derefter rejsen i Irsk Kvalitetsbus. Rejsen er lavet som en rundtur, hvor vi bor i byerne Westport (3 nætter), Tralee (2 nætter), Kilkenny (1 nat) og Dublin (1 nat). Hotellerne er 3*** og 4****-stjernede og er alle placeret centralt i byerne med meget kort afstand til seværdighedederne og bylivet.
Rejsen starter i Odense med bustransport til Kastrup samt retur til Odense ved rejsens afslutning.
Rejsens pris er 9.299 DKR og inkluderer:
Det bemærkes at rejseforsikring samt afbestillingsforsikring ikke er inkluderet i rejsens pris.
Depositum for rejsen er 2500 DKR som indbetales ved bestilling af rejsen. Girokort eller kontonummer oplyses ved bestilling af rejsen.
Bestilling af rejsen kan gøres ved henvendelse til Historiske Rejser på Tlf: 20931714 eller mail mail@historiskerejser.dk – Derudover kan rejsens tilmelding foregå til Ældresagen
Restbeløbet indbetales senest 29.janur 2018, som også er sidste frist for tilmelding.
1.dag: Odense-Kastrup-Dublin, derefter Whiskey og til Westport
Vi starter dagen i Odense klokken 6.30 og kører med en lejet turistbus til Kastrup hvor vi flyver med SAS klokken 11.00 og ankommer forventligt klokken 12.15. Her møder vi vores firstjernede turistbus. Vi kører fra lufthavnen og gør et holdt i den hyggelige lille by Kilbeggan, hvor der bliver tid til et besøg på byens intime og traditionelle Whiskeydestilleri. Her får vi en grundig indførelse i destilleringsprocessen bag Irsk Whiskey, der destilleres 3 gange og den vej igennem får en mere rund smag end de skotske.
Vi kører derefter via Athlone, der igennem århundreder har været den vigtigste by i det centrale Irland, da den stod for forsvaret af Irlands længste flod Shannon. Derefter går det mod det vestlige Irland og byen Westport.
I Westport, der er kendt for dens rige tradition for irsk folkemusik, som der kan høres overalt i byen, der indkvarterer vi os i 3 nætter på det hyggelige Wyatt Hotel midt i byen. Mon ikke at tonerne allerede kunne lokke første aften.
2.dag: Connemara
Efter morgenmad der kører vi afsted på denne storslåede udflugt til Connemara. Vi starter dagen med at køre langs Clew Bay med de mange øer og ud til foden af Irlands hellige bjerg Croagh Patrick, som vi dog ikke vil bestige som tusindvis årligt gør som pilgrimme, vi ser og hører om Irlands nationale hungersnødsmindesmærke. Derefter går turen til Louisburgh og ud i den enestående natur fyldt med søer, små vandfald, får, tørv og i stadigt større omfang også Rhododendron.
Vi gør holdt flere steder undervejs. Der bliver også tid til et kaffestop i byen Leenaun, hvor der ydermere også er mulighed for at købe de tykke kvalitetstrøjer Aran Sweater. Vi kører langs Irlands eneste fjord Killary Harbour og til Kylemore Abbey, hvor vi holder en lang pause til frokost og med glimrende vandremuligheder i den store park, hvor man både kan besøge en herregård samt en Victoriansk Have. Derefter går det videre mod den charmerende by Clifden, hvor de farverige husfacader byder på rige indkøbsmuligheder og måske med chancen for at høre det gæliske sprog talt. På den sidste del af turen veksler landskabet mellem søer og udsigt til The Twelve Bens, de tolv bjergtoppe i Connemara. Vi er hjemme sidst på eftermiddagen.
3.dag: Achill Island
På øerne oplever det autentiske og traditionelle Irland. Vi kører denne halvdagsudflugt til Achill Island med god tid til at spise morgenmad. På Achill Island foregår alt i sit eget tempo, vi kører ud i stilheden mod Achill Sound. Det er naturen der er i centrum og vi gør et holdt i den såkaldte Deserted Village, der blev forladt under hungersnøden og ved en af strandene på øen. Der organiseres frokost på udflugten og vi er hjemme midt på eftermiddagen.
4.dag : Kalkstensplateauet Burren og de stejle fuglefjeld Cliffs of Moher
Efter morgenmaden forlader vi Westport og kører den smukke rue ned over Ballinrobe og i retning mod Galway. Derefter ned langs kysten til betagende byer som Kinvara og Ballyvaughan, her begynder der et forunderligt kalkstenslandskab kaldt The Burren, hvor beplantningen er går lige fra arktisk til subtropisk og hvor Atlanten møder os. Vi vil komme ud at gå på de fantastiske sten, mens vi ser Aran-øerne i det fjerne. Herfra fortsætter vi videre til Cliffs of Moher, et af Irlands vildeste steder, hvor klipperne rejser sig i højder fra 120 til 214 meter, og hvor mere end 30.000 fugle yngler såsom Lomvier, Søpapegøjer, Alk, Måger og Skarver ses. Der er fantastiske vandremuligheder.
Vi spiser vores frokost ved Cliffs of Moher inden vi fortsætter syd på igennem de skønne surferbyer i den sydlige del af County Clare, hvor vi også ser hvor den Spanske Armada blev slået til pindebrænde. Vi sejler over Shannon-bugten, hvor vi på en heldig dag kan se delfiner springe. På den anden side er vi ankommet til Kerry, Irlands sydvestligste del. Vi fortsætter til Kerrys hovedby Tralee, der ligger i smukke omgivelser med et af Irlands højeste bjerge Mount Brendan på halvøen Dingle. Vi indkvarterer os 2 nætter i Tralee på Grand Hotel.
Grand Hotel er centralt beliggende på hovedgaden i Kerrys hovedby, med gode muligheder for at opleve byens liv, gå tur i byens fine rosepark Rose of Tralee og tæt på det gæliske teater. Det skal imidlertid gøres opmærksom på, at da bygningen er fredet, da har den ikke elevator. Personalet på hotellet er naturligvis meget behjælpelig med at få bagagen til og fra værelset.
5.dag: Ring of Kerry
På denne dag skal vi køre den fantastiske udflugt Ring of Kerry. Vi har allerede set enestående natur, hvilket denne dag lover endnu mere af. Vi starter med at køre til Killorglin, hvor geden Puck er kronet til konge, og hvor vi møder Ringen. Vi vil snart komme igennem tørvemoser, kunne se Irlands højeste bjerg Carantuohill, og spektakulært se Dingle-halvøen nord for os. Vi stopper ved en fårehyrde, der vil vise os hvordan han bruger hans hunde til at bringe fårene rundt over store afstande, til at skille dem, samle dem og hvile dem.
Efter dette stop fortsætter vi videre forbi Cahersiveen, hvor den irske politiker Daniel O´Connell blev født, Valentia Island med dens unikke fugleliv og igennem Waterville hvor Charlie Chaplin yndede at holde til. Vi spiser frokost på Irlands smukkest beliggende restaurant Scarriff Inn, hvor udsigten til Derrynane Bay og dens mange klippeøer ikke bliver smukkere. Derefter kører vi igennem Sneem og videre til Molls Gap, og til Ladies View, hvor man har et perfekt syn på Killarney Nationalparkens enestående søer. Derefter kører vi Rhodendron-ruten ind igennem Nationalparken og gør et kortere holdt ved slottet Muckross House, der har en unik have, hvor man kan gå sig en tur og se de mange sjældne planter. Vi gør et holdt i Killarney by, inden vi fortsætter tilbage til Tralee.
Der vil undervejs på rejsen arrangeres et kulturelt indslag, hvor Riverdance indgår. I Tralee bor vi få hundrede meter fra Siamsa Tíre, der er det nationale gæliske teater i Irland. Her vil vi opleve smuk musik, mange instrumenter, fortællinger fra det landlige Irland med det gæliske sprog og endelig imponerende Riverdance.
6.dag: Rock of Cashel, Clonmel og Kilkenny (Foto:Rock of Cashel i Tipperary
Vi forlader Kerry og Tralee og kører østpå, hvor dagens første mål er Rock of Cashel i det sydlige Tipperary. Her holdt de irske højkonger og kongerne af Munster til i flere hundrede år før den normanniske invasion af Irland i 1169. Vi får en rundvisning på stedet og bliver sat ind i levevisen i ved gæliske kongers hof. Der er en fantastisk udsigt over sletterne i Tipperary og det enestående kompleks består af rundtårne, højkors og velbevarede bygninger.
Derefter kører vi til Clonmel, den hyggelige hovedby i det sydlige Tipperary, hvor man kan få tid til at få frokost. Midt på eftermiddagen kører vi videre til Kilkenny, der i middelalderen fungerede som anglonormannernes hovedby i Irland. Vi bor centralt og går en byrundtur, der blandt andet bringer os forbi det imponerende slot Kilkenny Castle og de berømte bryggerier Kilkenny og Smithwicks.
Vi bor fornemt på det 4-stjernede hotel Rivercourt ud til floden Nore.
7.dag: Glendalough og Wicklow Mountains og Dublin
Vi forlader Kilkenny og kører til Glendalough, kristent pilgrimssted der daterer sig 1500 år tilbage, og som har helligsted og rundtårn intakt, det ligger usigeligt smukt ved to søer, vi får en guidet rundvisning med forklaring om den keltiske kristendom på dette unikke sted. Der vil være tid til at gå den smukke rute til søerne ved klosteret med rundtårnet.
Vi spiser lidt tidlig frokost inden vi kører ind det storslåede naturområde Wicklow Mountains, der ligger syd for Dublin, og hvor mange af de der gjorde oprør mod englænderne i Dublin, at de igennem historien har skjult sig ved betagende søer, smukke vandfald og blandt et rigt dyreliv.
Vi ankommer til Dublin sidst på eftermiddagen, hvor vi kører en lille byrundtur på vej mod hotellet, der bringer os igennem Phoenix Park forbi Guinness-bryggerierne, Smithfield, Temple Bar, Trinity College med den imponerende Books of Kells, O´Connellstreet med Dublin Spire og det imponerende Posthus og endelig de georgianske huse på Parnell Square. Efter aftensmaden vil der for de friske være en gåtur, der sigter efter at vi tager varmt afsked med Irland på en af hovedstadens mange pubber.
Vi bor særdeles centralt lige ved O´Connell Street på det 3-stjernede hotel Academy Plaza.
8.dag: Dublin og hjem
Formiddagen holdes fri indtil afgang. Er man frisk kan man komme med rejselederen på en lille vandring i nærområdet, hvor han vil fortælle om Dublins Historie. Man kan oplagt udnytte hotellets centrale beliggenhed og også selv gå på opdagelse i byen. Vi forlader hotellet sidst på formiddagen og tjekker ind fælles hos SAS og flyver retur til Kastrup, hvor der igen vil være en bustransport til Odense.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.