Skøn rejse til Bayerns hovedstad München. Vi oplever en masse alle 7 dage og overnatter i skønne smukke byer på såvel ud-, som hjemtur i form af Würzburg og Wörlitz. Alle steder bor vi centralt i kort gåafstand til centrum og har masser af oplevelser inkluderet. Vi oplever det bedste af München såvel til fods og som i bus, hvor vi hører om såvel dens storslåede samt problematiske fortid. Vi ser dens smukkeste bygninger i centrum som Rådhus og Fraeunkirche og oplever at komme på det berømte bryggeri Löwenbräu, hvorpå vi spiser i deres historiske lokaler efterfølgende. På vej til Bayern gør vi holdt den charmerende bindingsværksby Hannoverisch Münden samt overnatter i Würzburg, der ligger fornemt ved floden Main med flotte vinrækker og gamle borge. Vi kan se frem til en fantastisk landskabsudflugt til Alperne, hvor vi skal opleve Hitlers Ørnerede ved at besøge Kehlsteinhaus på en dag hvor vi også skal se det fremragende museum over nazismens dyrkelse af naturen. Vi besøger ligeledes det olympiske München hvor vi skal nyde frokost i det Olympiske tårn samtidig med at vi besøger stadion. På vej hjem overnatter vi i det charmerende Slots-, og Haverige Wörlitz hvor vi skal på en fredfyldt rotur rundt i Haveriget. Inden da har vi besøgt landsbyen Mödlareuth – kaldt Lille Berlin – der under den Kolde Krig var delt i øst og vest. Den sidste dag står i den farverige kunstner Hundertwassers tegn, hvor vi både ser hans citadel i Magdeburg samt spiser frokost på hans banegård i Uelzen. FOF Sydjylland og Historiske Rejser glæder os til at byde jer ind på denne rejse.
Historiske Rejser har Cand.mag i Historie Anders Bager Eriksen og ejer af Historiske Rejser som rejseleder på turen.
Vi kører rejsen i 4**** luksusbus og har indlagt 1 overnatning på udturen – den historiske kulturby Würzburg – 4 nætter på det 4-stjernede Hotel Awa i det centrale München – og på vej hjem på det dejlige landhotel Wörlitzer Hof midt i UNESCO-haveriget Wörlitz.
Vi bor på gode 3***/ og 4**** hoteller der alle har fantastisk beliggenhed med glimrende udsigt. Vi har halvpension på 5 af rejsens 7 dage.
Rejsen tager sit udgangspunkt fra Kolding, hvor der er mulighed for langtidsparkering, der vil være mulighed for at stige på langs motorvejen mod grænsen.
Rejsens pris er 8.495 DKR (Enkeltværelsestillæg 750 DKR) som indeholder følgende ydelser :
Det bemærkes at rejseforsikring samt afbestillingsforsikring ikke er inkluderet i rejsens pris.
Al tilmelding og betaling foregår via FOF SYDJYLLAND: TLF: 79 30 85 80 – mail: info@fofkolding.dk. Se mere på hjemmesiden for FOF SYDJYLLAND
Ved spørgsmål til selve rejsen henvend jer eventuelt direkte til Historiske Rejser på mail@historiskerejser.dk eller 20 93 17 14
1.dag: Hannoverisch Münden og overnatning i Würzburg
Vi mødes til opsamling i Kolding hos FOF, hvor der er mulighed for at parkere bilen. Herefter vil der være morgenmad i bussen i form af frisksmurte rundstykker og pålægsbakker samt kaffe og juice hertil. Den første del af rejsen går ned igennem Sønderjylland og Slesvig-Holsten forbi Hamborg med passende pauser undervejs til blandt andet frokost. Turen fortsætter forbi Hannover og Harzen hvorefter der venter os en smuk køretur i det bakkede landskab ned mod den smukke bindingsværksby Hannoverisch Münden.
Vi ser den berømte Weserstein, hvor floderne Werra og Fulda løber sammen og bliver til Weser for derefter at gå den korte afstand til byens charmerende centrum, hvor snart sagt alle bygninger er udført i Weserrenæssance eller bindingsværk. Vi hører om Doktor Eisenbarth, hvis melodi også lyder fra byens rådhus når de slår på timeslagene. Man kan se frem til et charmerende ophold inden turen går videre mod vores overnatning, der ligger helt centralt i den smukke by Würzburg ved floden Main. Vi spiser aftensmad på vores hotel, der ligger få hundrede meter fra floden Main og fra de centrale pladser i byen.
2.dag: Würzburg – kørende rundt i München og bryggerirundvisning Löwenbräu
Efter vi har nydt morgenmaden på vores dejlige hotel, der mødes vi til gående byrundtur i den smukke by Würzburg. Byen var i århundreder utrolig rig da den havde status af bispefyrstelig by under den rige familie Schönborn, der grundet deres høje placering hos kejseren i Wien også fik løn derefter. På vores tur rundt i byen bliver det tid til en tur ned langs floden Main, hvor der er en vidunderlig udsigt til vinrækkerne hvor den berømte Frankenvin dyrkes – en drik der kan købes og nydes overalt i byen.
Vi bevæger os op på Alte Mainbrücke, hvor de katolske figurer kan minde om Karlsbroen i Prag og med en fantastisk udsigt op til den mere end 1000-årige borg Marienburg, hvor en lang række historiske begivenheder som brylluppet mellem Friedrich Barbarossa og Beatrix af Burgund der dermed tilknyttede dette område til det Tyske Rige. Vi passerer naturligvis også de hyggelige pladser omkring rådhus, domkirke og universitet, hvor blandt Wilhelm Conrad Röntgen har studeret. For de interesserede går vi også en tur omkring den ualmindeligt imponerende Residens for bispefyrsterne er blevet genopført efter Anden Verdenskrigs ødelæggelser. Der bliver tid til at nyde fritid i den smukke midtby, hvorefter vi pakker bussen sidst på formiddagen og derefter sætter kurs mod München.
I bussen er der sørget for frokostsandwich mens vi nyder vejen ned igennem Franken forbi Nürnberg og Ingolstadt, hvor vi passerer Donau. Et sikkert kendetegn på at vi er nået til Bayern er når vi ser humlestativerne på markerne der leverer kerneingrediensen til de mange bayerske øl. Ved ankomst til München benytter vi lejligheden til at vi allerede er i bussen til at få set noget af Münchens mange pragtalléer. Vi kommer fra deres forretningsområde hvor selskaber som BMW, Osram og Siemens har deres hovedkvarterer direkte ind i det vibrerende og smukke studenterområde Schwabing, der omkring århundredskiftet var et af de mest progressive steder i hele Europa med personer som C.G.Jung, Wassily Kandinsky og Thomas Mann men også folk som Lenin og Hitler. Vi forsøger at gøre holdt ved Maximillian-Ludwig-Universität for at se det rammende mindesmærke for modstandsgruppen “Hvide Rose”, hvis primære medlemmer var søskendeparret Sophie og Hans Scholl. Ved samme lejlighed ser vi kort den lille udstilling om dem.
Herefter får vi en rundtur opad Ludwigstrasse, hvor vi passerer Feldherrnhalle og Residensen med Theatinerkirche – her hører vi om Ølstuekuppet i 1923 og fortsætter langs den Engelske Have til Haus der Kunst – hvor der i årene fra 1933 blev afholdt udstilling om Entartete Kunst. Vi passerer de markante byggerier ved floden Isar – Fredsenglen samt det bayerske parlament Maximillianeum – endelig kommer vi forbi det enorme og imponerende Tekniske Museum der ligger på en ø i floden inden vi ankommer til vores dejlige 4-stjernede hotel – Hotel Awa – der ligger få hundrede meter fra den centrale Karlsplatz samt Hovedbanegården.
HOTEL AWA (4 nætter i München med fire stjerner)
Vi indkvarterer os og får tid til at hvile lidt. Herefter kører bussen os om til det nærliggende bryggeri Löwenbräu – hvor der stadig er produktion på dets historiske placering i samme område som Brygger Jakobsen i 1840´erne drog til München for at forstå brygkunsten som han tog med hjem heraf stiftede Carlsberg. Vi får en rundvisning der afsluttes med spisning i de smukke historiske lokaler på Löwenbräu – og naturligvis med god mulighed for at smage på den gode bayerske øl. Efter maden går vi hjem til hotellet (cirka 1,2 kilometer).
3.dag: München til fods
Idag skal vi se nærmere på Bayerns fantastiske hovedstad til fods. Vi går fra vores hotel, hvor vi finder Mathäser, Justitspalæet og Hovedbanegården hvilket vi hører om inden vi bevæger os over til Karlsplatz, der i folkemunde aldrig har heddet andet end Stachus. Vi bevæger os opad gågåden forbi Augustinerbryggeriets stamudskænkning til Michaelskirche, Jesuitternes kirke hvor Ludwig II. ligger begravet og videre til den imponerende Frauenkirche med de over 99 meter høje dobbelttårne og hvor vi skal gå i djævlens fodspor. På Rådhuspladsen bliver der en god pause til at nyde det klokke-, og figurspil som det ny rådhus er kendt for midt i dens gotiske pragt og måske også andre lækkerier på de mange caféer på pladsen eller på det nærliggende marked Vitualienmarkt.
Efter pausen hører vi om det gamle rådhus, hvor Rigskrystalnatten blev udråbt 9.november 1938. Vi går en tur ned og besøger det berømte Hofbräuhaus der i århundreder var det eneste tilladte sted for ølbrygning og ser de imponerende haller med plads til flere tusind mennesker. Herefter går vi til såvel den gamle og nye residens hvor slægten Wittelsbach regerede Bayern i næsten tusind år. Genopførslen efter Anden Verdenskrig er her mere imponerende end stort set alle andre steder. Der bliver fri tid til frokost og de der vil anvises vejen mod hotellet bliver vist denne vej. Om aftenen arrangeres der fælles spisning for de interesserede.
4.dag – Berchtesgaden – Obersalzberg og Hitlers Ørnerede
Efter morgenmaden går turen tidligt afsted mod Alperne i det sydøstligste hjørne af Bayern. Vi passer Rosenheim samt Bayerns største sø Chiemsee, mens vi hører om Hitlers Ørnerede og hvordan at stedet var med til at iscenesætte Hitler som en leder af sit folk i sunde rammer og i den smukkeste natur. Virkeligheden var en helt anden. Vi har en smuk køretur i vente. Når vi ankommer til Obersalzberg, der ligger ovenover Berchtesgaden, så starter vi med at se det spændende Dokumentationszentrum Obersalzberg, der netop skal give indblik i nazismens forbrydelser og hvordan de brugte den smukke natur som baggrund for deres propaganda.
Efter at have haft tid til udstillingen, så går turen videre med shuttlebus opad bjerget Kehlstein. Det sidste stykke vej foregår i den guldbelagte elevator som Martin Bormann fik lavet i forbindelse med at han på Hitlers vilje fik anlagt Kehlsteinhaus, der som det eneste byggeri har overlevet og grundet dens nærmest umulige placering og byggeforhold blev kaldt Hitlers Ørnerede. Heroppe kan frokosten oplagt nydes sammen med den mest utrolige udsigt inden det igen går nedad.
Efter vi kommer tilbage til vores egen bus venter der os en fantastisk panoramatur på betalingsvejen Rossfeldstrasse, hvis imponerende udsyn strækker sig til både Salzburg i Østrig – kendt for Sound of Music samt Mozart – og til Ørnereden samt de berømte bjerge Watzmann med sagnene om familien der som straf for deres terrorisering blev til bjerge af sten – Watzmann-familien. Efter denne smukke tur der også strækker sig ind i Østrig, der ankommer vi til Berchtesgaden, den smukke gamle hovedby hvor der er god tid til at gå omkring og kigge i de mange fine butikker og sidde og nyde livet på torvet i byen. Aftensmaden indtages i Berchtesgaden tidligt før vi kører tilbage til München, hvor vi er tilbage midt på aftenen.
5.dag – det Olympiske München
Efter at have haft god tid til at nyde morgenmaden, da går vi fra hotellet en tur i nærområdet igennem den gamle botaniske have og til Königsplatz. Her ser vi den imponerende Königsplatz, hvor Ludwig I. af Bayern bragte klassicismen til byen og opførte den imponerende plads med Glyptotheket, Propylæerne samt den Antikke Kunstsamling.
Pladsen blev igen misbrugt under nazismen, hvor de tilstødende bygninger blev brugt til at hylde det nazistiske parti og München som “Hauptstadt der Bewegung”. De enorme kunstmuseer i form af Alte og Neue Pinakothek ligger ved siden af hvor vi kører af promenadegaden Nymphenburger Strasse ud af byen, hvor vi passerer det imponerende slot Nymphenburg til et kort fotostop.
Tæt herpå ligger det Olympiske Stadion i München, der blev bygget med sin imponerende teltforme op til OL 1972. De Olympiske Lege skulle endelig bevise at Tyskland igen kunne overlades at stå for en international begivenhed i den største skala. Alle var glade indtil 5.september 1972 hvor israelske sportsfolk blev kidnappet. Vi får en spændende rundtur i det lille tog på hele det olympiske område, vi kommer op i det Olympiske tårn (291 meter) hvor vi i 190 meter ser den spændende udstilling om OL 1972 og ved samme lejlighed nyder opholdet ved at få en god suppe til frokost. Endelig slutter vi af med at komme en tur på Stadion der indtil 2006 også var hjemmebane for Bayern München.
Efter vi kommer hjem er resten af eftermiddagen fri på egen hånd til at gå på opdagelse i München. For de interesserede er der fælles spisning om aftenen.
6.dag: Mödlareuth det Lille Berlin – Haveriget Wörlitz
Vi forlader München efter tidlig morgenmad og kører nordpå forbi Nürnberg og Bayreuth og til grænsen mellem Bayern og Thüringen. Her ligger Mödlareuth der ligger i begge delstater, hvilket i årene fra 1945 til 1990 betød i to forskellige stater – DDR og Forbundsrepublikken. Her gik Jerntæppet praktisk talt ned igennem landsbyen hvor den lille bæk Tannbech ikke længere var nok, her opstod panserspærring, observationstårne og massiv overvågning der splittede den lille by over i en fri demokratisk og i en socialistisk del. Vi kommer på en spændende byvandring i den lille landsby, hvor vi hører om livet i byen i de delte år. Derudover bliver der tid til at se Deutsch-Deutsches Museum og få lidt frokost. Vi passerer forbi Jena, Naumburg og Leipzig og op til Haveriget Wörlitz der blev opført af fyrsterne af Anhalt-Dessau.
Haveriget var det første eksempel på en engelsk have i det kontinentale Europa, der siden dannede inspiration mange andre steder eksempelvis Goethes berømte park i Weimar. Vi kommer på en sejltur i robåd rundt i parken, hvis fred og fordragelighed er en af de største oplevelser. Vores gondolierer guider os rundt i hvornår vi ser et gotisk hus, en kunstig vulkan, et slot, en synagoge, de mange broer og de utrolige sigtakser rundt i parken. Vi er indkvarteret på det dejlige Wörlitzer Hof, der ligger direkte ved vores robåde midt i parken. Måske kan man nå en gåtur rundt i parken inden vi spiser aftensmad på hotellet om aftenen.
7.dag: Dessau – Zerbst og Hundertwasser i Magdeburg og Uelzen
Vi forlader hotellet efter morgenmad hvor turen går via de mange andre slotte i Dessau, hvor vi kører igennem selve Dessau og hører om Bauhaus og fyrstendømmet. Vi gør et kort holdt i residensbyen Zerbst, hvor vi tager et billede af slottet hvor Katarina den Store voksede op. Midt på formiddagen holder vi formiddagspause på Domkirkepladsen i Magdeburg, hvor vi kan vælge mellem at gå ind i Domkirken, hvor Otto den Store blev kronet for mere end 1000 år siden eller om vi vil bevæge os ind i den farverige og forunderlige verden hos arkitekten Fridensreich Hundertwasser, der overfor Domkirken opførte det farverige “Grüne Zitadelle”. Ved bussen kan man få kaffe inden det går videre.
Fra Magdeburg går turen af smukke veje op over Lüneburger Heide til Uelzen, hvor vi stopper vi ved Banegården, der også er udført af arkitekten Hundertwasser kendt for sine skæve former, mange farver og fantasifulde overraskelser. Vi får frokost på Banegården.
Turen fortsætter efter frokost nordpå forbi Lüneburg og ind i Slesvig-Holsten og til Kolding.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.