Skøn sensommerrejse rundt ved Østersøens sydlige strækning i dagene 26.september til 2.oktober 2025. Vi har 7 dage fyldt med oplevelser. Vi bruger god tid på at komme til Gdansk og få oplevelser med undervejs. Vi starter første dag med opsamling i Sønderjylland frokost-, og museumspause i Lübeck, hvor der bliver mulighed for at komme på det fremragende Hansemuseum. Herefter fortsætter vi østpå til overnatning i Stralsund, hvor vi bor tæt på centrum og bruger aftenen i den smukke hanseby med udsigt ud mod Rügen. Dagen efter ser vi det spændende museum for V1-, og V2-raketterne i Peenemünde på øen Usedom, mens det om eftermiddagen går via den polske del af Usedom ved Swinojscie til Wolin, hvor det er vikingetidshistorien i det historiske Jomsborg – nutidens Wolin, der får fokus. Vi overnatter i Kolobrzeg en klassisk smuk badeby, det historiske Kolberg. Dagen efter skal vi se hvor Erik af Pommern ligger begravet i Darlowo og herpå til Gdansk, hvor vi bor 3 nætter helt centralt og ud til vandet. Vi bruger naturligvis første dag på at lære Gdansk at kende med alle dens smukke pladser og historiske hansebygninger. Om eftermiddagen skal vi på en sejltur til Westerplatte, hvor det første store slag under 2.verdenskrig stod. En heldagsudflugt går til Tannenberg og ind i Østpreussen, hvor vi skal opleve Ulveskansen og den såkaldte Førerbunker. På den sidste dag i Gdansk kan man tage med på en halvdagsudflugt til den imponerende tempelridderborg Malbork og er tilbage til en god fri eftermiddag. Sidste dag går direkte hjem fra Gdansk til Sønderjylland.
Gdansk er vores primære ophold og den ligger smukt ved floden Wislas udmunding i retning af Østersøen. Foto fra Pixabay.
Historiske Rejser har specialiseret sig i specialrejser med et højt vidensniveau på rejserne.
Vi kører rejsen i 4**** luksusbus og bor helt centralt i Gdansk direkte ud til Wisla – på vej til Gdansk bor vi godt i såvel Stralsund som i Kolobrzeg og Swinoujscie med gåafstand fra strandpromenaden.
Vi bor på gode 3***/ og 4**** hoteller på hele rejsen og der er inkluderet halvpension alle steder første aften
Rejsen starter ud med opstart i Sønderborg
Rejsens pris 8499,- DKR (Enkeltværelsestillæg 1780 DKR) som indeholder følgende ydelser :
ENTREPAKKE INDBEFATTER I 2024-priser (EUROPÆISKE HANSEMUSEUM LÜBECK (14 EURO) TECHNISCHES HISTORISCHES MUSEUM PEENEMÜNDE (12 EURO) – JOMSBORG/WOLIN VIKINGEMUSEUM MED FROKOST (12 EURO) – SLOTTET I DARLOWO HVOR ERIK AF POMMERN RESIDEREDE (10 EURO) – SEJLTUR WESTERPLATTE (12 EURO /50 PLN) – MALBORK TEMPELRIDDERBORG (16 EUR) – ULVESKANSEN (8 EURO).
Minimal variation kan forekomme ved 2025-priser.
Det bemærkes at rejseforsikring samt afbestillingsforsikring ikke er inkluderet i rejsens pris.
Tilmelding foregår ved at kontakte Henning Jepsen på henning.jepsen@outlook.com eller på telefon 20 14 11 57, hvor navn, adresse, telefon og mail oplyses.
Herpå fremsendes faktura på depositum á 2000 DKR for ens tilmelding.
Rejsen garanteres gennemført ved minimum 30 deltagere.
1.dag: Hansestædernes Moder i Lübeck og den charmerende kyst og grænseby Swinemünde på Usedom
Vi starter dagen med opsamling i Sønderborg. Efter vi alle er samlet i bussen er der morgenmad med rundstykker, kaffe og juice. Vi begynder at høre om Østersøens historie når vi kører igennem Slesvig-Holsten med Hedeby og passerer forbi Kiel, det tyske kejserriges fornemme flådeby. Vores første stop er i Lübeck – Hansestædernes Moder – hvor vi ser det Europæiske Hansamuseum, der giver os et indblik i middelalderens stærkeste handelsorganisation: Hansestæderne, som vi kører i fodsporet af på resten af rejsen. Efter at have set museet i Lübeck, der fortsætter vi på en kort vandring igennem byen og skuer mod seværdigheder som Helligåndshospitalet, Marienkirche og Rådhuset, hvor frokosten indtages på egen hånd.
Lübeck – hansestædernes moder. Vi bliver klogere på byens helt særlige rolle i udvikling af byer og handel rundt om Østersøen. Foto: Pixabay
Efter at have haft tid til frokost i Lübeck går turen videre forbi en lang række af spændende hansebyer som Wismar og Rostock og sidst på eftermiddagen ankommer vi til Stralsund, hvor vi indkvarterer os for 1 nat i Stralsund på Hotel Intercity Stralsund.
Stralsund med udsyn over Strelasund og Tysklands største ø Rügen på den anden side af sundet. Foto fra Pixabay
Efter indkvartering mødes vi og går mod den gamle by i Stralsund, hvor vi spiser aftensmad på en hyggelig restaurant til aften. For de friske også går en lille tur rundt i byen og hører om hansestaden, hvor temaer som svenskernes dominans over området, freden i Stralsund i år 1370 og DDR-tiden vil blive omtalt.
2.dag – Usedom – Raketforsøg i Peenemünde – frokost i Swinemünde og Vikingetid i Harald Blåtands Jomsborg
Efter at have spist morgenmad der pakkes bussen og vi sætter kursen østpå forbi Greifswald og efter at have passeret igennem Wolgast ankommer vi til øen Usedom, hvor vi skal til Peenemünde på øens vestligste ende. Den tyske raketforsker Wernher von Braun fik her lov til at lave forsøg med raketter ud over Østersøen og skabte her de første ballistiske missiler i form af V1 og V2-bomberne. Vi ser museet og de mange rekvisitter der står på det oprindelige spærreområde. Efter et par timers besøg i Peenemünde kører vi østpå igennem Swinoujscie / Swinemünde, der ligger på den del af Usedom der efter 1945 blev afstået til Polen.
Peenemünde – kraftværket udgør idag Teknisk Museum og fortæller om hvordan de ballistiske missiler blev født her på nordspidsen af Usedom. Foto fra Pixabay
Efter Swinoujscie og Usedom ankommer vi til øen Wolin. Hvor vi kører til det tidligere Jomsborg (idag byen Wolin) hvor Harald Blåtand efter fortællingen skulle være blevet dræbt af Svend Tveskæg. Vi ser Vikingemuseet der fokuserer på historierne om de danske konger men også af passionerede polske vikinger, der efterlever vikingernes levevis. Vi starter med at få frokost i vikingelejren. Europas største vikingefestival foregår her i slutningen af juli og starten af august hvert år.
Wolin er ramme om Europas største vikingefestival – med masser af genopførsler af slag, vikingeskibe der kommer sejlende til og i tusindvis af deltagere i originale kostumer fra hele Europa. Billede fra Pixabay
Efter vi er færdige med at se vikingemuseet, så går turen videre langs kysten mod Kolobrzeg eller Kolberg som den hed indtil 1945. Vi bor 1 nat i den smukke badeby, hvor vi får tid til om aftenen at gå en tur både langs promenaden, der præges af den 220 meter lange badebro samt af fyrtårnet og den smukke badearkitektur samt en tur i det gamle centrum, der trods de meget hårde kampe i slutfasen af Anden Verdenskrig stadig har en del oprindelig arkitektur.
Vi satser på at nå en solnedgang ved Kolobrzegs strande – tæt ved hotellet. Foto fra Pixabay
3.dag – Bagpommerns polske byer med Erik af Pommerns grav – Kolberg, Køslin, Stolp, Gdynia og Sopot
Efter at have nydt morgenmaden forlader vi Kolobrzeg og kører via Køslin (Koszalin), hvor vi hører om den – i Anden Verdenskrig stærkt ødelagte hovedby i Bagpommern. Derpå fortsætter vi videre til Darlowo/Rügenwalde, hvor den danske konge Erik af Pommern ligger begravet i byens Vor Frue Kirke.
Vi ser naturligvis fyrstegraven og hører om den usædvanlige historie om Erik af Pommern, der blev født i Pommern som Bugislav og kom til Danmark og officielt var konge af Danmark fra 1389 og af hele norden fra 1397, men som blev afsat som konge i norden i 1439 og efter en årrække som sørøver på Gotland vendte tilbage som Hertug af Pommern. Vi spiser frokost på egen hånd i den charmerende by med slot, hanseporte der undgik større ødelæggelser under den sovjetiske fremrykning i modsætning til såvel Kolobrzeg og Köszalin. Der bliver mulighed for at komme ind at se slottet hvor Erik af Pommern boede.
Darlowo eller Rügenwalde – hvor Erik af Pommern residerede de sidste år af sit liv. Foto fra Pixabay.
Herefter går turen videre østpå igennem den tidligere residensby Stolp (polsk: Slupsk) og herfra over Wielka Piasnica, hvor vi går et kort holdt ved mindesmærket for massakren på 12.000-14.000 der primært kom fra den polske intelligentsia, og var nazisternes forsøg på at udradere den polske elite. Herefter fortsætter vi syd på til Gdansk. På vej mod Gdansk passerer vi væsentlige interessante steder som Gdynia, der blev det genopstandne Polens nye havn i 1918. Efter 123 års fravær, der skulle Gdynia udkonkurrere Danzig, der stadig var tyskorienteret. Derudover passerer vi Oliva med klosteret, hvor freden i 1660 afsluttede den større nordiske krig, hvor vi i Danmark nok er ganske bekendt med den svensk-danske konflikt der førte til tabet af Skåne, Halland og Blekinge, mens vi ofte glemmer at både Brandenburg-Preussen og Polen også var involveret. Vi ankommer til Gdansk sidst på eftermiddagen og indkvarterer os på vores centralt placerede hotel, hvor vi spiser aftensmad i fællesskab på hotellet.
SE HOTEL HOLIDAY INN CITY CENTRE GDANSK
Vores hotel – 3 nætter – i Gdansk kan ikke ligge mere centralt og helt ud til Wisla i centrum af Gdansk. Foto fra hotellets hjemmeside
4.dag – Gdansk; Hansa, Værft, Solidaritet og Rigdom – Sejltur til Westerplatte med Anden Verdenskrigs første slag
Efter at have haft god tid til at nyde morgenmaden, der skal vi på gående byrundtur i Gdansk. Vi fornemmer byens enorme betydning gennem tæt på 1000 år. Vi hører om byen som en af de væsentligste Hansestæder, som byen der gik op imod Teutonerordenen og blev polsk len, men primært om den selvstændige og frie by Danzig. Det gælder særligt årene i mellemkrigstiden om de hårde år i slutningen af Anden Verdenskrig og ikke mindst om årene hvor værfterne i Gdynia og Gdansk gik op imod kommunismen. Vi ser en række af fantastiske bygninger på vores vej rundt i byen, det gælder Krantor – den største middelalderliger kran i Europa; rødstensbasilikaen Marienkirche, den grønne port på det imponerende Lange Torv, den baltiske philharmonie, Rådhuset i Rechtsstadt, det Store Tøjhus, Artushof – hvor gildelaugene mødtes i middelalderen – Sankt Georg Skyttelauget, andre byporte som Langgasser Tor og Hohes Tor.
Gdansk emmer af atmosfære i form af gamle pakhuse og den rigdom som byen har haft som en af de vigtigste handelsbyer der ligger hvor floden Wisla møder Østersøen. Foto fra Pixabay.
Når vi har været rundt i byen er der mulighed for at deltage på en sejltur til Westerplatte. Vi sejler ud igennem den historiske havn, hvor floden Wisla møder Østersøen og ser både nutidig og historisk havnemiljø. På Westerplatte ser vi mindesmærket for Slaget ved Westerplatte, der var det første slag i Anden Verdenskrig, hvor polakker kæmpede heroisk og forgæves mod den nazistiske overmagt. Vi kører i bus tilbage og er hjemme midt på eftermiddagen. Vi spiser fælles om aftenen.
Westerplatte – monumentet for det tyske angreb der indledte Anden Verdenskrig. Foto fra Pixabay
5.dag: Østpreussen: Ulveskansen og Grunwald / Tannenberg
Efter at have spist morgenmad er der heldagsudflugt ind i det gamle Østpreussen – den polske del. Vi starter med at gøre et kort holdt, hvor vi hører om to mytologiske slag der har fyldt meget i propagandaen i forholdet mellem Polen og Tyskland. I 1410 besejrede Polen den tyske Ridderorden i Slaget ved Grunwald, hvilket på mange måder indvarslede Polens storhedstid og Ridderordenens tilbagefald. Dette forsømte polakkerne aldrig en lejlighed til at fortælle om, hvilket pinte mange tyske. Hævnen skulle komme i starten af 1.verdenskrig hvor man ved Tannenberg fik en af de få klare tyske sejre med Paul von Hindenburg som hjernen bag sejren. Tannenberg ligger tæt på Grunwald og selvom det i middelalderen havde været polakker og tyskere, så var den tyske propaganda ikke sen til at se det som germansk hævn overfor Slaverne – hvor man ikke skelnede meget mellem russere og polakker. Det gjorde polakkerne selv, og der var polakker på begge sider i slaget i 1914. Vi ser slagstederne med et kort stop og fortsætter videre ind i Østpreussen mod Rastenburg, hvor vi satser på at frokost er sandwich i bussen.
Tannenberg-Mindesmærket blev sprængt men fortæller en historie om tysk-polsk strid i århundreder. Foto fra wikipedia
Den 21.juni 1941 blev det enorme kompleks Ulveskansen indviet som militært hovedkvarter på den nazistiske østfront. Byggeriet lå i Østpreussen ikke langt fra grænsen til de sovjetisk kontrollerede områder af Polen, et område hvor der herskede fred grundet Molotov-Ribbentrop-aftalen af 23.august 1939. Her havde Hitler og Stalin aftalt at dele Polen og de Baltiske lande imellem sig. Adolf Hitler kunne indtage sit nye hovedkvarter og timingen kunne ikke være mere perfekt, dagen efter blev Operation Barbarossa sat iværk. Angrebet på Sovjetunionen – samt den østlige del af Polen og de baltiske lande blev sat igang. Det blev den voldeligste og mest ødelæggende krig der er kendt, med uhyrligheder af en sådan karakter fra begge parter at al anden krigsførsel synes at blegne.
Ulveskansen ligger i smukke omgivelser ved de såkaldte Masuriske søer og tæt på den russiske enklave Kaliningrad eller det nordlige Østpreussen med den historiske hovedstad Kønigsberg. Foto fra Pixabay
Vi kører hjem og er først forventet tilbage til aften, hvor vi spiser på hotellet i forlængelse af hjemkomst om aftenen.
6.dag – Marienburg – den største tyske ridderborg – fritid i Gdansk
Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører østpå til Malbork (tysk: Marienburg) her møder vi Europas største rødstensborg. Det enorme og imponerende kompleks blev oprindeligt bygget i 1200-tallet af den Tyske Ridderorden, der havde deres hovedsæde på borgen. I 1457 blev ridderordenen fortrængt og drog istedet til Kønigsberg (det nuværende Kaliningrad). Borgen blev istedet overtaget af de polske konger der residerede her frem til byen blev prøjsisk i 1772, blandt andet opholdt Nikolaus Kopernikus sig også på borgen. Vi har god tid til at se borgen, hvor vi får en rundtur og kører retur til Gdansk sidst på formiddagen.
Malbork eller Marienburg – den største rødstensborg/Tempelridderborg i Europa – hvor Teutonerordenen havde deres øverste ledelse indtil den blev rykket til Kønigsberg. Foto fra Pixabay
Eftermiddagen kan nydes i Gdansk, hvor mulighederne er mange. Skulle der være to særligt interessante museer der kan anbefales, så er det museet for fagforeningen Solidaritet/Solidarnosc, der fortæller om opstandene i 1955, 1970 og 1980 og om de forhandlinger der i ledte frem til at Solidaritet blev inviteret indenfor i den politiske proces, der var et varsel om nye tider og en kommunisme der var på vej til at falde. Den rolle som Solidaritet spillede i kommunismens fald kan ikke undervurderes. Et andet museum man kan se, er det meget omstridt museum for Anden Verdenskrig, der ligeledes ligger i den nordlige del af byen. Museet har været meget omtalt, da de fortæller både om Polens hårde skæbne under krigen, hvor man blev angrebet af såvel det nazistiske Tyskland og det bolsjevistiske Sovjetunionen. Men samtidig med at der fortælles om heroisk modstandskamp og fjendernes overgreb, så lukker man ikke øjnene for polsk kooperation og antisemitisme, det på trods af at dette ikke faldt i den nuværende regerings smag.
Den gamle by i Gdansk er oplagt at nyde den sidste eftermiddag. Foto fra Pixabay
Vi spiser i fællesskab den sidste aften i Gdansk.
7.dag: Hjemkørsel
Vi står tidligt op får morgenmad og pakker herefter bussen og sætter igang på en lang hjemkørsel igennem det nordlige Polen forbi Kolobrzeg, Stettin, Rostock og Lübeck. Vi forventes at være tilbage i Sønderborg om aftenen.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.