Rejse med kombination af vin, historie og kultur i de smukkeste rammer. Dette års rejse har sit fokus på de vinområder der ligger på strækningerne lige syd for Alperne. Vi lægger ud med tur igennem Schweiz, hvor der venter os en smuk tur forbi de store søer som Genevesøen og med Alperne som baggrund. Her skal vi overnatte i Savoyens historiske hovedstad Chambery. Efter at have smagt den lokale drue tager vi til Italien, hvor Piemonte og Italiens første hovedstad er vores base i tre nætter, med masser af tid til at dykke ned i byens historie og liv. Vinmæssigt skal vi selvfølgelig en tur til Barolo og opleve Piemontes berømmede vinområde. På vejen fra Piemonte til Sydtyrol besøger vi den smukke gamle by Bergamo, hvor der venter os en perle af en by.
Turen sluttes af i Sydtyrol, hvor vi bor direkte på Sydtyrols vinrute og på et hotel direkte placeret i vinmarkerne. Vi har en vinsmagning inden vi når hotellet og igen efter at have været på panorama igennem de underskønne Dolomitter. Sydtyrols hovedby Bozen / Bolzano er en interessant kulturby hvor den bedste forståelse af områdets kulturelle og sproglige konflikter bedst forstås. Vi har overnatning i det centrale Tyskland på både ud-, og hjemrejse.
Du får hele to rejseledere. Kenny Jess Brandt, der står for at bringe jer ind i Vinens Verden og Anders Bager Eriksen, der vil tage sig af at give jer Italiens, Sydtyrols og Savoyens kultur og historie med på rejsen. Der vil være 6 vinsmagninger i alt og udover de byer vi bor i, så bliver der en masse kørsel igennem den prægtige natur og meget mere.
Kenny Jess Brandt har Vincaféen i Århus og er importør af vin, der både kan købes eller nydes på stedet. Derudover har Kenny selv de senere år forsøgt sig som vinbonde i miniskala. I er med Kenny garanteret en passioneret vin-elsker og vin-kender til at gøre os klogere på vin, derudover er det ofte Kennys vinsteder vi besøger og som han selv har fundet på tidligere private vinrejser.
Anders Bager Eriksen er rejseleder og derudover ejer af Historiske Rejser, som man efter at have været på rejse med Anders vil forstå hvorfor det har navnet. Anders prioriterer at man får noget at vide, men lægger sig i selen for at det skal foregå på en måde, således at det er vedkommende og interessant. Kenny og Anders er iøvrigt venner fra gymnasietiden og stemningen er præget af kærligt drilleri både med hinanden og med turens deltagere.
Rejsens pris er 12.995 DKR (Enkeltværelsestillæg 3415 DKR)
Du får:
Tilmelding:
Man skriver eller ringer til Historiske Rejser på mail@historiskerejser.dk eller 20 93 17 14 og oplyser navn, adresse, mail og telefon. Derpå sendes faktura på depositum på 2500 DKR.
Vi anbefaler på det kraftigste at man tegner rejseforsikring og afbestillingsforsikring. Vi kan anbefale Europæiske Rejseforsikring.
Opsamling:
Vil foregå på strækningen fra Nørbæk Efterskole (nord for Randers) og langs den østjyske motorvej. Vi har flere steder undervejs, hvor det vil være muligt at langtidsparkere. Dette er man velkommen til at spørge ind til.
1.dag : Opstart og vinsmagning
Rejsen starter ud med opsamling på Nørbæk Efterskole (nord for Randers) og derpå vil der være muligheder for at stå på langs motorvejsruten mod syd. Der er flere steder langs ruten, hvor det vil være muligt at langtidsparkere.
Den første køredag vil blive brugt transport og hvor vi hører om turens program og naturligvis om historien, de steder vi passerer. Til frokost holder vi ind på en rasteplads og spiser vores medbragte sandwich, samtidig med at turens vinguide Kenny Jess Brandt introducerer os til de vinområder vi skal opleve på rejsen med en lille smagning i forbindelse med frokost.
Vores overnatningssted vil være i området tæt ved Frankfurt og aftensmad vil være inkluderet.
2.dag: Smuk kørsel i Sydtyskland og Schweiz.
Efter morgenmad går turen ned igennem det sydvestlige Tyskland hvor vi passerer Karlsruhe og Freiburg. Vi kører ind Schweiz via Basel, hvor der venter os en smuk rejse igennem Schweiz hvor vi passerer hovedstaden Bern og flere smukke søer som Murensee og ved sproggrænsen til de franske områder også Lac de Neuchatel, hvor vi passerer Lausanne og Geneve med Genevesøen. Herefter forlader vi Schweiz og ankommer til Frankrig og mere specifik Savoyen.
Savoia er historisk tættere på italiensk kultur og sprog. Den italienske kongefamilie stammede fra Savoyen, derfor var det også ret paradoksalt at det var Frankrigs krav at overtage området for at anerkende den italienske samling. Området har været fransk siden vi passerer den smukke by Annecy og fortsætter til Savoyens historiske hovedby Chambery, hvor vi indkvarterer os for en enkelt nat. I byen med udsigt til smukke vinmarker og til søen Lac de Bourget.
Savoyen var selvstændig med deres egen slægt fra middelalderen og fra 1295 til 1578 var den hovedstad og residens for slægten der fuldstændig ligesom Danmark har et rødt flag med et hvidt kors. Herefter blev hovedstaden flyttet til Torino, idet
at slægten begyndte at underlægge sig områder så langt væk som Ligurien og Sardinien. Savoia-slægten fortsatte dog med at komme her som residens. Det var heraf også et smerteligt offer at familien måtte afstå deres stamområde til Frankrig i 1860 i modydelse af at få den franske accept af at de blev kåret til konger af Italien.
Vi indkvarterer os i den smukke by omgivet af bjerge, vinmarker og sø for 1 nat på Hotel Le Cinq.
3.dag: Chambery og vinsmagning Savoyen
Vi starter dagen med at få en orienterende byrundtur i Chambery.
Hvis der eksisterer et sted i verden, en lille by hvor man kan smage livets sødme i behageligt selskab, så er det Chambéry.
Ordene var Jean Jacques Rousseau, der opholdt sig i byen i en længere periode i 1730.
Som allerede nævnt var byen residens for Savoien i årene 1295 til 1578, hvilket har efterladt et smukt slot i centrum af den gamle by. I centrum finder vi den smukke katedral, hvor verdens største maleri i trompe l´æil findes. Den karakteristiske obelisk med de fire elefanter – på fransk kaldt “Les 4 sans culs” på fransk. Byen rummer også et kunstmuseum med moderne franske malere.
Der bliver fritid til frokost i byen.
Om eftermiddagen tager vi på lokalt vinbesøg i Savoyen.
Herpå fortsætter vi igennem alperne langs floden Isére, hvor der venter os en køretur med spektakulære udsyn. Det er denne flod der har givet navn til byen Val d´Isére.
Vi indkvarterer os på det centralt beliggende hotel NH CENTRO i Torino. Derpå kan man finde aftensmad på en lokal restaurant.
4.dag: Torino – Piemontes hovedstad
Efter morgenmaden står dagen på Torino
Torino blev grundlagt i romertiden da det keltiske folkefærd “Taurinerne” blev undertvunget. Byen ligger ved floden Po og har gennem tiderne været under Lombarderne. Byen var igennem mange år del af Savoyen, men det var først i slutningen af 1500-tallet at hertugerne af Savoyen besluttede sig at rykke deres residens til byen og dermed begyndte at give den en lang række af repræsentative byggerier. I starten af 1700-tallet fik hertugerne status af konger af Sardinien med hovedstad i Torino og herfra stammer en lang række af de bygninger som vi vil nyde at se.
Vi ser den antikke port Porta Palatina, hvorfra vi er tæt på byens domkirke, der er kendt for at huse “skriget fra Torino” – der i den katolske kirke hævdes at være Jesus ligklæde med hans ansigtsudtryk på. Der bliver naturligvis mulighed for at se dette.
Efter besøget i domkirken fortsætter vi til den nærliggende storslåede plads Piazza Reale med det imponerende Palazzo Madama, der var Italiens første senatsbygning og hvor kongemoderen Marie Jeanne Baptiske af Savoia-Nemours regerede inden hendes søn blev voksen i slutningen af 1600-tallet. Bygningen huser idag den tidligere royale kunstsamling i Galleria Sabaudo med malerier af Rubens, Botticelli, Fra Angelico og Bernardo Bellotto, Hans Memling og Rembrandt samt mange flere.
Tæt herved ligger en af verdens største samlinger af egyptiske antikke fund på Museo Egizio. Den enorme samling skyldes at Kong Karl Felix af Piemonte-Sardinien i 1824 ikke havde de samme skrupler over at takke ja til en enorm samling som man havde i Frankrig. Drovetti der havde været del af Napoleons ekspedition til Egypten havde skruppelløst ranet til sig, særligt i Luxor. Det blev der et af de tidligste og stadig mest betydningsfulde museer ud af.
Vi går videre til Piazza San Carlo hvor den harmoniske plads prydes af rytterstatuen af Emanuel Philibert, den hertug der besluttede at gøre Torino til Savoias primære residens samt af de to tvillingekirker Santa Cristina og San Borromeo. Pladsen er ofte ramme om større fejringer som eksempelvis Vinter-OL 2006, Eurovision 2017 eller når fodboldklubben Juventus fejrer at have vundet en titel. I 1864 blev der protesteret heftigt mod at byen mistede status af at være Italiens hovedstad, der blev overdraget til Firenze.
Det er et oplagt tidspunkt at give fritid i byen. Der er mange andre spændende museer som eksempelvis Museo Risorgimento (museet for den italienske samling), Museo diffuso della Resistanza (modstandsmuseet 2.verdenskrig) og en lang række kunstmuseer. Mere decentralt finder man på FIATs område et fremragende museum over bilfabrikkens historie med en lang række af modeller. Man kan også tage ud til den skønne Villa della Regina (dronningens hus) hvor der er en fantastisk park med et smukt slot.
Man spiser aftensmad på egen hånd i byen.
5.dag: Barolo med vinsmagning
Der er god tid til morgenmad i Torino. Herefter går dagens udflugt syd til det verdensberømte vinområde Barolo. Området er kendetegnet ved bløde runde bakker, hvor der er vinrækker så langt øjet rækker. Kenny har fundet et vinsted som vi besøger. Derefter tager vi ind til den charmerende Barolo by, hvor man fornemmer at man befinder sig i centrum for en af Italiens vigtigste vinbyer.
Der bliver tid til frokost og afslapning inden vi returnerer til Torino midt på eftermiddagen.
6.dag : Bergamo – vinsmagning i Sydtyrol
Vi forlader Torino efter at have nydt morgenmad. Vi passerer Milano og Monza og kører herpå indtil Bergamo.
Den smukke lombardiske by er delt op i en mere moderne by der ligger lavt og så har man den historiske og ganske unikke by Citta Alta, der ligger hævet på en klippe over byen. Vi tager Funicolare (skinnebane) op til den gamle by, der er omkranset af en intakt 5 kilometer lang bymur, hvor hele den gamle by er på UNESCO´s verdenskulturarvsliste. Der er masser af fantastiske udsigtssteder både mod dalen og Po-sletten og mod Alperne, som man kan se overalt.
De mest oplagte seværdigheder at se er Domkirken i Bergamo, komponisten Donizettis hus og det historiske museum. Der bliver tid til at finde frokost. Vi tager Funicolare ned igen og derefter fortsætter vi syd om Gardasøen og på den smukke vej igennem Trentino og mod Sydtyrol.
Vi kører mod et vinbesøg på Sydtyrols vinrute. Her vil vi kombinere vinsmagningen med aftensmad.
Efter vinsmagning tager vi til vores smukke hotel Vineus der ligger med udsigt til vinmarker ved byen Tramin.
7.dag: Vejrafhængig udflugt – Panoramatur over Sellapasset og/eller Bolzano
Vi bruger god tid til at nyde morgenmad på vores skøntbeliggende hotel og – afhængig af vejret – der bevæger vi os ud på en smuk bjergtur i Dolomitterne. Turen går via Auer/Ora og over flere bjergpas og langs dalene Val di Fiemme og Val di Fassa til Canazei og herefter over det fantastiske bjergpas Sella i 2244 meters højde. Herefter går turen igennem Ladiniernes område i Valgardena.
Vi fortsætter herfra til Bolzano / Bozen, hvor der er gode muligheder for at finde frokost i byen.
Skulle vejret ikke byde sig til i forhold til en flot udflugtsdag, så kører vi istedet til Bolzano efter byrundturen. Hvor vi får en rundtur igennem en by, der på alle måder bærer Sydtyrols konflikter mellem italiensktalende og tysktalende i sig. I området omkring Domkirken, Waltherplatz og med de mange charmerende arkader. Det er den historiske kerne, hvor man overvejende er tysktalende og byen går under navnet Bozen. Vi hører også om Ötzi der blev fundet på grænsen mellem Østrig og Italien, som lige præcis lå i Sydtyrol altså Italien og dermed kom Ötzi til Bozen.
På den anden side af floden Talvera ændrer stilarten sig totalt og minder om mere sydlige byer, hvor man tydeligt ser at det var Mussolini der bragte italienerne til Sydtyrol efter 1.verdenskrig for at gøre det nye stykke Italien kulturelt og sprogligt italiensk.
Der er også denne dag vinbesøg i Sydtyrol i området Oberbozen / Soprabolzano.
8.dag – Hjemkørsel via Dolomitterne – Østrig og Sydtyskland
Vi begynder at forberede os på en hjemkørsel, hvor den første dag er kortere end den sidste dag. Det skyldes at vi kan finde på at tage den flotte tur igennem Sellapasset denne dag, hvis vejret er mere oplagt til det denne dag.
Der venter os en meget flot tur igennem Dolomitterne op imod Brennerpasset, der udgør grænsen til Østrig.
Udsigten er til bjergtinder, smukke dale og vandfald nedad klipperne på såvel den italienske som den østrigske side. Turen går via Innsbruck og Kufstein og videre ind i Bayern, hvor vi passerer München og Nürnberg og overnatter i det nordlige Bayern.
9.dag – Hjemkørsel
Vi står tidligt op til morgenmad og derefter går det nordpå igennem det tidligere DDR med en flot tur igennem Thüringer Wald. Vi stopper og får frokost og forventer at krydse grænsen til Danmark først på aftenen.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.