Drømmer du om at sidde på Kärntner Strasse på Hotel Sacher og nyde en melange og en Sachertorte eller høre Strauss, Liszt og Mozarts toner til en klassisk Wienerkoncert eller besøge Belvedere med Klimt eller Schönbrunn, så er denne rejse lige sagen.
På denne rejse arrangeret sammen med FOF Syd-, og Vestsjælland der skal vi 7 dage til Østrigs fantastiske hovedstad, hvor vi har utroligt mange oplevelser i vente. Først og fremmest skal vi mærke den særlige Wienerstemning i en by der slet og ret er smuk de fleste steder man bevæger sig. Vi flyver direkte fra Kastrup til Wien og bor på samme hotel alle 7 dage tæt ved Karlsplatz. Vi skal opleve byen i bus hvor vi blandt andet kører af pragtgaden Ringstrasse med Parlamentet og de Natur-, og Kunsthistoriske Museer – Til fods oplever vi desuden de mindre gader, de mange kirker, hvor vi oplever en orgelkoncert i en af dem og Stefansdom og Hofburgs pragt men også Sissis Rosenhave og Hundertwassers farverige byggeri. Byens smukke slotte med dertilhørende slotshaver fylder selvsagt en del. En formiddag går med Belvedere, hvor man har en vidunderlig udsigt over byen og indenfor får nogle af Gustav Klimts mest berømte malerier og på Schönbrunn, hvor slotshaven er fantastisk og hvor man indendørs får historier om alle de store Habsburgere såsom Maria Theresia og Franz Joseph. Vi skal også sejle flere gange på rejsen både når vi forlader den smukke klosterby Melk og igennem det charmerende vindistrikt Wachau, men også med hurtigbåd over grænsen til Slovakiet hvor vi får nogle timer til rådighed i Bratislavas hyggelige centrum, hvor vi blandt andet følger i fodsporene på H.C. Andersen. Endelig har vi mange gode aftener foran os, hvor der hver aften er mulighed for at deltage i spisearrangementer og derforuden også i en klassisk koncert på Musikverein, som vi kender fra Nytårskoncerterne. Endelig hører der naturligvis en hyggelig Heuriger-Abend i Wienerwalds stemningsfyldte bjerge til på turen. Vi glæder os til dagene 13.-19.september 2021.
Rejsens pris er 9.198 DKR
1.dag: Kastrup – Fly til Wien – Byrundtur i bus i Wien
Vi starter ud i Slagelse og Næstved, hvor der er opsamling i bus der kører til Kastrup hvor vi i fællesskab bliver tjekket ind på flyrejsen. Vi flyver med Austrian Airlines 10.05 og er i Wien 11.50. Efter at have fået vores bagage, så bliver vi afhentet i lufthavnen af en moderne østrigsk 4-stjernet bus. Vi bruger kørelejligheden fra lufthavnen til fra bussen at blive lettere introduceret til byen, som vi skal bruge de næste 7 dage i. Køreturen går blandt andet forbi forlystelsesparken Prater, FN-byen tæt ved Donau, kørsel på Ringstrasse og langs Stadtpark med mindesmærket for Strauss; Wiener Konzerthaus, Heumarkt med Palais Schwarzenberg; Karlsplatz med Musikverein og den imponerende Karlskirche, Statsoperaen ved Kärntner Strasse og naturligvis langsomt forbi det imponerende Hofburg hvor Habsburgerne i århundreder har holdt til med Burggarten og Volksgarten overfor ligger de to arkitektoniske tvillinger Naturhistorisk og Kunsthistoriske Museer, vi passerer det imponerende østrigske parlament som danskeren Teophil Hansen var arkitekten bag samt Rådhuset og Votivkirche, Burgtheater og Wiens Universitet der har fostret store psykoanalytikere som Sigmund Freud og Carl Jung.
Midt på eftermiddagen kommer vi til vores dejlige Hotel Ananas. Hotellet har en lækker morgenbuffet, en dejlig lounge og ligger ved floden Wien og med U-bahn-station over gaden, der er meget ideel i forhold til vores program.
Om aftenen er der arrangeret fælles spisning på restaurant i nærområdet som er inklusiv.
2.dag: Byrundtur til fods i Wien – Orgelkoncert i Peterskirche
Efter vi har nydt morgenmaden mødes vi til gående byrundtur. Vi starter ud med at blive introduceret til U-bahn-systemet og tage fra Pilgramgasse-station på den anden side af vejen. Når det bliver forklaret er det en stor hjælp at kunne benytte sig af. Vi står af ved Karlsplatz hvor den gående byrundtur starter. Vi bliver introduceret til Wiens mest imponerende barokke kirke Karlskirche, vi hører om Musikverein også bygget af hvor danske arkitekt Teophil Hansen, hvor nytårskoncerterne foregår og hvor vi senere skal ind at høre og se en koncert samt Kunsthalle. Vi krydser Ringstrasse og kommer ind i Kärntner Strasse, der bliver god tid til at se Statsoperaen fra flere forskellige vinkler. Vi går forbi den berømte Café Sacher, der er indbegrebet af Caféerne i Wien. En tradition som byen tog til sig fra tyrkerne (Osmannerne) der flere gange var meget tæt på at indtage Wien. At gå på Café i Wien er næsten et must og chokoladekagen Sacher-torte med en Melange er indbegrebet af Wien. Vi går herefter igennem Hofburg og dens mange gårde, hvor en del benyttes til museer og en anden del af østrigske ministre. Vi kigger op mod de kejserlige skatkamre og ind af vinduerne ved den Spanske Rideskole med de berømte Lippizanerheste. Vi går herefter op forbi Peterskirche, hvor vi klokken 15.00 skal overvære en orgelkoncert og videre op til Wiens vartegn Stephansdom med det fantastiske Majolikatag. Inden vi holder frokostpause er der dog mulighed for at følge mig igennem de baggårde der viser hvor Wolfgang Amadeus Mozart boede – måske har vi en sang af Mozart klar til lejligheden. I får derefter tid på egen hånd til frokost og vi samles igen klokken 15.00 ved Peterskirche til Orgelkoncert.
Efter koncerten kan de interesserede tage en gåtur med mig igennem området der viser det jødiske Wien med Holocaust-mindesmærket, Schottenkirche, Urmuseet og Wiens ældste kirke Sankt Ruprecht. Herfra tager vi fra Schwedenplatz U-bahn hjem til hotellet.
Om aftenen er der mulighed for at deltage i fællesspisning. Vi informerer om dette på rejsen.
3.dag: Belvedere med Gustav Klimt – Karlskirche – Naschmarkt – Koncert i Musikverein om Aftenen
Efter morgenmaden tager vi offentlig transport (U-bahn og Sporvogn) til den imponerende bygning Arsenal opført af Teophil Hansen med det Hærhistoriske Museum. Vi går igennem området og op til slottet Belvedere der ligger som en perle med tæmmet fransk havestil. Vi skal ind at se den smukke kunstsamling på Belvedere, der rummer en lang række af moderne og mere traditionelle kunstnere. Den mest berømte del af samlingen er de rum, der viser kunstneren Gustav Klimt og hans værker. Der er god tid til at se udstillingerne på egen hånd.
Efter at have set udstillingen går vi i fælles flok ned igennem den forreste del af den smukke del af den del af haven, hvor vi har en ypperlig udsigt over Wiens centrum. Vi kommer ud via de imponerende staldbygninger i Belvedere. og ser det Sovjetiske mindesmærke ved Palais Schwarzenberg. Derpå går vi over til Karlskirche, hvor der idag er tid til at se den væsentligste Barokkirke nord for Alperne. Man kan efterfølgende bruge resten af eftermiddagen på det faste ugentlige marked Naschmarkt der går fra Karlsplatz og langs floden Wien op til vores hotel.
Denne aften mødes alle vi der har bestilt koncertbillet og spiser på en restaurant i området tæt på hotellet og Karlsplatz. Derefter er aftenens promgram Klassisk koncert i Musikverein. Den imponerende bygning kender vi primært fra nytårskoncerterne 1.januar og at bygningen er lavet af Teophil Hansen. Koncerten kan muligvis ligge en anden aften, afhængig af koncertprogrammet for ugen. Prioritet er at vi går efter en koncert med numre af Strauss, Mozart, Liszt og Beethoven mfl.
4.dag: Bustur til Melk – Sejltur på Donau igennem Wachau til Dürnstein og retur med bus
Efter morgenmaden bliver vi afhentet af bus ved hotellet, og kører vestpå ind i Niederösterreich til klosterbyen Melk. Klosteret er et af Østrigs vigtigste og ligger imponerende knejsende over Donau. Vi får en rundvisning på Benedektinerklosteret, hvor særligt biblioteket og udsigtspavillonen imponerer. Vi slutter af med at overvære middagsmessen klokken 12.00. Derefter går vi ned igennem den charmerende lille by med mange muligheder for frokost. I forlængelse af frokosten sejler vi igennem den smukke dal Wachau, hvor vinrækker og middelalderlige borgruiner skaber et smukt panorama. Vi står af i den charmerende by Dürnstein, hvor vinbarer beliggende i små gyder suppleres af borgruinen hvor Richard Løvehjerte sad fængslet på vej hjem fra korstog. I Dürnstein bliver vi hentet af bussen og kører langs Donau til Krems og via Klosterneuburg tilbage.
Om aftenen arrangeres der fællesspisning i nærområdet for de interesserede.
5.dag: Sejltur til Bratislava – Bustur via de romerske ruiner Carnuntum hjem.
Vi starter dagen med at tage U-bahn direkte til Schwedenplatz, herfra går vi ombord på hurtigbåden Twincityliner der sejler direkte til Slovakiets hovedstad Bratislava. Når vi ankommer til Bratislava går vi en byrundtur. Turen rundt i byen indbefatter en tur omkring Domkirken Sankt Martin, hvor ærkebisperne af Ungarn og de ungarske konger blev kronet i århundreder – ja i hørte rigtigt Bratislava var kronings og ærkebispeby for Ungarn i alle de år Budapest var under tyrkisk herredømme. Tæt derpå ser vi en skulptur der henviser til H.C.Andersens besøg i byen, vi går forbi klostre og fine pladser, rådhus og ser et væld af små fine statuer placeret der får os til at trække på smilebåndet. Der er fritid på egen hånd til at spise frokost. Midt på eftermiddagen bliver vi afhentet af bus og kører over grænsen tilbage til Østrig, hvor vi tæt på Hainburg besøger de oprindelige romerske ruiner Carnuntum der vidner om Wiens oprindelse.
Vi kører til hotellet hvor der bliver et kort ophold inden vi benytter bussen til at køre ud i det smukke Wienerwald, hvor vi i byen Grinzing skal opleve en Heuriger-Abend – en folkelig aften med musik, god mad og et dejligt glas vin.
6.dag: Schönbrunn og fri eftermiddag
Efter morgenmaden tager vi U-Bahn til slottet Schönbrunn, der ligger i den lidt mere ydre del af Wien i bydelen Hietzing. Det imponerende barokslot blev genopført i sin imponerende nuværende variant efter at være blevet ødelagt da tyrkerne belejrede Wien i 1683. Vi kommer ind på slottet og går rundt og ser hvor Maria Theresia og hendes mand Franz I. Stephan von Lothringen residerede og hvor vi skal igennem mere end 25 prægtige rum med overdådig udsmykning, blandt andet også det sted hvor Napoleons søn Franz Bonaparte døde som han fik med Marie Louise af Østrig. Franz Joseph I. blev født på slottet i 1830 og brugte meget tid her sammen med hans kone Elisabeth eller Sisi. Efter rundvisningen kan man oplagt bruge mere tid på den prægtige slotshave, der blandt andet rummer verdens ældste Zoologiske Have samt den smukke Gloriette og de romerske ruiner. Måske vil man bruge eftermiddagen i centrum på egen hånd på at se nogle af de mange seværdigheder – eller måske vil man i Prater – den store forlystelsespark eller se Hundertwassers farverige og forunderlige byggeri.
Der arrangeres en fællesspisning på et fint sted i centrum den sidste aften.
7.dag – Fri formiddag i Wien – kørsel til lufthavn og hjem
Formiddagen er fri på egen hånd og man kan måske benytte lejligheden til at gå på det nærliggende Naschmarkt eller tage sig en sidste gåtur i centrum af Wien og spise en tidlig frokost. Vi bliver afhentet ved 12-tiden og kører mod lufthavnen Schwechat. Vi skal flyve 15.15 og lander i Kastrup klokken 17.00.
Sådan tilmelder du dig rejsen:
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.