Pointblank Direktivet

Pointblank Direktivet blåstemplede starten af Operation Pointblank, der var kodenavnet for den allierede kombinerede bombeoffensiv, hvis intention var at forstyrre eller ødelægge tyske luftstyrker eller trække dem væk fra frontlinjen, således at de ikke ville udgøre en forhindring i forbindelse med invasionen af Nordvesteuropa. Direktivet af 14. juni 1943 beordrede RAF Bomber Command og det amerikanske Eight Air Force, hvor særlige bombemål blev udpeget såsom flyfabrikker, hvilket blev bekræftet på Quebec konferencen i 1943.

Indtil det tidspunkt havde RAF og USAAF overvejende angrebet tysk industri på hver deres facon – briterne ved store natlige angreb i industriområder og amerikanerne ved præcisionsangreb om dagen mod særlige mål. Hvorledes operationen skulle udføres, blev stadig bestemt af kommandørerne for de specifikke styrker, hvilket betød, at briterne fortsatte med overvejende at angribe om natten og de direkte angreb mod tyskerne mere blev udført af det amerikanske luftvåben (USAAF).

I praksis havde USAAF bombefly lavet enorme angreb på produktionsfabrikker i dagslys. Luftwaffe blev tvunget til at forsvare sig mod disse angreb, og deres fighter-fly blev tvunget til at kæmpe mod bombefly og deres eskortefly. Det var disse angreb, der reducerede Luftwaffes styrke på trods af, at den tyske luftvåbensproduktion steg kraftigt mod krigens afslutning.

Casablanca Direktivet

I januar 1943 på Casablanca konferencen blev de militære stabsledere fra USA og Storbritannien enige om at koordinere deres bombeangreb, og det britiske luftministerium udformede den 4. februar 1943 Casablanca Direktivet, hvor målet var:

“En fremsynet ødelæggelse og dislokation af tysk militær, industri og økonomi samt at underminere det tyske folks moral til en sådan kapacitet, at deres modstandsevne bliver kraftigt svækket. At udnytte enhver mulighed for at ødelægge Tyskland om dagen mod mål, der ikke kan angribes om natten og at holde et fortsat pres på den tyske moral samt forårsage tab af tysk angrebsstyrke og dermed holde dem væk fra krigsscenerne i Middelhavet og i Rusland.

Pointblank Direktivet 14. juni 1943 modererede Casablanca Direktivet. De primære angrebsmål var fighterflyene, der var drevet af enkeltmotorer, da en allieret invasion på vestfronten var afhængig af overlegenhed i luften. Denne prioritet blev bekræftet på konferencen i Quebec i august 1943.

Blandt de vigtigste fabrikker, der var angrebsmål, gjaldt Messerschmitt fabrikkerne i Regensburg – hvis angreb i august 1943 betød et stort allieret tab, kuglelejefabrikken i Schweinfurt og flyfabrikkerne i Wiener Neustadt, hvor produktionen af Bf 109 fandt sted.

Print siden her