Rostock havn
Rostock havn er en stor international tysk havn ved Østersøen, der ligger ved Unterwarnow – deltaområdet til Warnow – i Rostock. Det meste af havnens infrastruktur ejes af Rostock Port GmbH, som er et kooperativ drevet af delstaten Mecklenburg-Vorpommern og hansestaden Rostock. Driften af havnen gennemføres af private firmaer. I 2017 blev der omlæsset 28.8 millioner tons, hvilket gør den til den fjerdestørste havn i Tyskland efter Hamborg, Bremen og Wilhelmshaven.
Til havnen i Rostock hører Seehafen Rostock, som ligger på østsiden af Unterwarnow – hvor også den i 1960érne byggede Überseehafen og øst for denne ligger i Breitling kemihavnen, den selvstændige fragt- og fiskerihavn i Marienehe på vestsiden af Unterwarnow samt krydstogtsterminalen i Warnemünde såvel som andre mindre anlæg såsom Rostocker Stadthafen, hvor der ikke omlæsses nogle varer.
Pingback: Rejselederrute: Odense – Gedser, Rostock – Stettin – Wroclaw | Historiskerejser.dk