Østersøen

Østersøen – kaldet Det Baltiske Hav /Baltic Sea på engelsk – er et indhav i Nordeuropa, som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige. Den forbindes med Kattegat – og dermed videre til Nordsøen – via Øresund, Storebælt og Lillebælt. Det er verdens største brakvandssø, og den opdeles normalt i hovedområderne Botniske Bugt, Finske Bugt, Rigabugten og den egentlige Østersø, der er kerneområdet rundt om Bornholm, Øland og Gotland.

De germanske sprog bruger betegnelsen Østersøen. Undtagelsen er engelsk, som bruger navnet Baltic Sea. Dette gælder også Finland, hvilket skyldes dets fælles historie med Sverige. Estland kalder man den for Vesterhavet (Läänemeri), da den ligger mod vest.

Østersøen er forbundet med Nordsøen via Lille Bælt, Store Bælt og Øresund. Via den kunstige kanal Kielerkanalen kan man dog sejle fra Kielerfjorden og til Elben-flodens udmunding tæt ved Nordsøen. Det samme er tilfældet med Hvidehavskanalen mod nord. 

Østersøen begrænses mod Øresund af en linje mellem Falsterbo Pynt og Stevns Fyr, mod Storebælt af en linje mellem Kappel Kirke på Lollands vestligste punkt og Gulstav på Langelands sydligste punkt og mod Lillebælt af en linje mellem Vejsnæs Nakke på Ærøs sydligste punkt og Pøls Hug på det sydøstlige Als. Den danske øgruppe mod syd og sydøst begrænses således af Østersøen med undtagelse af Bornholm, der er omkranset hele vejen rundt. Østersøen er omgivet af land på næsten alle sider og har dermed en meget uregelmæssig form, hvilket gør, at den mere har karakter af en stor sø end af et hav.

Østersøen har et areal på 415.000 kvadratkilometer og afvander et område på cirka 1.721.000 kvadratkilometer. Dens største dybde er på 459 meter. De største øer i Østersøen er Gotland, Øland, Bornholm, Femern, Rügen, Dagø (Hiiumaa), Øsel og Åland.

Østersøen med de mange lande der ligger rundt om havet. Kort frit tilgængeligt via wikipedia

Fakta om Østersøen

Østersøen er et indhav til Atlanterhavet som det forbindes med via Kattegat. Det ligger i Nordøsteuropa mellem Skandinavien og Baltikum. De vigtigste floder der munder ud i Østersøen er Oder, Wisla, Pregel, Memel, Düna, Narva, Neva, Torne Älv, Lule Älv, Torneström.

De vigtigste øer i Østersøen er Fyn, Rügen, Sjælland, Langeland, Lolland, Falster, Gotland, Øland, Saaremaa (Øsel), Hiiumaa, Ålandsøerne. De vigtigste byer langs Østersøen er Rostock, Kiel, Gdansk (Danzig), Kaliningrad (Kønigsberg), Klaipeda, Riga, Tallinn, Sankt Petersborg, Helsinki, Oulu, Stockholm, Malmø, København samt Flensborg.

Det samlede overfladeareal er 412.000 kvadratkilometer og en volumen 21.000 kubik-kilometer. Den maksimale dybde er 459 meter mens det har en gennemsnitsdybde på 52 meter.

Navn og Betydning af Østersøen

Begrebet Østersøen bruges først og fremmest i de germanske sprog – med undtagelse af engelsk: Dansk bruger Østersøen, Islandsk/Færøsk: Eystrasalt, Hollandsk: Oostzee, Norsk: Østersjøen og Svensk: Östersjön. Betegnelsen dækker over den geografiske beliggenhed af landene. I Finland betyder Itämeri det samme, omend det ikke giver så god mening i forhold til beliggenheden men skyldes primært at Finland var del af Sverige fra det 12. til det 18.århundrede.

På engelsk er betegnelsen anderledes, den hedder Baltic Sea, hvor der refereres til de baltiske lande, hvor havet også ligger.

I kilder fra det antikke Rom bliver Østersøen i reglen opkaldt efter folkefærdet der levede på havets sydkyst Sveberne og omtalt som Mare Suebicum. En anden betegnelse – Mare Aesti – formodentlig et synonym for Østfolket Balterne, som den romerske krønikekriver Tacitus i hans fortælling om Germania beskrev som de østligst levende mennesker.

Der er dog ikke den store enighed om hvor udtrykket Balt kommer fra. Forskellige muligheder er blevet foreslået.

• Den første brug af udtrykket Mare Balticum stammer fra Adam af Bremen, hvor mange mener at det kommer af udtrykket Bælt. Der er et langstrækt og ofte smalt farvand.
• En anden tydning skulle komme fra en anden romersk krønikeskriver Plinius, der nævner en aldrig opdaget sagnfyldt ø Baltia, hvor der skulle være utallige mængder af rav.
• På Litauisk betyder baltas ‘hvid’ – et begreb bruges som betegnelse for vandløb i særdeleshed moser.

Geografisk beliggenhed og afgrænsning

Østersøen deler den Skandinaviske Halvø fra det sammenhængende fastland Nord, Nordøst og Mellemeuropa.

Det vestligste punkt på Østersøen er den vestlige – inderste – ende af Flensborg Fjord ved byen Flensborg, det nordligste punkt befinder sig ved den svensk-finske landegrænse ved den Botniske Bugt, det østligste punkt er ved den russiske by Sankt Petersborg og det sydligste punkt er den sydligste del af Stettiner Haff ved byen Stettin.

Følgende lande ligger ved Østersøen Tyskland, Danmark, Sverige, Finland, Rusland, Estland, Letland, Lithauen samt Polen.

Definitioner

Der har været forskellige definitioner af Østersøen fra forskellige forskere gennem tiderne.

Politisk og Bureaukratisk

Helsinki-Konventionen fra 1992 betegner at Kattegat var indgangen til Østersøen: ” Østersø-området er defineret af at starte ved breddegraden ud for Skagen. Kattegat er dermed del af Østersøen i andre definitioner forholder det sig ikke sådan.

Handel og Historie

Østersøens grænse har historisk gået ved indsejlingen til de danske bælter, hvor Kongeriget Danmark har opkrævet en Øresundstold. Toldstedet var Kronborg Slot ved Helsingør. Betalingsstedet ved Store Bælt ved Nyborg. Ved Lillebælt blev den såkaldte Strømtold/Bælttold opkrævet ved fæstningen i Fredericia fra og med 1650. Det smalleste sted er Middelfartsund ved Middelfart.

Østersøens østligste grænseprop er Danmark. Kort fra wikipedia

Print siden her