Saksisk Schweiz
Naturområde, der er betegnelsen for den tyske del af Elbsandsteingebirge i Sachsen. Området er præget af klippeformationer med stærkt karakteristiske og usædvanlige former, der præger områderne sydøst for Dresden på begge sider af Elben. Særligt kendte steder i området er Bastei og Königstein.
Det Saksiske Schweiz´ geografi
Mod øst glider landskabet i det Saksiske Schweiz over i Lausitzer Bergland og mod vest i Erzgebirge. Mod Tjekkiet grænser man op til det Bøhmiske Schweiz, der ligeledes er en del af Elbsandstensbjergene. Det højeste punkt i området er Grosse Zschirnstein der rager 562 meter op over havets overflade.
Det Saksiske Schweiz er underinddelt i For- og Bag Saksisk Schweiz. For Saksisk Schweiz tilhører områderne på Elbens venstre bred med de flade omrder og med taffelbjergene som Pfaffenstein og Königstein såvel som områderne på Elbens højre side som Lilienstein, Bastei-området og Brand. Bag Saksisk Schweiz omfatter store dele af den højre side af Elben med store skovområder og klippeformationer øst for Bad Schandau og syd for Sebnitzdalen indtil grænsen til Tjekkiet.
De største byer i området er Pirna, Bad Schandau, Sebnitz og Rathen.
Artikel pr. 15.december 2018
Pingback: Udflugt til Pillnitz og det saksiske Schweiz | Historiskerejser.dk
Pingback: Østlige Erzgebirge | Historiskerejser.dk
Pingback: Dresden | Historiskerejser.dk
Pingback: Elbsandsteingebirge | Historiskerejser.dk