Schloss Wolfenbüttel

Schloss Wolfenbüttel eller slottet i Wolfenbüttel er det næststørste stadig eksisterende slot i Niedersachsen. Det var oprindeligt et firfløjet anlæg, der tjente som beskyttende vandborg. Hertugerne af Braunschweig-Lüneburg holdt til her i årene 1283-1754, hvor det var residens i byen. Slottet har været ødelagt som slot grundet belejringer og angreb flere gange i historien. Derfor har slottet også ændret udseende flere gange. I dag bruges slottet som gymnasium, akademi samt  museum.

Slottet i Wolfenbüttel med sandstensportalen, det høje Hauptmannsturm i renæssancestil. Foto fra wikipedia

Beskrivelse og Byggehistorie

Kobberstik af Merian udført i 1654. Fra Wikipedia

Oprindelig er slottet en vandborg, der menes at være opført af Widekind von Wolfenbüttel, stamfaderen til fyrstehuset omkring år 1118. Det ligger ved et vadested over floden Oker på et sumpet sted, hvor floden forgrener sig i et å-agtigt landskab. Der eksisterede den lille bebyggelse Wulferisbuttle, der netop lå, hvor borgen blev bygget. En af de vigtige datidige handelsveje fra Rhinen til Elben gik herigennem, og det drejede sig udover handelsfolk om pilgrimsmunke, som vandrede mellem bispedømmerne Halberstadt og Hildesheim.

Gunzelin von Wolfenbüttel havde i tiden omkring 1250 udbygget sin magt i området og nægtede i 1255 at anerkende welferne Albrecht I von Braunschweig-Lüneburg med det resultat, at Albrecht belejrede borgen og ødelagde den. Hertug Heinrich I af Braunschweig-Lüneburg lod den genopføre i 1283.  Man kan stadig tydeligt se det første slots grundrids med borggrave og slotstårne. Omkring år 1350 blev borgen residens for welferne fra Braunschweig.

I 1542 blev borgen igen ødelagt, idet fyrsterne i det Schmalkaldiske forbund erobrede borganlægget og ødelagde det. Først i 1553 begyndte en genopbygning, hvor hertug Heinrich den Yngre byggede det som et beboeligt slot. Det tidligere beboelige tårn blev ombygget til slotskapel. I slotsgården blev der lavet en arkadegang efter italiensk forbillede.

Slottet havde tidligere flere tårne, der i dag kan spores i grundmuren. Det højeste tårn Hausmannsturm blev som det højeste og mest dominerende tårn ombygget af den hertugelige bygmester Paul Francke i renæssancestil. Tårnet står stadig den dag i dag. I 1642 flyttede hertug August ind i slottet, som igen var blevet kraftigt beskadiget som følge af Trediveårskrigen. Han lod senere et bibliotek indrette i slottet. I perioden 1690-97 kom det til et større ombygningarbejde på slottet, hvor der både blev bygget festsal og beboelsesrum. I årene 1714-16 udsmykkede arkitekten Hermann Korb en facade i bindingsværk stik imod den barokke tidsånd. Fra samme tid stammer indgangsportalen i sandsten samt skulpturerne langs slotsvoldgraven. Disse er udført af den østrigske billedhugger Franz Finck og legemliggør hertugernes dyder og pligter.

Kendte beboere og gæster

Wolfenbüttel som slottet tog sig ud i 1820. Maleri fra wikipedia

I 1595 trådte den protestantiske komponist Michael Praetorius i tjeneste som kammersekretær for hertug Heinrich Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel. Som ledende organist var han medansvarlig i opførelsen af slottets store orgel i 1596. I 1604 fik han titel af hofkapelmester. Praetorius stod i 1609 bag teksten til den kendte tyske julesang Es ist ein Ros entsprungen. På dansk kender vi den i den senere oversættelse En rose så jeg skyde. Han boede i byen indtil sin død i 1621.

I årene 1641-43 stillede hertug August I et værelse til rådighed på slottet for Conrad Buno, en af de mest udbredte kobberstikkere i datiden. Han kreerede en del stik af såvel by, slot som hertug.

I 1753 blev hertugens hof forlagt fra Wolfenbüttel til Braunschweig, hvilket medførte, at slottet stod tomt. I 1770 blev stillingen som bibliotekar på Bibliotheca Augusta tilbudt Gotthold Ephraim Lessing, der ved samme lejlighed fik stillet flere værelser i det tomme slot til rådighed som bolig. I mere end 5 år boede Lessing på slottet i de repræsentative og fornemt indrettede rum. Efter sit bryllup med Eva König flyttede parret ind i Meißnerhaus i umiddelbar nærhed af slottet, i 1777 videre til Schäffersche Haus og senere igen i Lessinghaus. Det var i de år, at Lessing skrev Emilia Galotti (1772) og Nathan den Vise (1779).

Brug

Portalen på slottet i Wolfenbüttel. Foto fra wikipedia

I mere end 300 år (1432-1754) var det welfernes residensslot og dermed et af de vigtigste politiske og kulturelle centre i Nordtyskland.

Wolfenbüttel har en mere end 400 år gammel teatertradition. I det 16. århundrede grundlagde hertug Heinrich Julius Tysklands ældste teater på slottet. Før dette kendte man ikke til, at et teater havde et fast fysisk sted til sine optrædener. Heinrich Julius inviterede de primært engelske professionelle skuespillere til at bosætte sig i byen. Byen og Heinrich Julius gør hævd på at have grundlagt det tyske teater.

I 1866 blev pigeskolen Anna-Vorwerk-Schule grundlagt i slottet. Siden 1969 har Gymnasium im Schloss eksisteret som en blandet skole.

Den del af slottet, som i dag er museum, udgør de mest pragtfulde blandt repræsentationsgemakker. Det drejer sig om de bygninger, der er anlagt i årene mellem 1690 og 1740. Man ser her de statslige gemakker for hertugerne, samt autentiske og ypperlige eksempler på beboelsesrum i luksuriøs stil fra absolutismen. Derudover er der et væld af objekter fra det højborgerlige liv igennem de seneste 300 år. I det imponerende tårn Hausmannsturm fandt man tidligere et sproglaboratorium, men det gik op i flammer, og siden er de genetablerede rum også her blevet brugt til museum.

I museets nordlige fløj har der siden 1991 været forvaltningsrum og et værelse, der kan bruges ved særlige begivenheder.

I sommermånederne fejrer Wolfenbüttel en del Open-Air-Festival under arrangementet “KulturSommer”. Det består af såvel tyske som internationale kunstnere med et meget bredt favnende kulturtema i den specielle atmosfære, der findes i de indre slotsgårde.

Laientheater eller Wolfenbüttels lille tribune opfører i sommersæsonen forestillinger i slotsgården og i hele i teatersalen. Fra Hausmannsturm kan man hver lørdag i sommermånederne høre musik af Michael Praetorius og andre af de klassiske komponister.

En forening for historiske dragter har ydermere fået genindført, at der fire gange i sommerhalvåret foregår et historisk vagtskifte i den indre slotsgård. I samme genre foregår der en gang om måneden et vagtskifte i historiske dragter.

Den eneste højbarokke statslige lejlighed i Niedersachsen er at finde i slottet. Det gælder renæssancesalen i stueplan, som benyttes til forskellige events.

Umiddelbart rundt om slottet ligger andre af byens væsentligste seværdigheder såsom Herzog August Bibliothek, Lessinghaus, Zeughaus (Tøjhuset) og det lille slot (Klein Schloss).

Print siden her