Skibsfartsmuseet i Kiel
Skibsfartsmuseet i Kiel blev indrettet i 1978 i den tidligere fiskeauktionshal på Sartorikajen.
Museet viser byens historie som søfartsby og dens maritime forbindelser i hele verden. Trods det, at byen allerede i middelalderen var medlem af Hanseforbundet, så begyndte den vigtige historie først at forbindes med byen fra 1865, hvor den preussiske krigsflåde blev placeret i byen.
På den museumsbro, der er nabo til museet, ligger nødredningskrydseren Hindenburg, brandslukningsbåden Kiel og tøndebåden Bussard. Endelig er også lanternen på det kendte fyrskib Alexander von Humboldt udstillet på museet.
Historie: Fiskeauktionshallen i Kiel
Fiskeauktionshallen i Kiel blev bygget ved Seegartenbrücke/Søhavebroen for at give fiskehandlen et sted, der var uafhængig af vejret. Kiels byggeansvarlige Georg Pauly tegnede bygningen med det høje tag. Indvendig fandtes der to 8 meter lange vandbassiner, hvoromkring fiskerne kunne indrette deres stande. Rundt om bassinerne fandtes der desuden 30 tilgængelige steder, hvor man kunne indrette sine butikker. Imidlertid opfyldte den nye hal ikke forventningerne. Den var for lille til auktioner, og hverken butikker eller stande fandt lejere.
Tomstand og Museum
Fiskehallen overlevede utroligt nok krigen ubeskadiget, men trods dette flyttede fiskemarkedet i 1948 til udmundingsområdet ved floden Schwentine. Bygningen stod i mange år tom, og i 1966 blev det besluttet, at den skulle rives ned, omend dette ikke blev gennemført. I 1972 blev bygningen i stedet fredet.
I 1978 åbnede skibsfartsmuseet i bygningen. Udstillingerne koncentrerer sig primært om fiskeriets historie, Kielerkanalen/Nord-Ostsee-Kanal, adskillige skibsmodeller, malerier af skibe samt nautisk udstyr samt Matrosopstanden i 1918. Eksempelvis fandt man vraget af den lille U-båd Seehund der, hvor man byggede den tredje færgeterminal til Kielerfjorden.
Pingback: Kiels seværdigheder A-Z | Historiskerejser.dk