Spreewald
Spreewald – der på nedre sorbisk hedder Błota, hvilket betyder “Sumpene” – er et lavlandet sumpområde og et historisk kulturlandskab i den sydøstlige del af delstaten Brandenburg. Hovedvandåren er det naturlige flodforløb af floden Spree, der er blevet tydeligt udvidet med en lang række kanaler. Som å- og moselandskab indtager området en vigtig rolle for hele området som Biosfærereservat Spreewald. Området er kendt som kulturlandskab for sorberne og som et af de mest afholdte rejsemål i delstaten Brandenburg.
Geografisk struktur
Spreewald befinder sig i landamterne Spree-Neisse, Dahme-Spreewald og Oberspreewald-Lausitz. Man inddeler området i det sydlige og større Oberspreewald og i det nordlige og noget mindre Unterspreewald. Mellem de to områder samles Spree på en kort strækning omkring byen Lübben.
Sydpå afgrænses Spreewald af Lausitzer Grenzwall, der sydligt rejser sig til en forhøjning. I nord afgrænses man af den langt mere tørre Lieberroser Heide, som er en noget mere markant landskabsgrænse. De østlige og vestlige grænser er noget mere uskarpe, idet den såkaldte Baruther Urstromtal (urstrøm) fortsætter på begge sider. Brunkulslejrene Tagebau Cottbus-Nord danner i dag en kunstig grænse mod øst. I Unterspreewald danner Krausnicker Berge i vest og Marienberg i øst tydelige afgrænsninger i landskabet. I det noget større Oberspreewald er afgrænsningen mod vest ikke entydig klar. Alment regner man Neuendorfer See som Spreewalds nordgrænse. Flodløbsforgreningen ophører dog først få kilometer øst for indmundingen i Pretschener Spree og derefter i hovedgrenen af Spree.