The Royal Mile
The Royal Mile er den primære åre igennem Edinburghs gamle bydel, Old Town. Det er ikke det officielle navn, men er derimod nævnt i bogen Edinburgh in the Nineteenth Century fra 1901 af W. M. Gilbert, og det blev sidenhen brugt ret bredt om gaden.
Navnet er afledt af, at gaden forbinder de to slotte i byen, hvor magten har været koncentreret igennem historien: Edinburgh Castle, der hæver sig højt over byen – og derfra ned ad bakke i retning mod Holyrood Palace, hvor den engelske regent holder til under sine ophold i Edinburgh. De officielle navne på The Royal Mile er fra vest til øst: Castlehill, Lawnmarket, High Street, Canongate og Abbey Strand. Det er den travleste gade i Old Town og i Edinburgh.
Geografi
Den kongelige mil er skabt for tusindvis af år siden, hvor morænen bag den hårde vulkanske klippe, som Edinburgh Castle er placeret ovenpå, har bevirket, at Royal Mile er en form for hale til Slotsklippen. Royal Mile er toppen af halen, hvor den glider langsomt mod Holyrood Palace. Til begge sider er der ret kraftige niveauforskelle, hvilket man får at mærke, hvis man går ud i de mange gange og gårde, der på engelsk kaldes Close´s , og som vender væk fra højderyggen. Over milen er der en niveauforskel på 67 meter fra det ene slot til det andet, hvilket det giver en stigningsgrad på 4.1 %.
Slotsesplanaden og slotshøjen
Slotsesplanaden, der ligger lige foran indgangen til Edinburgh Castle, blev anlagt som paradeplads i 1753. Man brugte resterne fra Royal Exchange (en form for daværende kongeligt handelskammer), der i dag er byrådsbygning. Man formaliserede brugen til paradegrund i 1816, hvor der blev bygget dekorative mure. Siden 1950 har det været skueplads for Edinburgh Military Tattoo, hvor man bygger den store scene, som fylder hele pladsen.
På pladsen er særlig Cannonball House værd at notere sig. Der sidder en kanonkugle i den ydre mur, hvorom det siges, at den skulle være et fejlskud fra Edinburgh Castle. Den sidder i samme højde som Comiston Springs nøjagtig 3 mil derfra. Imellem dette sted og Cannonball House er der ført et vandrør, et af de første af sin art i Skotland.
Efter man har forladt esplanaden, møder man kirkebygningen, Tolbooth-Highland-St. John´s Church, der i dag ikke længere er kirke, men i stedet hovedkontor for Edinburgh International Festival, også kaldet The Hub. På den nordlige side af vejen ligger udsigtstårnet Camera Obscura, hvor man ser mange ret ufattelige ting. På samme side møder man Assembly Hall, hvor den presbyterianske skotske kirke Church of Scotland forsamles. I samme bygninger har universitetet New College til huse. Det er en særlig presbyteriansk tradition for uddannelse og forsamling, der gør, at de mødes samme sted. I samme bygning holdt det skotske parlament til i årene 1999-2004.
Lawnmarket
Oprindeligt var pladsen en del af High Street, hvilket også gør, at gadenumrene stadig følger rækkefølgen på High Street.
I en bestemmelse fra 1477 blev denne del af High Street bestemt til at skulle udgøre markedspladsen for typiske artikler til hjemmemarkedet. Det gjaldt garn, arbejdstøj, lærred, linned. Grundet dette blev det kaldt Landmarket, som siden forvandlede sig sprogligt til Lawnmarket.
I dag er hovedandelen af butikkerne rettet mod turister. På den nordlige side af gaden har man bevaret et gammelt handelshus som museum, det hedder Gladstone´s Land. Dette samt husene omkring er inspireret af de hollandske renæssancegavle. I den lave ende forbindes Lawnmarket med George IV Bridge (Broen), hvor den møder Bank Street og fører videre til den store kløft The Mound. Her ser man direkte ned på Bank of Scotlands barokke hovedkvarter, hvor der findes et museum over pengenes historie.
Til den anden side går George IV Bridge mod Old Town, hvor den møder Greyfriars Bobby.
I det sydvestlige hjørne findes et nyt hotel, der har været stærkt omdiskuteret grundet dets moderne islæt i byggestilen. Imellem Bank Street og Lawnmarket findes High Court of Justiciary, Skotlands højesteret.
High Street
På den sydlige side, omkring en tredjedel nede af Royal Mile, kommer man til Parliament Square, som har navn efter den gamle parlamentsbygning, der såvel husede retsbygningen samt det gamle skotske parlament mellem 1630´erne og 1707, hvor unionen med England betød en nedlæggelse af dette parlament. Bygningen huser i dag Court of Session, der er den skotske civile højesteret. Den anden væsentlige bygning er St Giles, som er High Kirk i Edinburgh, hvilket er den presbyterianske betegnelse for en art domkirke.
Lige udenfor St.Giles vestdør finder man Heart of Midlothian, et hjerteformet mønster nedlagt i fortovet, der markerer beliggenheden af Old Tolbooth, som tidligere var administrationscenter, skatteopkrævning- og retsbygning i Midlothian. Fængslet i bygningen blev beskrevet af Sir Walter Scott som Heart of Midlothian, hvilket gjorde, at bygningen kort efter blev nedrevet, og man fik lavet denne fine fortovsmosaik af et hjerte. De lokale har traditionelt spyttet på hjertet for at udtrykke deres mishag mod de kriminelle. Turistguider har imidlertid omtolket dette til at have en betydning af held. På den nordlige side ligger dagens byrådsbygning, der tidligere var retsbygning. Efter man har passeret St Giles, kommer man til Mercat Cross, hvor kongelige proklamationer læses, og parlamentssamlinger meddeles.
Bygningerne syd for St. Giles og hele vejen til Tron Kirk måtte genopbygges eller have ny facade i forlængelse af den store brand i Edinburgh i 1824. Dette blev udført i en meget simpel georgiansk stil.
På den centrale del af Royal Mile går der store broer ud til begge sider. North Bridge går mod Waverley Station og til Princes Street i New Town. Til den anden side går South Bridge, der på gadeplan er en butiksgade, mens den nedefra ses som en lang række af buer. Fortsættelsen er Cowgate, der går i retning mod Old College, Edinburghs universitet.
Mellem broerne og huset, hvor John Knox boede, ligger det eneste bygningsværk på Royal Mile, der stadig har sit oprindelige formål. Det blev bygget som Carubbers Christian Centre.
Syd for John Knox´ hus kaldte man tidligere byen for Netherbow, da det lå udenfor byens grænser. Her stod Netherbow Port, som var en beskyttet port mellem Edinburgh og The Canongate (der indtil 1856 var et selvstændigt Burgh). Porten blev fjernet i 1764 for at forbedre de trafikale forhold. I dag ligger her det genopførte Netherbow Theatre, hvor der er et skotsk fortællecenter. Efter den engelske sejr over skotterne i slaget ved Flodden i 1513 byggede man en bymur, der blev kendt som Flodden Wall. Visse dele er bevaret, eksempelvis i værtshuset “End of the World”, der refererer til borgerne i Edinburghs holdning til folk på den anden side.
Canongate
Efter sidevejene fortsætter Royal Mile til Canongate, der betyder “De klosterøverstes vej”, da de augustinske klosters ledere i Holyrood Abbey (da: kloster) brugte vejen. Vejen fortsætter til Moray House, der i dag huser Moray House School of Education, the old Canongate Tolbooth, der i dag huser et museum over folkets historie, the Kirk of Canongate, der er områdets sognekirke og en presbyteriansk kirke samt den nye skotske parlamentsbygning, Holyrood Palace og klosterruinen for det tidligere augustinerkloster.
Abbey Strand
Denne gade er den hurtigste vej til Holyrood Palace, som er forlængelsen af Canongate. En af dem udgør et hus på den nordlige side, der hedder Lucky Spence. I Allan Ramsay´s digt Lucky Spence´s last advice bliver der henvist til en bordelmutter. På den sydlige side er Queen´s Gallery fremvises den royale samling. Der findes også resterne af vagthuset til Holyrood Palace, der blev bygget under James IV.
Royal Mile i dag
I dag er Royal Mile en blanding af butikker, restauranter, pubber og besøgscentre. I Edinburghs festivalperiode, hvor august måned er den travleste, er gaden overfyldt med turister, gademusikanter og anden underholdning.