Traktaten i Luckau 1351

I december 1351 blev de tre brødre og sønner af Ludvig IV. Wittelsbach enige om at regulere deres arv efter faderen. Mødet fandt sted i Luckau i Brandenburg. Ludwig V. Wittelsbach afstod Mark Brandenburg, som han ellers havde været markgreve af siden 1323, til sine to brødre Ludwig VI. Romer og Otto V., for til gengæld ene mand at regere Oberbayern.

Ludwig V. samlede ydermere forvaltningen mellem Oberbayern og hans kones domæne Grevskabet Tirol ved at dele hoftiden mellem München og Meran. Imidlertid blev den oberbayerske linje en kort historie, da Ludwigs søn Meinhard døde en tidlig død i 1363.

11. oktober 1347 var Ludwig IV., kejser af det Tysk-Romerske Rige, død i Puch ved Fürstenfeldbruck i Bayern. Hans lange regeringstid havde været præget af mange magtkampe med kirken og med andre områder af riget. Han efterlod sig 6 sønner, som det var bestemt, skulle dele hans arv. Udover Bayern drejede det sig om de nederlandske områder Holland, Hennegau, Friedland, Seeland plus Brandenburg og Tirol.

I de første to år administrerede de 6 sønner områderne i fællesskab, men i 1349 ved Traktaten i Landsberg besluttede man sig for en udspaltning i mindre hertugdømmer. Oberbayern, Brandenburg og Tirol tilfaldt Ludwig V. Wittelsbach og hans yngre brødre Ludwig VI. Romer og Otto V., mens Stephan II. og hans brødre Wilhelm I. og Albrecht I. tilfaldt Niederbayern og de nederlandske områder. De sidstnævnte regulerede deres områder i 1353 med Traktaten i Regensburg.

Ludwig V. Wittelsbach skulle trods afståelsen af Mark Brandenburg stadig have del af kurværdigheden i denne titel, som han delte med sine to brødre. Det anerkendte kejser Karl IV. ikke, og da kejsertitlen i 1356 i Nürnberg blev reguleret med Den Gyldne Bulle, blev det lovformeligt slået fast, at kurværdigheden kun kunne besiddes, såfremt man besad titlen som kurfyrste et fysisk sted.

Print siden her