Vandborge

Vandborge eller vandslotte er borge – eller slotte – hvis areal omsluttes af kunstige vandgrave eller naturlige vandløb. Topografisk er disse type af borge beliggende i lavlandsområder og findes i særdeleshed i Skandinavien, Tyskland, Nederlandene og Storbritannien. I Danmark kaldes gravene for voldgrave. I Nederlandene går de under navnet Grachten, og i Westfalen har de navnet Gräften.

Man skelner mellem vandborge, hvor gravene er kunstigt skabt eller er en opdæmning af vand (dam) eller de vandborge, der er skabt af en flods forløb eller ligger på en lille ø i en sø eller i en forgrening, der opfattes som naturligt skabt.

Vandet forhindrer dermed udefrakommende i at have nem adgang til borgene. Det var en fordel ved belejringer, at man havde let adgang til vand. Derudover var borgene stærkt beskyttet i forbindelse med angreb. Borgene har ofte form af en fæstning. Typisk så man – særligt i Tyskland og Sydeuropa – et mindre smalt hus, der var opført midt i denne befæstning, hvorfra man kunne skue ud på den anden side af borgen.

Mange steder i Europa blev de oprindelige forsvarsborge ombygget til slotte, hvoraf de forsvarsmæssigt fik mindre betydning, og repræsentation blev vigtigere. De oprindelige vandgrave mistede dermed deres oprindelige forsvarsmæssige funktion, men blev bevaret og i stedet integreret som et æstetisk præg som del af slotshaver. I dag udgør de ofte en større udfordring for mange mindesmærkebeskyttede slotte, da de er med til at skabe enorme fugtskader på de værdifulde bygninger. I Tyskland har man set en tendens til, at mange af gravene ofte tørlægges og i nogle tilfælde sløjfes. I Danmark er de mest kendte eksempler på vandborge Egeskov Slot og Spøttrup Slot.

Print siden her