Rheinsberg Slot
Schloss Rheinsberg (da: Rheinsberg Slot) gælder som et mønstereksempel på Friderizianisch Rokoko og tjener som forbillede til Sanssouci slottet i Potsdam. Frederik den Store fik slottet foræret i sin tid som kronprins, og han var aktiv i ombygningen af slottet. Det er beliggende i kommunen Rheinsberg nordvest for Berlin i landamtet Ostprignitz-Ruppin. Det ligger på den østlige bred af Grienericksee.
Rheinsberg ligger ved Grienericksee med kavaliershaus, teater og staldbygninger ved sin side. Foto fra wikipedia
Slottets historie
I middelalderen befandt der sig en vandborg, hvor slottet ligger i dag. Familien von Bredow havde i 1464 giftet sig med familien von Platen og dermed erhvervet sig Rheinsberg. I 1524 blev Rheinsberg – i lighed med Herskabet Ruppin – en del af Mark Brandenburg. I 1566 blev den oprindelige vandborg ombygget i renæssancestil af familien von Bredow. Den blev imidlertid stærkt beskadiget under Trediveårskrigen. I 1618 solgte man slottet til Kuno von Lochow.
Da familien von Lochow uddøde, overtog Den Store Kurfyrste landområdet for derefter at skænke det til sin general Franz du Hamel. Med tilladelse fra Kurfyrsten solgte han det til Benjamin Chevenix de Beville, som i marts 1734 solgte det videre til Soldaterkongen Friedrich Wilhelm I. Kongen skænkede det til sin ældste søn – den senere Frederik den Store – for dennes optjente loyalitet. I 1730 havde kronprinsen været låst inde, da han havde forsøgt at flygte fra sin kongelige pligter, men for at slå en streg over dette og bevidne den fornyede gode stemning far og søn imellem fik sønnen slottet. I 1736 flyttede Frederik ind med sin kone – kronprinsesse Elisabeth Christine – i slottets sydlige fløj. Årene i Rheinsberg var for begge de lykkeligste i deres liv. For Frederik, da han endnu ikke var tynget af kongehvervets pligter, og for hans kone, fordi det var de eneste år, hvor hun boede sammen med Frederik. Da de blev konge og dronning boede de separat, hun angiveligt livslangt forelsket i Frederik, og han enten i cølibat eller som homoseksuel.
Den smukke have ved Rheinsberg. Fra wikipedia
Frederik lod indtil 1740 bygmestrene Johann Gottfried Kemmeter og Georg Wenzeslaus von Knobelsdorff, – hvor sidstnævnte her stod i lære hos førstnævnte – slottet udbygge og udvide. Således blev det hidtidige 1-etages byggeri udvidet med en overetage, og østfløjen 25 meter forlænget. Frederik betegnede som nævnt årene i Rheinsberg som “de lykkeligste i mit liv“. I denne tid grundlagde han Preussens første frimurerloge. Tiden i Rheinsberg sluttede,da han besteg tronen i 1740.
Rheinsberg i de år, hvor Knobelsdorff havde udbygget slottet, og hvor Frederik den Store stadig var kronprins og boede der med sin kone. Maleri af Knobelsdorff fra 1737. Fra wikipedia
Fire år senere skænkede han slottet til sin yngre bror Heinrich, der i 1752 flyttede ind med sin kone prinsesse Wilhelmine von Hessen-Kassel og levede der indtil Heinrichs død i 1802. Heinrich besluttede sig for, at slottet med tilhørende have skulle udvides og forskønnes. I 1786 havde Georg Friedrich von Boumann og Carl Gotthard Langhans fuldbyrdet slottet efter dets oprindelige planer. Allerede i 1766 havde Langhans opholdt sig på slottet i få uger, hvor han færdiggjorde skitser til prins Heinrich, som i de efterfølgende år blev virkeliggjort af bygmester Carl Wilhelm Hennert. Boumann byggede begge pavilloner ved slottet i årene 1785/86, formodentlig ud fra Langhans skitser. I starten af 1790 opførtes Rheinsberger obelisken. Den lå på søbredden overfor slottet, således at den tydeligt kunne ses fra slottet. Den erindrer om de mange, der faldt i unåde hos Frederik den Store, hvilket i særdeleshed gjaldt Frederik og Heinrichs bror August Wilhelm von Preussen, såvel som mange officerer fra de slesiske krige, der stod Heinrich nær, men som ifølge denne ikke blev tildelt tilstrækkelig ære af Frederik. Heinrich lod i sin egen levetid opføre sin grav i form af en afskåret pyramide i slotshaven, hvor han efter sin død i 1802 blev begravet. Heinrich forfattede selv den franske indskrift, man kan læse.
Slottet blev litterært kendt igennem forfatteren Theodor Fontane, der skrev Wanderungen durch die Mark Brandenburg og fortællingen Rheinsberg: Ein Bilderbuch für Verliebte af Kurt Tucholsky.
Indtil 1945, hvor det blev statsliggjort, tilhørte slottet Huset Hohenzollern. I DDR-tiden fandtes der i slottet en diabetikerklinik. I dag er slottet med sit haveanlæg en del af stiftelsen for de preusssiske slotte og haver i Berlin-Brandenburg.
Efter udvendige og omfangsrige restaureringer er slottet i dag igen åbent som museum. Det huser Kurt Tucholsky Litteraturmuseum. I det tidligere Kavaliershus har der siden 1991 været Musikakademie Rheinsberg, der driver slotsteatret. Siden 1991 har den internationale operafestival Kammeroper Schloss Rheinsberg fundet sted i Slotsteateret i Kavaliershaus, slotsgården og Naturteateret.
Historiske Rejser om ophold ved slottet i Rheinsberg
Man kan parkere en bus således at der er overgang til slotshaven eller man kan vælge at sætte af således, at man kan gå direkte fra by og ind over slotsgården og derfra videre til have. Jeg vil anbefale sidstnævnte. Slottet ligger fornemt med sidebygninger, og selve hovedbygningen vender ud mod vandet ved Grienericksee. Den indbyder til at man går ned og kigger udover vandet, hvor man blandt andet ser Obelisken på den modsatte søbred. Der er cirka 10-15 minutters gang til obelisken. En tur rundt i slotshaven, der er bygget op i en engelsk landstil. Byder på små overraskelser som Orangeriet og den afskårne pyramide, der er Frederik den Stores broder Heinrichs gravmonument. Obelisken er Heinrichs stille protest mod kongen – hans brors – manglende hyldest til nogle af de vigtigste soldater i krigene i 1700-tallet.
