Wawel slot

Wawel slot er den tidligere kongelige residens for de polske konger og ligger på Wawelhøjen i Krakow. Borgen blev bygget første gang omkring år 1000, men sidenhen kraftigt udbygget under Kasimir III den Store. Den består af en række forskellige strukturer, der ligger rundt om en gård i italiensk renæssance. Slottet er et af Polens største og repræsenterer en lang række arkitektoniske stilarter såsom romanik, gotik, renæssance og barok. Slottet og hele Wawelhøjen udgør Polens vigtigste kulturinstitution, hvilket bevirkede, at højen i lighed med den resterende del af Krakows historiske centrum er kommet på verdenskulturarvslisten hos UNESCO.

Borgen blev etableret omkring år 1000, og fra og med midten af 1300-tallet var den residens for de polske konger. Denne status sluttede i 1596, da de polske konger flyttede til Warszawa, men slottet blev stadig udbygget herefter. Fra 1794 og frem til 1807 blev slottet plyndret for mange af dets kunstskatte af russiske og preussiske tropper. Slottet måtte i årene 1846-1905 lide den tort, at østrigerne omdannede det til kaserne med store ødelæggelser til følge. Siden da har slottet været igennem store restaureringsarbejder, som har genskabt meget af tidligere storhed. Siden 1930 har der været museum på slottet – med det vigtige interregnum -, at slottet blev brugt af den nazistiske leder Hans Frank som  magtbase . Museet rummer malerier, italienske renæssance malerier, trykskrifter, skulpturer, tekstilarbejder, Sigismund II August’s enorme samling af vægmalerier, guldsmedarbejder, våbensamling, keramik, Meissenporcelæn og møbelsamlinger.

Wawel med slottet i venstre side af billedet og katedralen i højre side. Foto fra wikipedia

Historie

Der har boet folk på Wawelhøjen 15.000 år tilbage. At højen blev valgt er ikke tilfældigt. Man kender til en del salthandel fra de tidlige beboere, og højen blev valgt først af ærkebisperne af Krakow i år 1000 og siden af de første polske konger, der efter den store hedningeopstand i 1038 valgte højen som residens. Indenfor dette slot blev det første slotskapel opført i gotisk stil. Fra denne tidlige del af slottet er “Salen med de 24 søjler” bevaret. Den store mongolerstorm i 1241 gik ikke hårdt ud over slottet, men blev alligevel anledning til, at man efterfølgende indføjede en lang række gotiske elementer i slottet. I 1320 blev den første polske konge kronet på Wawel. Det var Wladyslaw I “den Albuehøje”. I slutningen af 1300-tallet indføjede Kong Wladislaw II Jagiellon og Dronning Jadwiga det karakteristiske tårn “Danskertårnet” og “Hanefoden” på den østlige facade.

I 1499 brændte store dele af slottet som følge af alkymistiske forsøg. Dette blev startskuddet til renæssancen på Wawel. Kong Sigismund I “den Ældre” inviterede italienske renæssancemestre fra Firenze og Milano til at udføre arbejdet. Denne kontakt blev primært skabt, fordi Sigismund var gift med Bona Sforza fra Milano. De to store mestre var indledningsvis Francesco Florentino og Bartolomeo Berrecci fra Firenze, sidstnævnte blev myrdet i 1534 grundet sit store mesterværk Sigismundkapellet ved Wawel katedralen.

Slottets teglsten blev forgyldt og særlig udsmykningen med enestående vægtæpper fra Arras med guldtråde var med til at forskønne indtrykket i disse år.  I sidste del af 1500-tallet var italieneren Santi Gucci med til at skabe en del renæssanceelementer i den vestlige del af slottet. Det var i denne periode med de italienske og tyske mestre, at slottet blev model for slotte og borge i hele Centraleuropa.

I 1595 brændte hele den nordøstlige del af slottet. Kong Sigismund III Vasa genopførte slottet, omend  kun den repræsentative trappeopgang og fuglerummet har overlevet til i dag. Samtidig flyttede Vasa-kongerne hovedstad såvel som residens til Warszawa, hvorpå Krakow og Wawel fik en sekundær rangering i Polen fremadrettet.

Trods den sekundære placering efter Warszawa blev det alligevel besluttet at befæste Wawel med hele 7 bastioner i løbet af 1600-tallet. Bastionerne var dog ikke nok til, at svenskerne hele to gange (1655-57 og igen i 1702) besatte højen med en del ødelæggelser til følge. Selve slottet fik en af de sidste tilføjelser under den sidste polske konge Stanislaw August i form af en klassicistisk sal.

I 1794 erobrede den preussiske hær højen. Den bortførte de polske kongelige rigsregalier, der bortset fra kroningssværdet Szczerbiec aldrig er blevet genfundet. Russerne stjal ved samme lejlighed den store samling af vægtæpper fra Arras, hvoraf kun halvdelen af de cirka 300 tæpper er leveret tilbage. Russerne stjal ligeledes det meste af det fornemme bibliotek.

I 1795, hvor Polen ophørte med at eksistere som selvstændig stat, blev Krakow en del af det østrigske område. Østrigerne installerede sig på slottet, hvor de indrettede en kaserne og nedrev en lang række af de kulturhistorisk vigtige bygninger på højen. De fleste bygninger blev nedrevet med det formål at gøre plads til en excercerplads. Indvendig omdannede man også en hel del af værelserne.

Først i 1880 lykkedes det den østrigske kejser at gøre området til residens for kongerne af Galizien-Lodomerien, hvorpå de østrigske tropper endelig forlod Wawel i 1905. Derpå begyndte et større restaureringsarbejde, hvorved man genopdagede resterne af Rotundakirken Vor Frue samt andre fortidige rester. Restaurationsarbejdet blev sponsoreret af private donationer, der strømmede ind fra hele det polsktalende område, der var under såvel preussisk, russisk som østrigsk kontrol.

I 1918, da Polen genopstod som nation i form af den 2. polske republik, valgte man Wawel som repræsentationsbygning, hvor først guvernøren i området holdt til og sidenhen den polske præsident. Nazisternes leder i Generalguvernementet Hans Frank, som Krakow lå indenfor, valgte ligeledes at installere sig selv på Wawel og i øvrigt lade en del kunstskatte sælge fra slottet. Efter 2. verdenskrig blev slottet museum.

Kronjuvelerne

Skatkammeret var placeret i de historiske gotiske rum, der fra det 15. århundrede blev brugt til den polske kroningsceremoni, hvor kronjuveler og rigsæble blev brugt. I dag kan man stadig se de dele af skatkammeret, der har overlevet de mange plyndringer, blandt andet et stamtræ over de polske monarker samt den hat og det sværd som den polske konge Jan III Sobieski fik af paven som tak for sin indsats i slaget ved Wien i 1683. Endelig finder man det polske kroningssværd Szczerbiec.

Udstilling

• Officielle statslige rum
• Kongelige private gemakker
• Udstillingen “Det forsvundne Wawel”
• Udstillingen “Orientalsk kunst”
• De kongelige haver
• Dragens hule

Print siden her