Følg Historiske Rejser
mail@historiskerejser.dk +45 20 93 17 14

Wawel

Wawel er den høj i Krakow, der hæver sig op over Wisla, og hvor de polske konger tidligere residerede. Højen ligger 228 m.o.h. og er en af byens væsentligste seværdigheder med det tidligere kongeslot og katedralen. Den har siden 1978 hørt til verdenskulturarvslisten under UNESCO.

Wawels indre gård. Foto fra wikipedia

Højen er den sydligste udløber af kalkstensbjergene Krakow-Tschenstochawer Jura, der blev dannet for omkring 160 millioner år siden. Hele området er præget af kalkstenshuler. Langs Wislas bredder findes der flere sådanne huler fra borgmuren til højen. Menneskene i Krakow begyndte allerede tidligt at kalde den for Dragehulen. Legenden fortæller, at der boede en drage her, indtil ridderen Krak overvandt dragen med list. Krakow skulle ifølge denne legende være blevet grundlagt her og opkaldt efter ridder Krak.

Mere historisk konsistent kan vi konstatere, at siden den tidlige middelalder har der ligget en borg på dette sted. Den komplekse/mangefacetterede bygningshistorie strækker sig over mere end 1000 år. Der er arkitektoniske vidnesbyrd om alt fra romansk, gotisk, renæssance og til barokken integreret.

De vigtigste bygningsværker er som følger:

  • Kongeslottet på Wawel
  • Wawel Katedralen
  • Rotunda for Jomfru Maria
  • Forskellige gotisk-romanske tårne med bastioner
  • Fire porte i Gotik, Renæssance og Barok
  • Tidligere kasernebyggerier fra det 19. århundrede
  • Borgmuren og befæstningsanlæggene.
  • Fundamenter fra flere romanske og gotiske kirker
  • Fundament for flere industribygninger fra renæssancen
  • En hulegang i forsvarsmuren til dragegrotten

Antik og Tidlig Historie

Siden den ældre stenalder har der været mennesker, der har beboet Wawelhøjen samt dens huler. I dagens Wieliczka ikke langt fra Wawel sydede de første beboere salt i stenalderen. Bebyggelsen voksede, da stedet lå, hvor vigtige handelsveje krydsede. Fra den sene del af antikken til den tidlige middelalder var Wawel et magtcentrum for den vestslaviske stamme wislanerne (beboere, der var opkaldt efter floden Wisla), som i det 6. århundrede dannede en løs stat i dagens Lillepolen.

Fra det 7. århundrede har man fundet to gravhøje på den sydøstlige del af Wawel, der tilskrives den legendariske hersker Krak og hans datter Wanda. Ifølge krønikeskriveren Wincenty Kadlubek fra det 12. århundrede havde Krak med list og hjælp fra en skomagerlærling haft held til at dræbe dragen i Wawel-højen. Der er mange formodninger om, at Wawel i hedensk tid besad et kultsted.


Wawel i tidlig middelalder

I det 9. århundrede blev de hedenske wislanere en del af det Stormæhriske Rige. De slaviske apostle og missionærer Sankt Methodios og Kyrillios drog igennem området og forsøgte at overbevise de unavngivne fyrster af Wislanerne om at antage den kristne tro. Wislanerne skulle indføres i den slavisk-ortodokse rite. Historikere mener, at denne mission foregik uden held. På Wawel har arkæologer fundet en trækirke, der understøtter, at der har været gjort forsøg på at missionere.

I forlængelse af det stormæhriske riges sammenbrud i starten af 900-tallet lykkedes det kortvarigt wislanerne at opnå uafhængighed, inden de i sidste halvdel af det 10. århundrede blev undertvunget af polanerne, den mægtigste stamme, der siden 966 havde været katolsk kristne, og som i år 999 dannede det første polske rige.

Før-romansk tid

I det 10. århundrede anlagde man den førromanske Rotunde for Jomfru Maria samt den såkaldte Kirke B. (dette navn, fordi man ikke kender, hvilken helgen den var viet til). Det er de ældste kendte stenbygninger på Wawel. I år 1000 blev Krakow udnævnt til bispesæde, hvilket betød, at man begyndte opførelsen af en treskibet katedral, som blev opkaldt efter sin grundlægger Kong Boleslav I.-Katedralen. Kun fundamentet fra denne kirke kan ses i dag. Kirken blev formodentlig ødelagt af tumulten i forbindelse med den store hedenske opstand i 1038, som blev anledning til, at den bøhmiske hersker Bretislav I angreb det sydlige Polen og her hærgede og ødelagde. Sidenhen brændte kirken i 1080. Ved siden af katedralen stod der et borganlæg som Kasimir I “Fornyeren” i 1040 udbyggede til kongelig residens. Indenfor denne residens blev der opført en treskibet kirke viet til den hellige Gereon med to tvillingtårne og en krypt, hvor slotskapellet formodes at have ligget. Derudover blev der opført yderligere to førromanske kirker i denne periode, der begge dog blev kraftigt ødelagt under bøhmernes angreb. Hvad der er at finde i dag fra disse bygninger er dele af “Salen med de 24 søjler” fra paladset, enkelte mure fra lagerbygninger og rester for bjergfreden.

Wawels nordfacade i førromansk stil. Foto fra wikipedia


Wawel i romansk tid

I årene 1038/39 vendte Kasimir I tilbage til Kongeriget Polen og gjorde Wawel i Krakow til sin residens. Denne tid gælder også som påbegyndelsen af den romanske stilart i Polen. Den anden Wawelkatedral blev grundlagt efter branden i 1080 af Vladislav I Herman. Den blev anlagt, hvor den første katedral lå og endeligt indviet i 1142. Tårnet med sølvklokken og den 8-søjlede krypt er viet til den hellige Leonard og vigtige bygningselementer som levn fra romansk tid. Derudover findes den ældst bevarede grav fra denne tid – biskop Maurus fra 1118. Siden starten af det 20. århundrede har krypten været brugt som begravelsessted for betydningsfulde personer i den polske historie såsom: marskal Józef Pilsudski, Józef Antoni Poniatovski, nationaldigteren Adam Mickiewicz og Juliusz Slowacki.

Fra den romanske tid finder vi rotunderne på bastionerne Vladislav IV og Sandomir, samt dåbskapellet og kirken på dragehøjen. Indtil mongolerstormen i første halvdel af 1200-tallet var romanikken den fremherskende stil på Wawel. Den var nemt tilgængelig, da dens primære materiale var kalksten, som Wawel var skabt af.

Katedralens vestlige facade, hvor den romanske stil er fremherskende. Foto fra wikipedia


Gotikken

Efter mongolerstormens voldsomme hærgen i 1241 skulle Krakow genopbygges, og det blev anledningen til at indføre gotikken samt rødsten af tegl i bygningerne. De større flader og murene blev primært opført i røde tegl. Mens at de finere dele af byggeriet, hvor billedhuggerne udførte udsmykninger, brugte man lokalt sandsten og marmor fra Helligkorsbjergene i Ungarn.

Under den store tyske opstand i 1311/12, hvor den tyske foged Albert forsøgte at bryde med hertug Vladislav I. den Halvlanges magt, blev store dele af den romanske katedral ødelagt. Det gjaldt tag såvel som de øvre dele. Hertugen, der efterfølgende blev kronet til konge i den romanske katedral, lod denne nedrive for at opføre en ny gotisk katedral. Den nye katedral blev indviet i 1364 og har siden da i sin grundsubstans stået uden betragtelige ændringer. Vladislav blev efterfølgende begravet i katedralen, og hans imponerende sarkofag lod hans søn Kasimir III den Store udføre i sandsten omkring år 1350. Siden blev der udført højgotiske sarkofager af Kasimir den Store, Vladislav II Jagiellon og Vladislav III. Det skønneste gravmonument er Veit Stoss monument over Kasimir IV og mælet over Alexander I, formodentlig udført af Jörg Huber.

Kasimir den Stores grav. Foto fra wikipedia

Skelettet på den gotiske katedral er treskibet basilika med tværhus og korrundgang, der er bygget rundt om kapellerne. Det første kapel, der blev opført, var viet til den hellige Margaretha i 1322, men blev siden viet til Stephan Báthory. I slutningen af det 14. århundrede stiftede dronning Zofia Holszanska et kapel viet til hende. Kasimir III lod bygge et Helligkorskapel. Fra det 15. århundrede kan der spores ikke mindre end 19 kapeller.

Kasimir den Store lod også borgen udbygge i gotisk stil. Vladislav II Jagiellon og dronning Jadwiga /Hedwig lod påføre det såkaldte Danske Tårn  samt Hanefoden. Begge kan ses på dagens østlige facade med deres karakteristiske præg. På slottet finder man i den gotiske stil stadig den store sal, der tog navn efter Zofia Holszanska og Kasimir den Store, hvor man i dag finder våbenmuseet. Gotikken blev så udpræget, at samtlige kirker blev ombygget i denne stil, det samme gjaldt administrations- og håndværksbyggerier samt de 7 bastioner.

Wawels østlige facade med det Danske Tårn og Hanefoden. Foto fra wikipedia

Gotikkens udfasning startede omkring år 1500, hvor italienske bygherrer fra Firenze og Milano samt arkitekter fra Bøhmen og Franken ankom til byen.


Renæssancen

Wawels guldalder oplevede de under de sidste Jagiellon konger.

Fremstilling af en kongekroning på Wawel. Kilde fra wikipedia

Det første kunstværk i højrenæssance på Wawel er gravmonumentet for Kong Jan Olbracht udført af Francesco Florentino. Det gotiske kongeslot var nedbrændt efter alkymistiske forsøg forårsagede, at slottet nedbrændte i 1499. Det blev genopført i florentinsk renæssance af Franceco Florentino i 1507. Hans arbejde blev overtaget af en anden florentiner Bartolomeo Berrecci efter førstnævntes tidlige død. Fordi Sigismund den Ældre blev gift med Bona Sforza fra Milano, fortsatte strømmen af italienske kunstnere til Krakow. I 1534 blev Berrecci myrdet på markedspladsen i Krakow, hvorefter den polske arkitekt Benedykt Sandomierski kunne færdiggøre slottet i 1536. Bona Sforza initierede, at der blev opført en renæssancehave, hvilken er blevet retableret i det 21. århundrede.

Wawel blev i denne periode et af de prægtigste slotte i Europa og samtidig residens for det europæiske kontinents arealmæssigt største statsdannelse Jagiellondynastiet, som regerede fra Østersøen til Sortehavet og Adriaterhavet. Tagteglstenene samt søjler blev forgyldt. De udvendige vægge blev dækket med fresker. I slottet fandt man verdens største samling af vægtæpper (gobeliner), mere end 300 syet i Arras med guldtråde. En anden kuriøs detalje var, at hovedsalens loftudsmykning bestod af billeder af forskellige menneskehoveder. Slottet blev forbillede for utallige residenser i Central- og Østeuropa.

I 1520 kunne man indvie Sigismundklokken som indtil det 20. århundrede var Polens største klokke. I årene 1517-33 opførte Berrecci Sigismundkapellet, der gælder som det smukkeste renæssancekapel udenfor Italien. I kapellet ligger de to sidste store konger af Jagiellon begravet, nemlig Sigismund den Ældre og Sigismund August. Andre fornemme gravmonumenter fra højrenæssancen man kan finde, er kardinalen Fryderyk Jagiellonczyk og biskopperne Piotr Gamrat, Piotr Tomicki, Jan Konarski, Jan Chojenski og Samuel Maciejowski.

Sigismundkapellet udefra. Den nok største attraktion på Wawel. Foto fra wikipedia  Sigismund August døde i 1572, og dermed gik man ind i den sene renæssance og manierismen, der prægede valgkongerne Henry de Valois og Stephan Bathóry. Den store kunstner i denne periode var igen italiener i form af Santi Gucci, der udførte gravmæler over Stefan Batory og Biskop Filip Padniewski såvel som den polske kunstner Jan Michalowicz fra Urzedow, som udførte gravmælet af biskop Andrzej Zebrzydowski. I den vestlige del af slottet blev der indføjet yderligere renæssanceelementer.

Renæssancens indvirken fik en brat afslutning i 1596, da slottet brændte, og det vand, som skulle bruges til at slukke branden med, var dybfrossent. Begivenheden blev afgørende i den polske historie, da kong Sigismund Vasa besluttede at flytte den polske hovedstad fra Krakow til Warszawa, hovedstaden i Masovien. Herved fik den svenskorienterede konge en hovedstad, der lå tættere på Rusland og Sverige, som hans magtinteresse orienterede sig i retning af.


Barok

Efter slotsbranden i 1596 stod en anden italiener Giovanni Trevano for en ombygning af slottet i tidlig barok. De vigtigste fornyelser var de storladne trapper og marmorkaminen i Fuglesalen. På trods af ikke længere at være den primære residens besøgte Vasakongerne Sigismund III og Vladislav IV ofte byen. De besluttede, at borgen skulle befæstes med flere bastioner. I henholdsvis 1655 og 1702 erobrede svenskerne byen og plyndrede i begge tilfælde slottet.

Slottet fik ikke mange tilføjelser i højbarok eller senbarok. Der blev indføjet en sal i rokoko. I 1794 erobrede Preussen slottet, hvor de polske kronregalier blev stjålet- dog undtaget kroningssværdet Szczerbiec – alt gik tabt. Den fornemme samling af vægtæpper samt biblioteket blev stjålet af russiske tropper og bragt til zarens hof. Cirka halvdelen af tæpperne er blevet leveret tilbage.

I modsætning til slottet udviklede katedralen sig i barokken. I starten af 1600-tallet tilføjede man Vasakapellet, hvor kongerne fra Vasa-dynastiet blev begravet: Sigismund III, Vladislav IV og Johann II Kasimir. Såvel klokketårn som Sigismundtårn fik barokke tårnhjelme påsat. I midten af 1600-tallet byggede man det fornemme hovedalter og et sølvmausoleum for den hellige Stanislav. På bagsiden af alteret blev kongerne Michal Korybut Wisnowiecki og Johan III.Sobieski sidenhen begravet. Den saksiske konge August den Stærke blev bisat i krypten til Wawelkatedralen. Yderligere barokke gravmæler findes for bisperne Marcin Szyszkowski, Piotr Gembicki, Jan Malachowski og Kazimierz Lubienski.


Klassicisme

I starten af 1800-tallet ombyggede man Potocki-kapellet i klassicistisk stil. En af datidens største klassicistiske billedhuggere, danskeren Bertel Thorvaldsen, der på dette tidspunkt var aktiv i Warszawa, færdiggjorde et gravmæle for den adelige Artur Potocki som en græsk helt. I Holszanska-kapellet finder man endnu en figur af Thorvaldsen, der er en ypperlig romersk fremstilling af rigmanden Wlodzimierz Potocki fra 1832. På selve slottet fik man en klassicistisk sal under den sidste polske konge Stanislav August.


19. århundrede

Med den tredje og sidste af Polens delinger i 1795 blev Krakow en del af det østrigske monarki. Østrigerne besluttede, at der skulle indrettes en kaserne på Wawel, så de nedrev alle bygninger mellem slottet og den vestlige forsvarsmur for at skabe plads til en excercerplads. Det kostede en del renæssancehuse samt flere romansk-gotiske kirker livet. Den hidtidige fornemme arkade blev også dækket til. De fornemme slotssale blev omdannet til kasernerum, og ved den nordlige borgmur blev der etableret tre hospitaler. I 1809 blev Krakow i 5 år en del af hertugdømmet Warszawa, og i 1815 fik byen status som en fri republik med et østrigsk kontrolleret opland. I 1846 var der en opstand i Krakow, hvilket fik østrigske tropper til at erobre byen, og efterfølgende blev byen igen indlemmet i Østrig med titlen Storhertugdømmet Krakow. I republikkens tid blev de polske og polsk-amerikanske nationalhelte Jozef Antoni Poniatowski og Tadeusz Kosciuszko bisat i krypten.

I 1869 åbnede man til kongegravene, hvor man nyorganiserede krypten. Man forbandt krypterne med hinanden. Kaserneforvaltningen foreslog en forlæggelse af kongegravene til Peter-Pauls-Kirken.

I slutningen af det 19. århundrede blev 2 af de 3 største polske digtere – de 3 barder –  fra romantikken begravet i krypten, dette gælder Adam Mickiewicz og Juliusz Slowacki. Den tredje Cyprian Kamil Norwid blev bisat i det 20. århundrede.


20. århundrede

I 1902 og 1906 skabte Antoni Madeyski enestående gravmæler for de helgenkårede dronning Jadwiga og kong Ladislaus III. Skatkammeret og Holszanska-kapellet blev udsmykket med secessionsfresker af Jozef Mehoffer og Wlodzimierz Tetmajer. Derudover kom de fornemme glasvinduer til tværskibet af helligkorskapellet.

Efter adskillige ønsker fra den polske befolkning ophøjede kejser Franz Joseph i sin funktion som konge af Galizien og Lodomerien Krakow til officiel kongelig residens. Det gjorde, at anlægget blev beskyttet mod yderligere negative ændringer. I 1905 forlod de østrigske soldater Wawel, hvorpå man endelig kunne gå i gang med at konservere de mange ødelæggelser fra det 19. århundrede. De ledende i dette arbejde var Zygmunt Hendel og Adolf Szyszko-Bohusz. Polakker fra alle områder, såvel russiske, preussiske og østrigske, sendte penge til dette arbejde. Ved den nordlige indgang ved den såkaldte våbenport opførte man et mindesmærke for Tadeusz Kosciuszko.

I årene 1904-07 kom Stanislav Wyspianski og Vladislav Ekielski med en plan for en ombygning af Wawel, som skulle omformes til et polsk akropolis. Planerne gik ud på, at der skulle være et polsk parlament, nationalmuseum, bispekurie og et videnskabernes akademi på højen samt et amfiteater. Planerne blev aldrig til noget.

Wawels planer for et polsk akropolis. Foto fra wikipedia

Efter at Polen i 1918 havde fået sin uafhængighed igen, blev dets nationalhelt Józef Pilsudski begravet i krypten i 1935. Ligeså Wladyslaw Sikorski  i 1989.

I perioden 1939-45 blev Wawel sæde for den nazistiske besættelsesmagt i Generalguvernementet under lederen Hans Frank. Nazisterne stod for at anlægge en æresgård i den typiske nazistiske funktionelle stil, denne ses dog ikke længere efter de seneste ombygninger.


21. århundrede

I slottets indre befinder der sig 71 sale, hvoraf en del bruges til udstilling af statslige kunstsamlinger. De mest spektakulære kunstskatte er de kongelige flamske vægtæpper og samlingen af tyrkisk-orientalske genstande.

Man kan se:

  • På slottet:
    • Repræsentationslokaler
    • De private kongelige gemakker
    • Skatkammeret
    • Våbenkammeret
    • Udstillingen “Kunst fra Østen”
  • I Katedralen:
    • Kongegrave
    • Sigismundklokken (med en vægt på 11000 kilo.
  • Kathedralmuseum,
  • Det forsvundme Wawel i Marie Rotunden
  • Dragegrotten

De kongelige haver der er blevet rekonstrueret.


Om forfatteren
Alle artikler på historiskerejser.dk er skrevet af Anders Bager Eriksen. Anders er cand. mag. i historie og religion og har en lang rejseledererfaring. Kontakt Anders på tlf.: Telefon: +45 20 93 17 14.