Weihnachtshaus Husum/Juleaftensmuseum
Museum
Museet blev som ovennævnt indrettet i et byhus fra Gründerzeit (de gyldne år fra 1870-1914) i Husums gamle bydel. Alix Paulsen, en forlægger fra Husum, udførte dette arbejde i årene 2007-08. Huset ligger på hjørnet af gaderne Westerende og Nordbahnhofstraße.
Bygningen råder over to hele etager samt en udbygget tagetage til udstilling. Der er i alt omkring 300 kvadratmeter udstillingsområde. I stueetagen findes der endvidere en museumsbutik fra 1890..
Der er flere tusinde udstillingsgenstande, som bredt spænder over temaet jul. Selve driften af museet sponsoreres af naboen Verlagsgruppe Husum, som har samarbejde med Altonaer Museum for Kunst og Kulturhistorie i Hamborg samt det Østpreussiske Museum i Lüneburg, hvor man låner genstande, tematiske samlinger og særudstillinger. Tematisk er det særligt med museet i Altona, hvor “juleforsker” Torkild Hinrichsen rådgiver.
Udstillingen
Parterre
I korridoren kan man følge udviklingen fra adventstid til juledagene, hvilket vises over adventsure og drejefigurer til klæbekalendre. Man ser de første adventskalendere, der var lavet i form af 24 kridtstreger, som fungerede således, at børnene hver dag fjernede en streg. Den første trykte adventskalender hentede inspiration i papirstjerner, billeder og adventstræet med kristne motiver.
I det tidligere værelse kan man se, hvordan julepynt er blevet fremstillet gennem tiderne, i særdeleshed er der fokus på julekugler. Kuglerne begyndte i 1850 at blive produceret i regionen rundt om den lille bjergby Lauscha i Thüringen. Produktionen foregik såvel på glasværk som i hjemmene. Der er indrettet et glasblæserværksted fra omkring år 1900, hvor man kan følge de enkelte trin mod den færdige julekugle i form af værktøj, materialer og produkter. Et andet sted har man fra Franken knitrende guld, lametta og løvekugler.
Man finder også fire pyntede juletræer, der tager den besøgende med på en tidsrejse fra stilperioden Biedermeier til tiden omkring 1950´erne. Det træ, der viser, hvordan udsmykningen var i den periode, der på tysk kaldes Gründerzeit (1870-1914), er fra samme periode som huset. Der fås også et indblik i, hvordan der er blevet fejret jul i krigstid.
Det tilsluttende værelse er viet den tid, hvor Husums berømte bysbarn Theodor Storm levede. Man har pyntet et juletræ, som Theodor Storm har beskrevet det, og det fremtræder med lethed og ynde og viser den kunstneriske kreativitet i dekorationen i det 19. århundrede. Der er klippede, klistrede og forgyldte julegenstande samt udsmykning fra Biedermeierperioden. Dertil er der julekister, forårstræer og juletræsfødder, som afslutter rummets udsmykning.
1. etage
I tiden omkring første verdenskrig begyndte produktionen af de store spilledåser. De blev opfundet af to kvinder med firmaet Wendt & Kühn fra Grünhainichen i Erzgebirge. Udviklingen i denne produktion kan følges igennem det 20. århundrede.
Fra Erzgebirge kommer også den nok mest kendte juleudsmykning i form af Pyramideværelset. Pyramiden forener de forskellige trin i traditionen, såsom den kristne tro, bjergværksarbejde og legetøjsfremstilling. Siden starten af det 19. århundrede har man kendt til de lysudsmykkede julepyramider, hvis fremdrift er drevet af varm luft, og hvis rødder mener at gå helt tilbage til det 17. århundrede i Erzgebirge. Pyramidekunsten oplevede sin gyldne tid i det 19. århundrede, hvor den antog mange former. Man finder dem skabt som paradishaver, små haver og ofte med mange dyr, hvilket udgjorde basis for pyramideudsmykningen.
Engleværelset viser en gammel tradition fra Erzgebirge. Allerede omkring år 1500 forbandt man engle og bjergværksdrift i regionen med hinanden. Englefigurernes kroppe er skabt på drejeskiver og er forskellige alt efter hvilken familie, der står bag. Typisk er de også bemalede. De forskellige former vil dog næsten også altid udtrykke en fromhed, som var kendetegnende for den stærke tro i bjergene. Med tiden blev udtrykkene mere ensartede, da nogle familiers engle blev genskabt oftere. Produktionen af engle var stor, hvilket man kan se i form af lysestage-engle og i stående engle op gennem tiderne. Et fremragende eksempel på en engel fra Erzgebirge er englen i lysestagen og med en paradishave. Haven var ødelagt, men nu restaureret. Dens modstykke befinder sig i dag på Museum für Sächsische Volkskunst i Dresden.
I Krybbeværelset ses scener fra Jesus fødsel, således som man forestillede sig dette hos bjergværksfolket i Erzgebirge. Der findes et udvalg af krybber, krybbebilleder, en krybbe fra et mekanisk bjergværk og et stort bøhmisk krybbelandskab fra omkring år 1880.
Tagetagen
I hallen ser man i to vitriner dukker og bjørne såvel som andre dyrefigurer. Der er indrettet dukkestuer, dukkedoktorer foruden mange små objekter.
Et væld af andet klassisk legetøj kan ses, det gælder: skak, et lysbilledapparat såsom Laterna Magica, som var populær omkring år 1900. Der ses figurer til klaveret samt byggesæt. Tinsoldater og romerske soldater var populære omkring 1. verdenskrig, og igen er området ved Erzgebirge repræsenteret i form af et kunstigt bygget landskab med kuske, vogne og figurer. Endelig er der små jernbaner, en mekanisk samt en af LEGO.
Til den søde tand ses peberkager, honningkager, marzipanformer og Stollen (kendt i særdeleshed omkring Dresden i form af Christstollen), som hører til julebageriet. Krydderibeholder, røreskåle og melsigte blev brugt for at gøre klar til jul. Endelig ser man også brunkagerne, der er typiske for det nordlige Tyskland samt for Danmark og de særlige frisiske Kindjetüch. Det er kager lavet i mange motiver.
I Julemandens værksted er der en arbejdsbænk, en ønskeseddel og en vægtelefon som de vigtigste genstande. Derudover er der færdige pakker, tøj og træsko med snude på . Man ser julemandens rejseforberedelser, idet der står en globus, således han ikke glemmer nogen steder. Man ser et næsten færdiglavet dukkehus, hvor julemandens mange hjælpere arbejder. Slutteligt ligger der en bog hvor alle, børn som voksne kan skrive deres ønsker.
Den Historiske Julebutik
Ved indgang/udgang ligger der en museumsbutik indrettet som en klassisk butik fra år 1890. Selve indretningen stammer fra en sæbefabrik ved Burg ved Magdeburg. Her blev den demonteret og bragt direkte til Husum. Man kan købe mange håndlavede ting i julebutikken.
Butikken og museet har mere end 10.000 besøgende om året.
Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen. Meget interessant og vedkommende udstilling om den højtid, hvor flest mennesker bliver historisk mindet og hellere er nostalgiske end moderne. Tyskland er i særdeleshed juleorienteret. Så denne udstilling, der hører til de bedste i Tyskland, kan man kun komme i julestemning af. Det er godt skiltet i Husum, men det ligger ikke i det mest centrale Husum. Se mere på deres hjemmeside.
Pingback: Husum A-Z | Historiskerejser.dk