Wilhelm III. “den Tapre” af Sachsen (1425-1482)

Wilhelm III. den Tapre blev født 30.april 1425 i Meissen og døde 17.september 1482 i Weimar. Han var fyrste af Huset Wettin og bar titlen af Hertug af Sachsen. Han var den yngste søn Friedrich I. Kurfyrste af Sachsen og Katharina von Braunschweig-Lüneburg.

Wilhelm III. af Sachsen – landgreve af Thüringen og Hertug af Sachsen. Ukendt maler. Maleriet ligger frit tilgængeligt på wikipedia

Wilhelms liv

I modsætning til hans bror – Kurfyrste Friedrich II. den Sanftmütige (den blide) – havde Hertug Wilhelm en anden karaktertræk. Han var stort set indforstået med mange af Friedrichs tiltag, men dog ikke alle. I fællesskab med hans bror besluttede han i marts 1444 den store saksiske møntreform, hvor der første var tale om dels en stærk valuta med den stærke mønt Judenkopfgrosschen (jødehoved-mønt) samt en betalingsform til hverdagskøb Schildgrösschen (skjoldmønten).

I 1445 blev de Wettinske besiddelser der udgjorde Kurfyrstendømmet Sachsen delt. Wilhelm overtog de frankiske og thüringske dele, mens hans broder Friedrich II. fik delene i den østlige del af Sachsen med Meissen som hovedby samt kurværdigheden. Ingen af brødrene var imidlertid tilfredse med fordelingen og dagen efter Wilhelms bryllup i 1446 brød den Saksiske Broderkrig ud, der først sluttede den 27.januar 1451 med Freden i Naumburg.

Striden mellem brødrene kunne også ses i møntprægningen da Kurfyrstinde Margaretha, hans broder kone – grundlagde hendes eget møntprægningssted i Colditz, her havde Wilhelm ingen indflydelse i modsætning til møntprægningerne i Freiberg og Leipzig. Wilhelm anerkendte ikke hans svigerindes møntprægning kaldt Margarethengrosschen. Wilhelm tillod efter broderens død imidlertid at svigerinden genoptog hendes møntprægning. 

I 1439 blev Wilhelm forlovet med Anna af Østrig, datter af den tyske konge Albrecht II. De blev gift den 20.juni 1446 i Jena i et Bryllup afholdt i en “usædvanlig stor pragt og uhyrlig kulisse“. Der var mødt så mange gæster op at “alene 3860 heste skulle opvartes i Jena“. Wilhelm ville opnå et arvekrav til Hertugdømmet Luxembourg såvel som Kongerigerne Bøhmen og Ungarn og allerede i 1441 besatte han Luxembourg.  Han kom dermed i konflikt med Filip den Gode af Burgund, der efter få kampe tvang ham til at trække sig tilbage. Da Annas broder Ladislaus Postumus døde i 1457 førte Wilhelm titlen “Hertug af Luxembourg”. Han måtte afstå hans arvekrav på Bøhmen overfor Kong Georg af Podebrad, hans datter Katharina blev gift med kongens søn Heinrich den yngre af Münsterberg, hans datter Margarete af Sachsen blev gift med Johann Cicero Kurfyrste af Brandenburg. Wilhelm ægteskab med Anna blev uden mandlige arvinger; hvilket førte til at han fængslede Anna i Eckartsburg i Saale-Unstrut, hvor hun døde i 1462. Derpå giftede han sig med hans elskerinde Katharina von Brandenstein. For at styrke hendes families stand blev de givet Burg Ranis.

I 1459 underskrev Wilhelm, hans broder Friedrich II. og den bøhmiske konge Georg af Podebrad grænsen mellem Bøhmen og Sachsen mellem Erzgebirge og Elben, en grænse der langtovervejende stadig gælder idag og dermed en af de ældste grænser i dagens Europa. Traktaten kendes som Eger-Traktaten.

Wilhelm var den sidste Wettiner, der herskede selvstændigt over Landgrevskabet Thüringen. Da han ikke efterlod sig nogle sønner, da tilfaldt hans besiddelser hans nevøer Ernst og Albrecht. Hans Luxembourgiske arv blev overtaget af Habsburgerne. I 1461 blev han slået til Ridder af den Hellige Grav.

Da han døde i 1482 blev han gravlagt i Herderkirche i Weimar.

Wilhelms grav i Herderkirche i Weimar. Foto fra wikipedia

Print siden her