Ypres
Er det franske navn på den belgiske by i det vestlige Flandern, hvor den på det lokale sprog flamsk hedder Ieper. Den omtales dog oftest med sit franske navn Ypres af ikke lokale, da den under 1. verdenskrig indtog en vigtig rolle for tusindvis af britiske soldater. De britiske tropper omtalte den ofte som “Wipers”, der betyder en form for hviskere. Der stod hele 5 større vigtige slag under 1. verdenskrig, hvoraf det vigtigste var det meningsløse slag om landsbyen Passchendaele.
Byen består af bydelene Boezinge, Brielen, Dikkebus, Elverdinge, Hollebeke, Sint-Jan, Vlamertinge, Voormezele, Zillebeke og Zuidschote. Der bor omkring 35.000 indbyggere i byen.
Ypres´ historie frem til 1. verdenskrig
Ypres er en by, hvis historie strækker sig langt tilbage. Den blev plyndret af romerne i det første århundrede efter vor tidsregning. Under Grev Balduin II. den Skaldede af Flandern blev byområdet allerede medregnet til Grevskabet Flandern som et område der skulle beskytte dem mod Normannerne. Den nævnes første gang i 1066 og menes at have fået sit navn efter floden Ieperlee, der løber igennem byen.
Ypres var en af de vigtigste byer i middelalderen for handel med tekstiler, der i særdeleshed foregik med England. Kun Gent og Brugge var vigtigere og større. Omkring år 1300 boede der 20.000 mennesker i byen. Den udgjorde rygradden i den Flamske Hanse.
Under det såkaldte Norwich Korstog i 1383, hvor den engelske biskop Henry le Despenser forsøgte at komme de flamske byer til assistance som følge af det store skisma, og hvor Paven var Klement VII i Avignon og Urban VI i Rom. Ypres blev belejret af engelske tropper fra maj til august 1383, inden franske styrker brød belejringen.
I 1553 havde Kejser Karl V. jævnet den nordfranske by Thérouanne med jorden, hvilket betød, at Ypres i 1561 blev nyt bispesæde, og at den hidtidige sognekirke Sankt Martin blev opgraderet til katedral.
Den 25. marts 1678 erobrede Ludvig 14.´s styrker byen, hvorefter den forblev fransk efter Traktaten i Nijmegen. Det var her, at Vauban konstruerede de forsvarsværker, som stadig er tydelige rundt om byen i dag. I 1697 blev byen tilbageleveret til de spanske habsburgere i Freden ved Rijswijk.
Under den Spanske Arvefølgekrig (1701-14) var det Hertugen af Marlboroughs intention at erobre Ypres, der igen var blevet indtaget af Frankrig, men han ændrede holdning, da han havde brugt mange kræfter på at erobre Tournai og kunne se, hvordan der spredte sig sygdomme i hans hær fra det dårligt drænede land rundt om Ypres i Slaget ved Maplaquet. I 1713 blev Ypres del af Østrigsk Nederland.
I 1782 beordrede den habsburgiske Kejser Josef II., at dele af murene blev nedrevet. Det gjorde det nemmere for franskmændene at erobre byen i 1794 under den første koalitionskrig.
Ypres under 1. verdenskrig
Ypres indtog en strategisk nøgleposition under 1. verdenskrig, fordi den lå direkte i frontlinjen mellem det kejserlige Tyskland og Ententemagterne Frankrig, det Britiske Imperium og Belgien. Belgiens neutralitet blev garanteret af briterne, hvilket var, hvad der officielt bragte Storbritannien ind i krigen, da tyskerne angreb landet i august 1914. De tyske tropper omringede byen fra 3 sider på de mange høje og bombarderede den gentagne gange under krigen. Britiske, franske og allierede styrker foretog gentagne gange kostbare modangreb i Ypres-fronten.
I det første slag ved Ypres fra 19. oktober til 22. november 1914 erobrede de allierede byen fra tyskerne. Under dette slag blev den berømte middelalderlige klædehal den 4.november lagt i ruiner af den tyske general Berthold Deimling, på trods af mangel på militær betydning og at han havde fået ordre om ikke at gøre det af sin øverstbefalende Kronprins Ruprecht von Bayern.
Som del af det første slag ved Ypres foregik den 10.november 1914 slaget ved Langemarck. Det er også blevet kendt som barnemordet ved Langemarck. Da omkring 3000 tyske studenter blev dræbt under slaget. Der eksisterede i mange år en fortælling om at de skulle være gået i døden mens de sang den tyske nationalmelodi – “Deutschland, Deutschland Über Alles”.
Disse brugte tåregas første gang i slaget ved Bolimov den 3. januar 1915 og giftgas første gang i det andet slag ved Ypres den 22. april 1915, hvilket satte slaget, der varede indtil 25. maj 1915, i gang. Tyskerne vandt højdedrag rundt om byen. Det første giftgasangreb gik ud over soldater fra Frankrig, Storbritannien og Canada samt franske soldater fra kolonierne Senegal og Algeriet. Den gas, man brugte, var klorgas. 12.juli 1917 testede tyske soldater for første gang brugen af sennepsgas på den samme front, hvilket gjorde, at man kaldte sennepsgas Yperite.
Det mest omfattende – og meningsløse – af slagene under 1. verdenskrig var det tredje slag ved Ypres fra 31. juli 1917 til 6. november 1917, der også er kendt som slaget ved Passchendaele. Efter næsten en halv million mennesker havde mistet livet i et flamsk mudderhelvede lykkedes det tropper fra Frankrig, Storbritannien, Canada og ANZAC at erobre Passchendaele højderne øst for Ypres, hvilket forekom meningsløst set i lyset af de høje tabstal. Byen blev næsten totalt lagt i ruiner under slaget.
Engelsktalende soldater refererede ofte til Ieper/Ypres med den forkerte udtale Wipers. Britiske soldater førte endda den forkerte udtale videre ved at udgive en krigsavis med navnet Wipers Times. En lignende omdannelse af navne i Ypres så man, da det flamske Whyteshaete blev til White Sheet, og Ploegsteert blev til Plug Street.
I Ypres oplevede man også eksempler på den berømte Julefred i 1914, hvor tyske og britiske soldater spontant indstillede kampene og opsøgte hinanden og sang sange sammen.
Efter 1.verdenskrig der oplevede Ypres hjælp fra mange af de lande hvis soldater var faldet. Fra Irland der valgte man at tilbyde benedektinernonnerne fra Ypres, der havde været i byen siden 1665 et nyt sted, der blev Kylemore Abbey i Connemara i Irland.
I 2. verdenskrig kæmpede det britiske Ekspeditionskorps mod tyskerne ved Ypres-Comines Kanalen, hvilket tillod de allierede at trække sig tilbage til Dunkerque.
Da Adolf Hitler havde kæmpet ved Ypres under 1.verdenskrig, besøgte han byen under slaget om Frankrig 10. maj til 25. juni 1940.
Krigen mindet og mindesmærker
Ifølge historikeren Mark Connelly hævdes det, at britiske veteraner i 1920´erne stiftede Ypres League og gjorde byen til symbol for alt, hvad Storbritannien havde kæmpet for under 1. verdenskrig samt gav byen en form for hellig aura. Ypres Ligaen søgte at omdanne rædslerne fra skyttegravskrigen til en form for åndeligt holdepunkt, der kunne virke rensende for soldaterne efter deres mange ofringer. I 1920 skrev oberstløjtnant Beckles Wilson, at der ikke var et område i Ypres, som ikke var helligt. Der var ikke en sten, som ikke bar et loyalt ungt hjerte, der havde kæmpet og var klar til at dø for England. Deres blod havde gennemstrømmet klostre og kældre, og det æremod og kampmoral, det havde vist, var forbilledligt.
Ypres blev en pilgrimsdestination for mange briter, der her kunne opleve og indleve sig i de enorme lidelser, som de unge briter havde lidt. Dette blev først og fremmest understøttet i selve byen med opførelsen af Menin Gate Memorial to the Missing i 1927. Ved den selvsamme port har der siden 1928 været afholdt ceremonien “The Last Post”.
Ypres i dag
Efter 1. verdenskrig blev byen omfattende genopbygget sponsoreret af tyske krigsskadeserstatninger. Det centrale torv, klædehallen og rådhuset blev bygget i original stil, mens den øvrige del af byen tog lidt lettere på det originale islæt. Den smukke klædehal huser i dag museet In Flanders Fields Museum, der fortæller om Ypres´ rolle i Første Verdenskrig.
I dag er Ypres en lille by i den vestlige del af Belgien – det såkaldte Westhoek. Byen har titlen Fredsbyen og er venskabsby med den japanske by Hiroshima. Begge byer oplevede, hvilken ødelæggende effekt krigen havde: Ypres var en af de første byer til at opleve kemisk krigsførelse, mens Hiroshima oplevede en atomkrig. Ypres huser det internationale sekretariat for “Borgmestre for Fred”.
Seværdigheder i Ypres
Den imponerende Klædehal blev bygget i det 13. århundrede og var en af de største kommercielle bygninger i middelalderen. Den bygning, man ser i dag, er en fuldstændig eksakt kopi af den middelalderlige original, som blev genopført efter 1. verdenskrig. Klokketårnet, der er integreret i bygningen, har 49 klokker og er 70 meter højt. Hele komplekset har siden 1999 været på Verdenskulturarvslisten hos UNESCO og er et af Europas største gotiske komplekser.
Den gotiske Sankt Martin Katedral, der oprindelig var fra 1221, blev også rekonstrueret efter krigen, men med et endnu højere spir. Det huser gravene for Jansenius, biskop af Ypres, der fødte den religiøse retning Jansenismen. Derudover ligger her Grev Robert III. af Flandern med øgenavnet Løven af Flandern, som var Greve af Nevers 1273-1322 og Greve af Flandern 1305-22. Den fungerede som katedral fra 1559-1801.
Menin Gate Memorial to the Missing (Menin Porten Mindesmærket for de savnede) er et mindesmærke for faldne soldater fra Britisk Commonwealth med undtagelse af Newfoundland og New Zealand. Den markerer alle de soldater, der faldt ved fronten rundt om Ypres indtil 16. august 1917, og som ikke havde fået nogen anden grav. Soldater fra Det Forenede Kongerige (England, Irland, Skotland og Wales) samt fra New Zealand ligger efter denne dato begravet på kirkegården Tyne Cot, hvilket markerer det yderste punkt bort fra Ypres, men det lykkedes for allierede soldater at komme til kort før afslutningen på krigen. En del andre kirkegårde rundt i området markerer faldne soldater. Menin Gate markerer kun soldater, hvor der ikke er nogle kendte grave. Såfremt man finder dem andre steder, slettes deres navne fra porten.
Mindeporten blev skabt af Sir Reginald Blomfield med skulpturer udført af Sir William Reid Dick og blev afsløret af Lord Plumer den 24. juli 1927. Den er betalt og bliver vedligeholdt af The Commonwealth War Graves Commission.
Mindeportens beliggenhed er særligt valgt, da den ligger på den østlige rute ud af byen, der var den vej, som mange Entente-soldater ville tage på vej til kampene – mange for aldrig igen at vende tilbage. Hver aften siden 1928 – med undtagelse af 1940-44 under 2. verdenskrig, hvor Tyskland holdt Belgien besat – indstilles al trafik præcis klokken 20.00, og det lille brandkorpsorkester afspiller tonerne kaldet The Last Post til ære for soldater fra det Britiske Imperium, der kæmpede og faldt ved fronten.
Ceremonien blev forbudt af de tyske besættelsestropper under 2. verdenskrig, men blev genoptaget på selve aftenen for befrielsen – 6. september 1944 – upåvirket af de hårde kampe, der stadig fandt sted andre steder i byen. Ceremonien foregik i stedet i England på Brookwood Military Cemetery. Løverne fra den oprindelige port blev givet til Australiens befolkning og findes i dag på Australian War Memorial i Canberra.
“Who will remember, passing through this Gate – The unheroic Dead who fed the guns?” – på dansk: “hvem vil huske de der drog igennem denne port – de ikke heroiske døde, der fodrede maskingeværerne.
Siegfried Sassoon om at gå igennem Menin Porten.
Krigsgrave
Rundt om Ypres findes der en lang række kirkegårde med krigsgrave både de allieredes og centralmagternes. De største og mest kendte er Den Tyske Krigskirkegård i Langemark og Tyne Cot Krigskirkegård. Landskabet rundt om Ypres er mest berømmeligt beskrevet i det kendte digt af John McCrae In Flanders Fields
Sankt Georgs Mindekirke mindes soldater fra Storbritannien og Commonwealth der døde i de 5 store slag ved Ypres i 1.verdenskrig.
Årlige begivenheder i Ypres
- Kattenstoet – Katteparaden/Kattens død – finder sted hvert tredje år på den 2.søndag i maj. Det indbefatter at man kaster legetøjskatte ud fra klokketårnet samt en flot parade af katte og hekse i mange farver. Den seneste katteparade fandt sted 13.maj 2018.
- Ypres huser også Det Belgiske Westhoek Rally i Ypres siden man skabte det i 1965. Det organiseres af Auto Club Targa Floria. Nogle af de bedst kendte kørere der har deltaget er Juha Kankkunen, Bruno Thiry, Henri Toivonen, Colin McRae, Jimmy McRae, Marc Duez, Francois Duval og Freddy Loix.
- Årligt fejrer man en kano-polo turnering hvor der kommer hold fra hele Europa og deltager.
- Den 9.juli 2014 der startede den 101.udgave af Tour de France på den 5.etape i byen.
- Den sidste weekend i august hvert år der huser man Ieperfest, en af Europas største europæiske festivaler for undergrunds hardcore punk.
Ypres´ økonomi
Selvom Ypres er en historisk by og genererer en betydelig indkomst fra turisme, så har den også en række industrielle områder. Det største af disse områder er langs med Ieperlee Kanal, hvor omkring 120 områder har hjemme samt en vindmøllefarm i den nordlige del af byen.
Kontorområdet Ieper Business Park er forbundet med det industrielle område. Kontorområdet var indledningsvis præget af en bankerot, der har taget en del år at komme sig over. Men idag er der omkring 1000 arbejdspladser i området. Derudover findes der et industriområde ved Picanol i den sydlige udkant af byen.
