Zwolle
Zwolle er en by i det nordøstlige Holland. Den er hovedstad i provinsen Overijssel. Zwolle ligger ved floden Ijssel der danner grænse til Gelderland og ikke langt fra Flevoland mod nordvest og Drenthe til nordøst. Der bor 130.173 indbyggere (2021) og er efter byen Enschede den næststørste i provinsen Overijssel.
Zwolle ligger ved flere floders sammenløb og har husbåde og kanaler i centrum. Foto af Ben Bender frit fra wikipedia
Zwolles historie
De arkæologiske udgravninger rundt om Zwolle tyder på at byen har været befolket i årtusinder. I 1993 fandt man i det sydlige Zwolle flere ringstrukturer af træer fra bronzealderen. Igennem den romerske æra blev området beboet af de Saliske Frankere.
Dagens by blev grundlagt omkring år 800 af frisiske købmænd og tropper der stod under Karl den Store. Navnet Zwolle stammer fra ordet Suolle der betyder “høj”. Det refererer til et landskab for fire floder løber rundt om byen; Ijssel, Vecht, Aa og Zwarte Water. Højen var det eneste stykke land der forblev tør gennem den hyppige oversvømmelse som floderne medførte. Zwolle blev etableret på den forhøjning.
Et tidligt dokument nævner eksistensen af en landsbykirke viet til Sankt Michael – den eksisterer idag i en noget større form fra det 15.århundrede som Grote Sint Michaëlskerk. Første gang man skriftligt hører om byen lyder den navnet Swollermark i år 1040.
31.august 1230 gav Biskoppen af Utrecht Zwolle dets byrettigheder. Byen blev medlem af Hansestæderne i 1294. I løbet af 1300-tallet blev byen brændt af 2 gange. Særligt branden i 1324 – der menes at være forårsaget af to adelsmænd, der var utilfredse med købmændenes dominans efterlod byen med få huse til overs.
Særlig interessant med danske øjne var at byen deltog i Hanseligaens kamp mod den danske Konge Valdemar Atterdag på Gotland, det gjorde at de ved fredstraktaten i Stralsund i 1370 blev tildelt en handelskoloni i Skåne – i det daværende Danmark. Zwolles storhedstid oplevede de i årene mellem 1402 og 1450 hvor deres økonomiske formåen blev seksdoblet. Det var i særdeleshed afgørende at Stabelretten blev erhvervet og udvidet i 1438.
Zwolle var sammen med Deventer centrum for den pietistiske klosterbevægelse Fratres Vitae Communis hvis mest kendte eksponent er Geert Groote, hvis bevægelse blev kaldt Devotio Moderna. 5 kilometer fra Zwolle lå Agnietenberg, hvor det Augustinske konvent lå hvor en af Grootes elever Thomas van Kempen, der skrev “I Kristus´ Fodspor” levede det meste af sit liv indtil hans død i 1471. Byen var allerede før Devotio Moderna centrum for bogtrykkerkunst – ligesom nabobyen Deventer – hvilket blev styrket i årene herefter. Det nære slægtskab til nabobyerne Deventer og Kampen gjorde at de tre byer i en årrække prægede mønter sammen.
I 1528 anerkendte Zwolle at Kejser Karl V. var deres øverste herre, hvilket var starten på en længere nedgang i økonomisk. Trods dette bevarede man bogtrykkerierne og et af de største kvægmarkeder i Nederlandene. I 1580 fordrev byen dens katolikker fra byen i forbindelse med at den tilsluttede sig Generalstaterne. I 1674 sløjfede man byens middelalderlige fæstningsværker for at opføre nogle langt større herefter.
Fra og med 1794 og frem til 1814 under Napoleonskrigene der var byen under fransk domæne under administrationen Departement Bouches-de-l´Yssel.
Zwolle havde eksempelvis i 1911 en stor handel via dens floder; et stort fiskemarked og det næststørste kvægmarked i Holland efter Rotterdam. Derudover kunne den vise industrier som uldmanufaktur, jernværker, bådebygger-værfter, blegning, garvning, rebslagning og saltsyderier.
Byen blev i Anden Verdenskrig befriet 13.april 1945 af en enkelt fransk-canadisk soldat ved navn Léo Major. Han blev siden æresborger i byen. Årene under tysk besættelse betød blandt andet at byens jødiske befolkning blev elimineret.
