17.maj – Norges Nationaldag
17. maj er Norges nationaldag. 17. maj 1814 blev Norges ny Grundlov underskrevet af Præsidiet i Rigsforsamlingen på Eidsvoll. Forsamlingen valgte enstemmigt at pege på, at Norge skulle regeres af en konge, og her valgte man enstemmigt prins Christian Frederik – der siden blev konge i Danmark som Christian VIII – som konge af et uafhængigt Norge. Han modtog senere samme dag en delegation af repræsentanter under ledelse af præsident Georg Sverdrup, der meddelte ham, at han var valgt og overrakte ved samme lejlighed et renskrevet eksemplar af Grundloven.
Det blev starten på en kort periode, hvor Norge eksisterede som en uafhængig stat, men reaktionen kom prompte fra Sverige, der gik i krig med den nye stat, og til sidst måtte Norge acceptere våbenhvile: Mosskonventionen. Her accepterede Norge at blive del af en personalunion med Sverige, hvilket betød, at Christian Frederik ikke længere var konge af Norge, men at Norge fik lov til at beholde sin grundlov i det omfang, det ikke berørte forholdet til Sverige og den svenske konge. Eksempelvis blev ordet “uafhængigt” erstattet med “selvstændigt” i den reviderede grundlov af 4. november 1814. Norge beholdt sin selvstændighed indenfor Unionen med separate statslige institutioner bortset altså fra kongen og udenrigstjenesten.
Historien bag 17.maj som Nationaldag
Officielt antager man, at 17. maj blev fejret første gang som Nationaldag i 1836, da Stortinget deltog i fejringen første gang. Men den første fejring fandt sted allerede på den første årsdag, hvor det menes at være sket på initiativ af Matthias Conrad Peterson, en dansker bosiddende i Trondheim. Peterson kæmpede efterfølgende for at gøre 17. maj til en stor national festdag. I 1824 skrev han i Adresseavisen: “Hvor viktig maa ikke Anledningen til saadan en aarlig Fest blive for den tilvoxende Ungdom!” I 1826 deltog tusindvis i fejringen på Ilevollen i Trondheim, og i disse år kulminerede fejringerne i 1827.
Digteren Henrik Wergeland var tilskuer til de voldelige episoder kaldt Torgslaget, omend hans studenteruniform fik et rap af en sabel. Samme Wergeland holdt i 1833 den første officielle 17.maj-tale i Christiania (Oslo) da man afslørede mindesmærket for politikeren Christian Krohg – Krohgstøtten. Det var først da kong Carl Johan døde i 1844 og sønnen Oscar I. overtog kongegerningen at dagen kunne fejres frit. Imidlertid holdt man dagen i andre former, eksempelvis i Stavanger, hvor man fra Skansen affyrede kanonsalutter 17.maj.
Allerede tidligt deltog norske elever og studenter som vigtige aktører i markeringen af 17.maj. Det første officielle barnetogt der bestod af unge mænd, efter initiativ af den store digter Bjørnstjerne Bjørnson. Ideen kom fra skolebestyrer Peter Qvam havde allerede i 1869 gennemført en børneparade via sin skole. Omkring 1200 drenge deltog i det første barnetog og fra 1889 var også pigerne med. Siden 17.maj 1906 har den norske kongefamilie stået på slotsbalkonen og hilst på skoleelever fra Oslo, hvor Norge året før i 1905 havde brudt personalunionen med Sverige. I 1910 blev Dronnings Mauds far, den britiske konge Edward VII begravet på dagen og endelig også i krigsårene 1940-45 måtte man undlade at gennemføre.
Fejringen af studenter – eller russer – har også siden 1905 været fejret den 17.maj og har en lang optakt med en lang række traditioner hos de norske studerende.
Det var først 17.maj 1947 at det blev lovfæstet at dagen var Nationaldag.
17.maj idag
Den norske fejring er idag stærkt præget af traditioner og markerer Norge som en selvstændig retsstat med demokratiske rettigheder for alle. Den udstrakte brug af Bunader – en form for specialdragt der kun bæres 17.maj – samt nationaldragter gør 17.maj-fejringen til en markering af national enhed i Norge. Hver kommune har en 17.maj-komité.
17.maj fejres ikke med militærparader – som nationaldage i mange lande ellers gør – men med lokale børneoptog hvor musikkorps og skolebørn marcherer sammen. Man plejer også at arrangere diverse lege for børnene på skolen efter optoget, hvor de får is, pølser og andet godt. Derfor kaldes grundlovsdagen “Barnets dag”. Blandt de voksne festes der i særdeleshed med norske flag samt de fleste i klædedragten bunad. Man samles udendørs uafhængigt af vejret og råber hurra for børnene, mens man ofte tager rangler, legetrompeter, gasdrevne bilhorn, march og korpsmusik.
Fejringen af russer – studenter – har også været en fast del fejringen siden starten af det 20.århundrede, hvor protesterne mod russernes “tøjlesløse” opførsel, hvor høj musik fra byernes parker er præget af forstærkeranlæg med fra busser og lastbiler.
Børneoptog
Børneoptogene er lokalt organiserede parader med marcherende musikkorps og festklædte skolebørn med håndholdte norske flag. Samtlige kommuner i hele Norge arrangerer sådanne parader, hvilket også sker indenfor enkelte norske miljøer i udlandet. Optogene kan variere fra at have under 100 deltagere i de små bygder og til at have flere tusind deltagere i Oslo. Børneoptoget i Oslo har for det meste den største opmærksomhed, da de passerer forbi det kongelige slot, hvor det meste af kongefamilien står samlet og vinker til børnene fra slotsbalkonen. I Oslo ledsages optoget af Forsvarets Stabsmusikkorps. Omkring 70.000 børn og voksne tilsammen er organiseret i mere end 1700 korps i hele Norge.
Optogene med march følger en bestemt rute der er forhåndslagt i de forskellige byer, de er altid organiseret således at børnene går klassevis og bag deres skolefane, der er endvidere mange klasser der har hjemmelavede faner. Idag er deltagelse i optogene frivilligt, men langt de fleste ser det som en ære at deltage – tidligere var det obligatorisk. Det har også betydet at frivillige forældre har overtaget meget af organisationen. Til tider kan også børnehaver deltage og det samme gælder undtagelsesvis elever fra videregående uddannelser eksempelvis afgangselever, der på norsk hedder Russer. Andre deltagere er musikkorps, kommunebestyrere, spejdere og mange andre. Optogene afsluttes typisk med at børn og voksne samles på en stor plads, hvor der er taler.
Det største 17.maj-optog i udlandet er i København, hvor flere tusinde deltager. Det organiseres af den norske Sømandskirke.
Konflikter omkring 17.maj
Fejringen af 17.maj har ved flere lejligheder igennem historien været stærkt politisk. De politiske modsætninger mellem bevægelsen Venstre (overvejende bønder) og de konservative bragte flere gange stemningen i kog omkring 1870. I 1872 ændrede konservative støtter på marchruten igennem byen, således at optoget ikke gik forbi Stortinget, hvor bondepolitikerne i disse år havde opnået flertal. Det blev opfattet som chikane og medførte blandt andet at det Norske Studentersamfund demonstrerede heftigt.
Den 17.maj 1881 skulle digteren Bjørnstjerne Bjørnson indvie statuen af forfatteren Henrik Wergeland i Studenterlunden. Det fik imidlertid to konservative medlemmer af indsamlingskomitéen til at gå af i protest. Det konservative Morgenbladet startede derpå en massiv protest mod Bjørnson og det ligeledes konservative blad Kristiania boykottede folkeoptoget. Bondehøvdingene eller bondelederne Ole Møystad og Helge Væringsåsen mobiliserede at titusindvis af bønder rejste til Oslo for istedet at deltage i optoget dette år, det var det største optog i Norge indtil da. I løbet af 1880´erne udviklede optoget 17.maj sig mere og mere til at blive en politisk manifestation. Venstre oprettede deres eget optog og der blev lavet protester for Arbejderbevægelsen, Kvindebevægelsen, Afholdsbevægelsen og Målfolket – sidstnævnte var/er den sprogtvist mellem det næsten danske Bokmål og det Nynorske, der betoner dialekternes udtale og brug langt mere.
Mange andre steder end Oslo da var det Venstre der havde nærmest monopol på fejringen af 17.maj. I 1890-erne blev det ofte en anledning til at demonstrere mod unionsflaget med Sverige og istedet udelukkende bruge det rene norske flag. Det var først efter unionsopløsningen i 1905 at stridighederne 17.maj blev mindre intenst, omend at Arbejderbevægelsen forblev skeptiske i mange år overfor fejringen.
Under Anden Verdenskrig blev fejringen 17.maj forbudt af besættelsesmagten, men trods dette markerede man dagen på forskellige måder i protest. I 1941 lagde man eksempelvis blomster ved Wergelandsstatuen hele dagen, trods massiv tilstedeværelse af soldater og politistyrker hvilket førte til gentagne arrestationer. En anden og mere subtil måde man hyldede Wergeland på, var at hænge blomster i vejskiltene med Wergelands navn. Dette gennemskuede soldaterne ikke.
I efterkrigstiden har 17.maj også givet anledning til perioder med strid. I 1970-erne blev den angrebet af de mere radikale dele af Venstrefløjen. Siden 1980-erne har stridighederne mest koncentreret sig om de traditioner der knytter sig til folk med indvandrerbaggrund i Norge. Enkelte kommuner har nedlagt forbud mod brug af ikke-norske flag. I Sandefjord forsøgte byrådsmedlemmer at nedlægge protest mod brug af en indisk klædedragt til optoget, hvor man gerne ville fastholde bunad som den acceptable klædedragt. I 2007 tillod man samiske flag i børneoptoget i Oslo efter heftige diskussioner og året efter i 2008 var der igen heftig diskussion efter en del udenlandske flag ved børneoptoget i Oslo.
I 2015 var der et højt trusselsniveau i Norge, hvilket betød at der for første gang var uniformeret politi med skarpladte våben tilstede under paraderne, dette fik også en skarp kritik til at rejse sig.
Musik den 17.maj
Den 17.maj har man en lang række af sange der synges og spilles af orkestre og musikkorps. Den mest kendte er Norges de facto Nationalsang fra 1864 Ja, vi elsker og det som for mange er den uofficielle nationalsang nummer to, Norge i rødt, hvitt og blått med to vers skrevet i 1941 og slutverset tilføjet i 1945.
Her er nogle af de kendte sange og musikstykker:
- Ja, vi elsker dette landet
- Norge i rødt, hvitt og blått
- Kongesangen
- Gud signe vårt dyre fedreland
- Gammel jegermarsj
- Vi ere en nasjon vi med (smaagutternes Nationalsang)
- Her kommer vi unge i flokk
- Syttende mai er jeg så glad i
- Tenk at nå er dagen her
- Nordmannen
Børnelege
Efter børneoptogene, der for det meste foregår tidligt om eftermiddagen der arrangeres der lege på de lokale skoler hvor børn og voksne kan være ude i forårsvejret. Det er som regel forældrene der er de ansvarlige via de kommunale 17.-maj-komitéer. Aktiviteterne omfatter sækkeløb, kartoffelløb (løb med en kartoffel i en ske), boldkast, trehjulscykling og meget andet. Man får ofte præmier i den billige kategori. Derudover spises der tit pølser, is og kager. Skolegården er derudover ofte pyntet med norske flag og birkegrene.
Madskikke 17.maj
Ofte forbinder man maden på 17.maj med pølser, sodavand og is. Men rundt omkring i Norge findes der etablerede skikke for hvad man spiser denne dag. Det mest typiske er at man mødes til aftensmad når alle ceremonierne er overstået og dermed kan nyde middagen sammen til sent. Maden afhænger af hvor i landet man befinder sig, tæt på sø og elv er laks og ørred en yndet spise, mens det i indlandet og i bygderne ofte er rømmegrød – en grød af creme fraiche eller spækmad. Tilbehør til fisken er ofte agurkesalat, creme fraiche eller nye kogte kartofler. Fisken serveres ofte afkogt, hvilket vil sige den er pocheret dagen i forvejen og serveres kold. Grunnlovsdessert er efterhånden mere sjældent serveret, men den hed Eggedosis og var æggeblommer røret rundt tilsat vanilje og sukker samt lidt cognac. Idag anses det som en salmonellabombe og er derfor blevet langt sjældnere man serverer denne.
